Nyrup er færdig
som statsminister
Man kan ikke redde demokratiet ved at knægte demokratiet

Udfaldet af de seneste døgns EU-politik bliver det vrangbillede, at Poul Nyrup er færdig som statsminister, mens Østrig fik Jörg Haiders partifæller med kraftige trækninger i højre arm som ministre.

Poul Nyrup Rasmussens fremgangsmåde i Haider-sagen viste ham endnu engang som den politiske klumpe-dumpe, der lægger sig på siden ved det mindste puf. Det er en gentagelse af statsministerens umulige omgang med sagen om modtagelsen i Danmark af den britiske, indisk-fødte forfatter Salman Rushdie.

Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen kalder de fjorten regerings-lederes beslutning om at isolere Østrig "tåbelig, uoverlagt og følelsesladet". Anders Fogh Rasmussen vil have vedtagelsen gjort om, og eventuelt skal Danmark gøre det alene.

Nu er det ikke Venstre, der fælder Nyrup Rasmussen som statsminister - af den enkle grund, at der mangler et mandat til at gøre et dansk regeringsskifte muligt. Det er i sit eget parti, Nyrup er færdig. Det indre socialdemokratiske suk - over at have en statsminister med tommelfingre endog på fødderne - er vokset til en snerren, der trænger Nyrup ud af egen urtegård.

Nu ved vi, at de fjorten EU-regeringslederes nedlukning af Østrig som EU-medlem ikke skyldtes en pludselig harme over højre-udskejelserne i Jörg Haiders parti. Truslerne mod Østrig var ganske enkelt bestilt arbejde. Den nu færdige socialdemokratiske kansler i Østrig brugte EU-regeringslederne som skakbrikker i sit eget spil. De lod sig villigt bruge, men ingen dog så forhastet og i sidste øjeblik som den danske statsminister.

Nogen - i Danmark af forståelige grunde mest Venstre - gør meget ud af, at nedlukningen af Østrig ikke skete på EU-grundlag. Men det er er en letfærdig omskrivelse af virkeligheden. Det var den kreds, der udgør EUs ministerråd, som vedtog truslerne. Det var EUs nuværende formandsskab, Portugal, der tog sig af det praktiske, og det skete efter det hidtil oplyste på EU-formandsskabets brevpapir. Først siden kom Norge til.

Men Venstre har selvsagt ret i, at det er misbrug af EU. Af de fjorten regeringsledere er de elleve socialdemokrater, og de har brugt EU til at give deres østrigske partifælle, den faldne kansler, en håndsrækning. Det er altså et stykke beskidt partipolitik, der er brugt for "at redde demokratiet". Man har just  ikke valgt at være det kønneste forbillede for det østrigske Haider-parti, man så omsorgsfuldt ville lære demokratiets grundregler.

Følgen af EU-regeringsledernes "tåbelige, uoverlagte og følelsesladede" beslutning, for at gentage Venstre-formand Fogh Rasmussens ord, står at læse i det engelske blad "The Independent". EU-kommissionen, der allerede dagen før slog fast, at kommissionens forhold til Østrigs nye regering vil være det samme som til den gamle, har straks brugt regerings-ledernes demokratiske bommert til at hæve sig selv op over medlemsstaternes og deres demokrati.. 

EU-kommissionens formand, Prodi, siger i dag til den engelske avis, at kommissionen er ved at udvikle sig en egentlig europæisk regering, og at en EU-hær er under opbygning. Prodi skodder sin cigaret i munden på de mange danske politikere, der blot for en måned siden med frejdighed sagde, at EUs første 50.000 soldater ikke var en hær, men en udrykningsstyrke.

For den danske statsminister er det alvorligt, at han ikke bare har været med til at misbruge EU til partitaktiske formål, har gjort sig selv til bydreng for partifællerne i Østrig. Han har også brudt den danske grundlov. En retssag ville dømme ham som forbryder mod grundloven.

Grundlovens paragraf 19, stk. 3, siger: "Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov".

Det er en kendsgerning, at Poul Nyrup Rasmussen traf sin beslutning om indblanding i Østrigs indenrigspolitik uden at spørge det udenrigspolitiske nævn. End ikke landets udenrigsminister havde han talt med. Først bagefter gav han oplysninger til nævnet. Og selvom det udenrigspolitiske nævns møder er de mest lukkede, der findes efter dansk lov, sivede det ud, at Nyrup og de tretten andre regerings-ledere ikke lukkede Østrig ned af egen drift, men som bestilt arbejde fra de østrigske socialdemokrater. 

