27. februar 2000 21,00:
De ubestikkelige
Danskerne og friserne i fremgang for femte gang ved valgene i Slesvig-Holsten

Enestående sammenlignet med alle andre partier i tysk politik er danskernes og frisernes vælger-sammenslutning i Slesvig-Holsten gået frem for femte gang ved valget til landdagen i dag.

Det kunne frygtes, at den hårde kamp mellem de to største partier, socialdemokraterne og krist-demokraterne, om at feje stemmerne op efter kansler Kohls og andre af hans partifællers svindel, ville have truet det dansk-frisiske parti. De små får bidsår, når de store slås. Det skete ikke, tværtimod.

Her ved 21-tiden ser det ud til, at danskerne og friserne har hentet 4,1 procent af stemmerne hjem, og det er en fremgang på 1,6 procent - et næsten utroligt stemmetal efter så mange års sikker fremgang. Ingen andre kommer på siden af denne langvarige og stigende tillid fra vælgerne. Det er værd at lægge mærke til, at den dansk-frisiske vælger-sammenslutning har klaret sig overraskende fint ved denne første opstilling også i Holsten, og fremgangen her mere end udligner den svage vigen i selve Slesvig.

Det er ganske sikkert, at ikke kun dansk-sindede og frisisk nationale har stemt på vælger-sammenslutningen. Et stort tal af tysk-sindede har også sat deres kryds på de dansk-frisiske lister, og en del uden tvivl i den opfattelse, at man her finder de ubestikkelige politikere. Netop danskernes og frisernes politiske førstemand i en årrække, en gang den eneste valgte til landdagen af danskerne og friserne, Karl Otto Meyer, blev i en valgkamp af de unge danskere på valgplakater med rette ført frem som den ubestikkelige. Ordets indhold er blevet hængende og styrket i vælgernes opfattelse.

Fremgangen for den dansk-frisiske vælger-sammenslutning kan føre til større indflydelse, og der er ikke tvivl om, at der - som ved sidste landdagsvalg - også vil blive ført regerings-forhandlinger med danskernes og frisernes tre eller fire udsendinge til Kiel. 

I et langt stræk holdt danskerne og friserne sig uden for den slags forhandlinger, men en tidligere CDU-svindelsag netop i Slesvig Holsten førte til, at vælger-sammenslutningen var tvunget til at tage stilling også til det at være regerings-grundlag. Det er værd at lægge mærke til, at en meningsmåling i Slesvig Holsten siger, at mere end hver tredie vælger ser et regerings-samarbejde mellem socialdemokraterne og dansk-friserne som en god løsning for Slesvig-Holsten. Det er samme mængde vælgere, som synes, det er godt, hvis socialdemokraterne regerer alene.

Ubestikkeligheden spillede selvsagt en særlig rolle ved dette valg efter afsløringerne af kansler Helmuth Kohls forbryderiske omgang med midler, der ulovligt er tilgået hans krist-demokratiske parti.

Svindel-sagerne er vokset og vokset, og tyskerne selv ved bedre end alle andre, at tysk demokrati er alvorligt truet, hvis ikke svindelen afdækkes til bunds. Kohl har med de ulovlige midler bidraget til at kunne fastholde egen magt, og han har dermed selvsagt også haft uforholdsmæssig indflydelse på EUs udvikling. Det er også klart, at Tyskland ikke med Helmuth Kohl som kansler for alvor har kunnet sætte noget ind mod svindelen i EU, fordi kansleren og hans parti selv var langt ude i forbrydelserne.

Tysklands elbårne presse siger, at Kohls forbrydelser ikke har spillet den rolle, man havde ventet ved valget i Slesvig Holsten. Det er også rigtigt, når man umiddelbart ser tallene. De kristelige demokrater har fået 35,2 procent af stemmerne, et tab på omkring 2 procent. Det er en mindre tilbagegang end ventet, men er dog hårdt dømmende mod krist-demokraterne, som før Kohls og partifællernes forbrydelser stod til sammen med FDP, de social-liberale, at få flertal i Slesvig-Holsten.

Jeg tror, det spiller en rolle, at netop Slesvig-Holsten forud har haft en skandale netop med CDU, krist-demokraterne. Det blev afsløret, at ministerpræsidenten, Barschel fra krist-demokraterne, havde brugt kriminelle midler mod socialdemokraterne i en valgkamp. Senere blev Barschel fundet som lig i et badekar på et hotel i Schweiz, og der er stadig strid om, hvorvidt det var selvmord eller mord.

Denne sag, der i sin tid ramte hele det tyske CDU hårdt under Kohls ledelse, slog især i Slesvig-Holsten, og man kan sige, at de vælgere, der nu ville have forladt krist-demokraterne på grund af Kohls svindel, allerede for længe siden havde flyttet sig til andre partier i ringeagt for forbrydelserne.

Socialdemokraterne, der også havde magten sammen med de Grønne forud i Slesvig-Holsten, går frem. Partiet har - ifølge tallene her ved 21-tiden - fået 43,2 procent af stemmerne, nok et plus 3,4 procent, men ikke den overvældende fremgang, som socialdemokraterne især landspolitisk havde håbet på.

Man skal huske, at den socialdemokratiske kansler Gerhard Schrøder forud for afsløringen af Helmuth Kohls forbrydelser stod meget dårligt i vælgernes omdømme, fordi han på grund af sin tilpasning af den tyske socialpolitik til EU ikke havde holdt sine valgløfter til arbejdsløse og andre socialt ramte. Man kan ikke sige, at den tillid, socialdemokraterne havde ved forbundsdags-valget, på nogen måde er genvundet.

De Grønne, det tyske miljøparti, fik 6,2 procent af stemmerne, en tilbagegang på 1,9 procent, men dog det næsthøjeste hidtil i Slesvig-Holsten. De Grønne har altså både nederlag og sejr, fordi partiet er kommet sig en smule siden valget til forbundsdagen. Indlysende er det dog, at de stemmer, der smuttede fra krist-demokraterne, ikke selvfølgeligt gik til de grønne, men overvejende til FDP, de social-liberale, der nu slipper godt fra at have samarbejdet med Helmuth Kohl, hvad de ved forbundsdags-valget blev så hårdt straffet for. De social-liberale er blevet et brugbart borgerligt modstykke til Helmuth Kohls arvtagere.

Trods Kohls skygge over valget i Slesvig-Holsten, må det overvejende indtryk dog være, at det tyske demokrati med det første valg efter Kohl-skandalen har søgt at rejse sig værdigt, og at det er lykkedes for vælgerne i Slesvig-Holsten. De har både klart sagt nej til svindelen og samtidig undgået en omvæltende krise, der kunne true det tyske demokrati.

© Poul Erik Søe – 27. februar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside