Grrrrundtvig
Højskolernes "flagskib", der ikke turde gå ned med flaget, men satte alle signalflag på een gang
Askov Højskole, der engang kaldtes og især nød at fremstille sig selv som højskolens flagskib, har fået ny forstander. Det sker hyppigt på det sted. Søndag aften kunne man høre ham i fjernsynet lovprise sig selv og egen højskole for at følge modens luner. Og fjernsynet kunne fortælle, at når det nu gik godt på Askov (80 elever nu mod 350 i storhedstiden), så var det fordi foredragene om Grundtvig og højskolesangbogen var sløjfet.

Jeg kender få højskoler, hvor foredrag om Grundtvig har været det bærende. Jeg kender intet sted hos Grundtvig, hvor han selv mener, at han skal være emnet - tværtimod. 

På Uldum Højskole havde vi først i firserne en amerikansk elev. Jeg holdt højskoleopholdets ene foredrag om Grundtvig. Bagefter sagde han med rette anklagende: "Var det så det?". Jeg spurgte, hvad han mente. Han kom lige fra et ophold på Snoghøj Folkehøjskole, der nu er blevet IT-højskole. Amerikaneren havde været der i Poul Engbergs tid. Og Engberg havde holdt 32 foredrag om Grundtvig, blandt dem et om Grundtvig og hans første kone, et om Grundtvig og hans anden kone, et om Grundtvig og hans tredie kone - og så et foredrag om Grundtvig og kvinderne. Her smilede amerikaneren, men føjede til: - Det er det bedste, jeg har oplevet på højskole.

Det har vi andre ikke kunnet leve op til, selvom vi har prøvet på det. Men højskoler har ikke genfærd, men genliv som mål. Når jeg alligevel bliver trist ved Askovs modetrælleri, så skyldes det, at Askovs rige historie bliver fremstillet - om det nu skyldes forstanderen eller fjernsynets oplæser, Askov har ikke gjort indsigelse mod udsendelsen bagefter - som et sivsko-sted for indeburede hjemmefødinge.

Det er tidens stil, også på nogle få højskoler, at alt skal være ufarligt, glat. Helst kristendom uden Jesus. Man går glat igennem som socialist uden socialisme og liberalist med statstilskud. Man er mellemfolkelig, mens man prøver at ophæve folkene. 

Askov Højskole havde ikke modet til som flagskib at gå ned med flaget, men i stedet har man med den ny forstander sat alle flagene på een gang, selvsagt kun signalflag, for skulle folkenes flag blafre i vinden, så måtte også Dannebrog op.

Men først og fremmest er man moderne. Alt det gamle vrøvl er sandelig smidt i skraldebøtten. Man har en sangbog, men slider den ikke. Nu er man ny for at være ny, og når i morgen er endnu mere ny, så står man i Askov op før solen for at hæve eller sænke kjole- og holdnings-længden.

Der er selvsagt intet galt i at være ny og færdes i det nye. Det er tilmed grundtvigsk, da han mente, at loven for folkelivet - som for alt liv - er uophørlig bevægelse. Det gale er at være ny på historiens bekostning, at skide i egen rede og lægge sine æg i de andres.

Rent ud må jeg tro, at Askovs nye forstander i sin dyrkelse af egen forandrings-tro og fremskridts-tro er aldeles uvidende om, hvad højskoler hidtil har lavet. Det kan jeg hjælpe ham med.

Jeg har fundet en gammel undervisnings-oversigt fra den tid, jeg var lærer på Krogerup Højskole. Den er tredive år gammel. Jeg hævder ikke, at den er bedre end andres - heller ikke end Askovs nuværende, som jeg kun kender fra fjernsynet. Men jeg tør hævde, at den i sin optagethed på een gang vedkendte sig det folk, som eleverne dengang kom fra, og var fyldt med udsyn. Jeg ser ikke folkedragterne, sivskoene, træskoene, men et emneudbud, som jeg selv i dag tredive år efter let kan vedkende mig.

Studiekredsene på Krogerup Højskole var nye hver anden måned. Skolen kørte i otte måneder, to hold på hver fire måneder. Jeg har fundet oversigten over emnerne i efteråret 1971, sådan som de blev udbudt i september og oktober. Der var så igen nye emner de sidste to måneder af elevernes højskoleophold. Men her er de to måneders emner:

Socialpsykologi og gruppedynamik
Folkelig sang
(Ved digteren Erik Knudsen om blandt andre Ingemann, Slumstormernes kor, Røde Mor og Benny Holst)
Praktisk arbejde med billedkunst (Maleri, portrættegning, collager)
Dansk sprog og litteratur (Sprog- og litteraturundervisning)
Sociologi (Om emner som pressionsgrupper, generationskløfter, uddannelsesskel, gallup-demokrati, massemediernes magt, det ensomme massemenneske, reform og revolution)
Moderne dansk litteratur (Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Ivan Malinovski, Leif Panduro, Inger Christensen, Anders Bodelsen, Charlotte Strandgård, Rolf Gjedsted, Ebbe Kløvedal Reich samt undergrunds-litteratur)
Latinamerika
Gruppeteatermetodik
Det tyvende århundredes billedkunst
(Med galleribesøg og analyseteknik)
Moderne socialpolitik
Tidens stemme
(Blandt andre om Elridge Cleaver, Ronald Laing og Søren Krarup)
Dramatik (Teater som kunst og leg, danske og udenlandske stykker)
U-landene (Om ulands-hjælp og u-landenes kulturelle særpræg)
Gruppepsykologi (Blandt emnerne ledelsesformer, social position og adfærd, samarbejde og konflikt)
Kønsroller (Blandt andet om porno-frigivelsen, rødstrømper, prostitutionslov, seksuel omgangskultur)
Film-realisme (Filmen som virkeligheds-skildrer, film om den nøgterne, den engagerede, den poetiske og den politiske film-realisme)
Individ og samfund (Miljøet, min mening, den offentlige mening. Fordomme. propaganda. Manipulation. Fremmedgørelse)
Fransk (Sprogundervisning, fransk litteratur)
Grønland og Færøerne (Om blandt andet forskelsløn, diskriminering, eskimoisk samfundsstruktur, erhverv, kunst og litteratur)
Velstand uden velfærd (Økonomisk vækst og sociale problemer. Er retfærdigheden et skuespil?)
Økologi (Forurening og overbefolkning. Økologi og politik)
Ivan og Sam (Russisk og amerikansk film)
Idehistorie
Engelsk for begyndere
Børn
(Det truede barn, skilsmissebarnet, børn i andre samfund, børneforsorg, børnebøger, børnefilm, kreativ leg, børns rettigheder i samfundet. Ekskursioner til børne-institutioner i Sverige og Danmark)
Regning (For elever på forskelligt færdighedstrin - i øvrigt med den daværende økonomiministers kone, moderen til den nuværende nationalbank-direktør som lærer)
Kunsten og virkeligheden (Litteratur og kunstkritik, malerkunst. Et af emnerne var århundredets værdisammenbrud)
Retten er sat (Det offentlige retsmaskineri. Rets-spil. Besøg i byret, landsret og højesteret)
Kristendommen og andre religioner
Det tyvende århundredes musik
Dagens debat