Det er i sagens forløb i forhold til det udenrigspolitiske nævn, vi tydeligst mindes om de mange og pinlige fejl, Nyrup Rasmussen gjorde i Rushdie-sagen. Når Jörg Haider med helgen-jubel kunne holde danske aviser frem med meddelelser om det bestilte arbejde, så udstilles en dansk klumpe-dumpe for hele verden.

Vi har da også tidligere set antydninger af den slags bestilt arbejde på dansk jord, hvor udenlandske regeringer hævdes at være bestilt til at gøre indsigelse mod Danmark i sager, der kan støtte bestemte politiske retninger. Især vrimlede antydningerne i forbindelse med et besøg af et muligt atombevæbnet amerikansk skib i dansk havn trods fællesdansk vedtagelse af et nej til atomvåben på dansk jord. Det var den sag, der mere end nogen anden bidrog til at fælde Svend Auken.

Hvis en regering af politisk-taktiske grunde i udlandet bestiller kritik af regeringens eget land, vil det efter skik og brug opfattes som landsforræderi. Selvsagt også hvis oppositionen er bestiller. Men skik og brug ændrer sig med EU. Hos dem, der ser EU som een stat og nu - som kommissions-formand Prodi - ser kommissionen som EUs egentlige regering, er folkene og deres selvstændige lande ophævet. Sådan bliver da det, der før var landsforræderi, en dyd, der kaldes EU-indenrigspolitik.

Vi får nok aldrig opklaret, hvorfra oplysningen kom om de fjorten regerings-lederes bestilte, parti-taktiske indblanding i østrigsk politik for at støtte den faldne socialdemokratiske kansler. Ingen i det udenrigspolitiske nævn må sige, om statsministeren har oplyst nævnet om den østrigske kanslers, måske også den østrigske præsidents bestilling. To danske aviser kunne imidlertid røbe, at bestillingen havde fundet sted. Men det er jo tænkeligt, at oplysningen stammer fra andre end det udenrigspolitiske nævns medlemmer, men kun tænkeligt, hvis statsminister Nyrup Rasmussen har sagt det til andre end nævnet.

Når vi næppe kommer videre, skyldes det statsministerens egen krænkelse af det udenrigspolitiske nævn, som han trods grundlovens klare ord ikke rådførte sig med, før han med de tretten andre foer ud med den ifølge Fogh Rasmussen "tåbelige, uoverlagte og følelsesladede" beslutning. Statsministeren har selv låst sine håndjern.

Tilbage sidder det danske socialdemokrati med smerten. Endnu engang har partiets statsminister optrådt som narren ved det europæiske hof. Og endnu engang må andre i partiet overtage narrebjælderne ved tæppefald. Socialdemokratiets politiske ordfører Jakob Buksti siger i dag, ifølge Danmarks Radios tekst-tv, at socialdemokraterne er parate til at trække sanktionerne mod Østrig tilbage.

Bukstis ord stammer vist fra i aftes, for allerede i dag til morgen vælger han lidt andre udtryk, så bjælderne har sikkert været på vandring i partitoppen i nattens løb. Buksti mente til morgen i TV2s morgen-nyheder, at de fjorten EU-regeringslederes ord allerede har virket. Til morgen sagde Buksti ikke noget om at trække sanktionerne tilbage, men morgen-nyhederne på TV2 gør jo ikke en forskel ved vi, og det øvrige program var mest optaget af den konservative Helge Adam Møllers forhold til golfspil.

Når Buksti en kort stund forinden mente, at sanktionerne mod Østrig skulle trækkes tilbage, og når han endnu til morgen mener, at de EU-regeringsledernes ord har virket, så giver han den grund, at Jörg Haiders parti har underskrevet en erklæring om, at partiet tager afstand fra racisme og fremmedhad.

Buksti trækker en negl i såret, når han nu pludselig har tillid til dem, hans statsminister dagen før havde mistillid til. Hvem i alverden - bortset fra Nyrup og Buksti - kan have nogen som helst tillid til politiker-ord fra Haiders parti om, at man skam nu efter alle truslerne vil opføre sig noget så pænt. Når vi ikke kan tro nydelige, noget så demokratiske danske politikeres ord om, at unionen er stendød, og at der ikke skal dannes en EU-hær, hvordan kan vi da tro den Haider, hvis ord har dømt sig selv på forhånd, men som af alle nu netop danske socialdemokrater har tillid til.

Nyrup, Buksti og socialdemokratiet ligner apostlen Peter i Antiokia, hvor Peter uset - med vellyst og med en kristens fri ret til at spise hvad som helst - åd afgudsofferkød med hedninge, indtil nogen fra Jerusalem dukkede op og så det. Så valgte Peter andre retter. Når jeg nedbryder det, jeg har bygget op, så afslører det faldet for alvor, og jeg har solgt min egen frihed. Sådan står Buksti som apostlen med bukserne nede.

Og Nyrup Rasmussens fald er jo, at han har ville reddet demokratiet ved at krænke demokratiet. Han har brudt Danmarks grundlov for at fortælle østrigerne, at de skal holde grundloven. Det kan ikke siges enklere, hvor falsk den hele sag er. 

Man kan ikke tænke sig nogen dansk statsminister opføre sig så "tåbelig, uovervejet og følelsesladet" som Nyrup Rasmussen - for nu at bruge Venstre-formand Foghs ord på en anden måde. Og der er ikke nogen som helst tvivl om, hvor Nyrup har lært stilen - i EU. Han omgås regerings-ledere, for hvem magt er vigtigere end demokrati, og det smitter. Og få har smittet som tyskernes kansler i seksten år Helmuth Kohl. Hans magtstil bredte sig som en sygdom hos europæiske regeringsledere. Nu ved vi, at han og hans parti kunne købes, ludere i demokratiets baggård.

Nyrup og de tretten andre kunne ikke vente med deres trusler mod Østrig. Nyrup brød demokratiets grundregler og selve grundloven, fordi han havde travlt. Men han havde travlt, fordi hans ærinde ikke var østrigsk demokrati, men østrigsk socialdemokrati

Håbet var ikke at redde østrigsk demokrati fra Haiders højre, men ved at handle hurtigt at redde den socialdemokratiske kansler i Østrig. Derfor kunne Nyrup ikke vente, til han havde talt med sin udenrigsminister. Derfor løftede Nyrup end ikke telefonen til oppositionens ledere. Derfor krænkede han grundloven ved ikke at rådføre sig med det udenrigspolitiske nævn.

Og nu da det er klart, at den socialdemokratiske kansler ikke kunne reddes, så skifter Nyrup og hans danske partifæller mening. Så er man parat til at opgive sanktionerne mod Østrig, for EU-regeringsledernes trusler havde i virkeligheden kun lidt at gøre med Haiders holdninger. Det vigtige var, at socialdemokrater ville redde en socialdemokratisk regering.

I mellemtiden er det blevet klart, hvad enhver kunne sige sig selv forud, at de fjorten EU-lederes trusler først og fremmest gavnede Jörg Haider og hans parti. Man svigtede de to trediedele af østrigerne, der aldrig har stemt på Haider.

Men hvad enhver også kunne sige sig selv var, at danskerne ikke ville godtage den klumpe-dumpede fremgangsmåde. Hurtige målinger viste, at den overvejende del af det danske folk ikke var villige til at tillade EU at blande sig i et lands selvstændige indenrigspolitik.

Men endnu større indtryk har det selvsagt gjort, at Nyrup Rasmussen foruden at gavne højre-Haider har skadet sit eget parti ved at knægte demokratiet. Greens meningsmåling i dagbladet Børsen i dag viser, at Socialdemokratiet for tre dage siden stod til 26 procent tilslutning blandt vælgerne, men efter Nyrups udemokratiske EU-bommert faldt partiet den første dag til 21,5 procent, den anden til 20 procent.

De socialdemokratiske vælgere har forstået, hvad det handler om. På skrømt har EU-regeringslederne brugt Haiders højre til at true Østrigs selvstændighed og krænket landets demokrati, men i virkeligheden var det ikke højre-drejningen, der rynkede de fjortens pander. De fleste af dem har samme vanskeligheder hjemme med partier, der er imod den EU-politik, der nu er endt med kommissions-formandens søsætning af kommissionen som en EU-regering og af en EU-hær.

Kommissions-formand Prodi griber muligheden for magt. Det er jo EU-Ministerrådets medlemmer, der har taget den "tåbelige, uoverlagte og følelsesladede" beslutning mod Østrig. Jo mere det siges, at Ministerrådets regerings-ledere taler på egne vegne og selv med EUs brevpapir ikke på EUs vegne, sådan som Venstre herhjemme hele tiden hævder det i denne sag, jo tydeligere kan Prodi hævde, at kommissionen ikke bare er embedsmænd, men EUs egentlige regering. Ministerrådet er på nedtur - men dermed også hvert enkelt lands selvstændighed.

Statsminister Nyrup Rasmussen har prøvet at fremstille truslerne mod Østrig som et særligt tilfælde, en enestående sag. Det siger han i rædsel for følgerne, som allerede nu er tydelige i dagens meningsmålinger, endnu større vandring af socialdemokrater til partiet Venstre og til Dansk Folkeparti.

Nyrup trygler med sit ordvalg sine egne vælgere om endelig ikke at tro, at EU-regeringslederne vil blande sig, hvis Dansk Folkeparti kommer i regering i Danmark. Nu vil jo hverken Venstre eller de konservative have Dansk Folkeparti med i regering, men den radikale Bertel Dahlgaard sagde jo engang, at han hellere ville dø en naturlig død end sidde i regering med Retsforbundet, hvorefter vælgerne og skæbnen satte ham på ministerbænk med retsforbunds-folkene straks efter valget.

Man kan selvsagt med rette sige, at Dansk Folkeparti ikke har nogen som helst grund til at søge regerings-deltagelse, da partiet i forvejen styrer dansk politik. Hver gang Pia Kjærsgaard vipper med venstre øre, får vi en ny socialreform, og vælger hun højre øre, laves udlændingeloven om.

Men på eet punkt har Dansk Folkeparti ikke indflydelse, nemlig i dansk EU-politik. EU-partierne er så bundet til Brüssel, at de ikke kan føje vælgerne, og just derfor er dansk politik så modsætningsfyldt, fordi man på alle måder følger Dansk Folkeparti, undtagen i de EU-spørgsmål, der også i dagens målinger viser at være de vigtigste for vælgernes ståsted. 

Det er dansk Folkeparti, der har givet fremmedhadet ord, men det er regeringen og de borgerlige, der har udmøntet ordene i handling. Det er Dansk Folkeparti, der har ordformet opgøret med den nu af OECD tydeliggjorte nedbrydning af den danske velfærdsstat, men det er regeringens, Socialistisk Folkepartis og de borgerliges lappelove, der omsætter Pia Kjærsgaards ord til handling.

Det nytter ikke EU-partierne, at de halser efter Pia Kjærsgaard og gør hendes ord om fremmede og velfærd i Middags-radioavisen til lov samme aften. For tilbage er det danske folks mistillid til EU, skærpet efter EU-regeringsledernes "tåbelige, uovervejede og følelsesladede" indgreb i et lands demokrati og indenrigspolitik. Foruden dansk Folkeparti, dele af Socialistisk Folkeparti samt Enhedslisten er der jo folkelige bevægelser, der efter 25 år i EU stadig står lige stærkt ved folkeafstemninger og valg til EU-parlamentet.

EU-partierne derimod arbejder på kraft for at gøre sig selv mindre ved at udelukke folk, der er imod eller bare mistroiske over for EUs udvikling, senest med europæisk regering og EU-hær. Enhver ved, at lyttes der ikke til den del af det danske folk, der ifølge Nyrup folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten "ikke skulle blive glemt", så nærmer de tre af de fire gamle danske partier sig selv glemslen. 

Nyrup fik i det øjeblik, da Østrigs socialdemokrater bestilte vrede mod Østrig, sin sidste mulighed for at dreje EU-politikken. Han kunne i det øjeblik have valgt at være på demokratiets og dansk selvstændigheds side i stedet for at krænke demokratiet for påstået at ville redde demokratiet. Han kunne have sat EU skakmat, men Nyrup så ikke muligheden.

Derimod har Venstres medlem af EU-parlamentet, Bertel Haarder, set muligheden og rimeligt nok brugt den. Haarder siger, at Europa-Parlamentet ikke med sin vedtagelse har støttet "de fjorten statsministres diplomatiske sanktioner" over for Østrig. "Tværtimod nedstemte parlamentet et socialdemokratisk forslag, der ville give "fuld støtte til det rettidige initiativ fra Rådets formandsskab til forsvar for Unionens grundlæggende værdier". Det blev nedstemt, fordi Parlamentet gerne vil støtte "hensigten",  men ikke handlingen, siger Bertel Haarder.

"Dermed kan det også slås fast, at der ikke er tale om nogen som helst EU-sanktioner over for Østrig," siger Haarder. "Det var den liberale gruppes resolutionsforslag, der blev vedtaget med kun en enkelt ændring, der "opfordrer Rådet og Kommissionen til i fuldt mål at støtte forholdsregler i Østrig
imod racistiske, fremmed- og indvandrerfjendske synspunkter".
Den tilføjelse stemte vi liberale (og kristdemokraterne) imod, fordi den kan udlægges , som om EUs institutioner skal være tankepoliti," siger Haarder. 

Haarder tilføjer i ord, der er de klogeste, man længe har hørt fra ham: "Vi følger den grundtvigske recept: Vi forsvarer østrigernes ret til at sige, hvad de vil, og danne den regering, de vil, men vi vil på det kraftigste kritisere synspunkter, vi er imod - og hvis der bliver tale om fremmedfjendtlighed i praksis i form af diskrimination eller lignende, så vil vi bruge Amsterdam-traktatens midler til at stoppe det," slutter Haarder.

Imens fremturer Nyrup Rasmussen. Med endnu et styrtdyk i egne vælgertal siger han, at truslerne mod Østrig kun er et særligt tilfælde. Men med de ord gør han sig selv til et særligt tilfælde. Andre EU-regeringsledere hævder nemlig, at indgrebene mod Østrig er en ny stil i EU. Det siger Jyllands-Postens tekst-tv på TV3 4.2.2000. Avisen siger, at andre lande vil blive lagt på is, hvis højrekræfter står til regeringsmagt. Og bladet mener, at det især skal ses på baggrund af, at mange af regerings-lederne selv har et højre-parti, de kæmper imod på hjemmebane. Skal ordene tros, er EU blevet et magtpolitisk redskab til nedkæmpelse af regeringernes hjemlige politiske modstandere.

Når Nyrup følger danske EU-politikeres vane ved at sige det stik modsatte af virkeligheden i EU, så er det i øjeblikket også led i forberedelserne til den danske afstemning om euro-møntunionen. Med vished om, at statsministerens egne ord ikke vækker tillid, har han sendt salmonella-ministeren ud på blodmarken for at sælge EUs judaspenge. Men når EU allerede nu blander sig i et selvstændigt lands demokrati og indenrigspolitik, hvordan bliver det ikke i møntunionen? Just sådan vil danskerne tænke, og det må de endelig ikke.

Vi hørte da også socialdemokrater og Venstre-folk tale om, at euro-møntunionens danske modstandere "ville svælge i" Nyrups medvirken til at knægte demokratiet. Der var nu ingen EU-modstandere, der sagde noget om det i Haider-sagen, men EU-tilhængerne afslørede ved deres ordvalg, hvor tungt Nyrups seneste kors på deres skuldre føles. I øvrigt er det en sær måde at tænke på, hvis man vil redelig oplysning. Det er dog netop de folk, der siger ja til euro-møntunionen, som skal have tillid til, at dansk selvstændighed og selvråderet ikke yderligere krænkes. Modstanderne derimod har i årevis - længe før Haider-sagen - sagt, at selvråderetten mindskes, så for dem ændrer Nyrups bommert intet.

Socialdemokratiet og euro-kursen følges ad i et skæbne-fællesskab. Euroen rasler stadig ned i forhold til dollar. For anden gang er renten blevet hævet i de elleve euro-lande for at redde euroen, der nu direkte siges at være inflations-skabende. Med selv med den anden rente-forhøjelse på et år nåede euroen i går end ikke på højde med dollar. Socialdemokratiet rasler ned på samme vis, og mod politisk inflation hedder midlet statsministerskifte.

Men den første anemone blomstrer uden for mit vindue. Gult er nu kønt, især uden blå baggrund.

© Poul Erik Søe – 4. februar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside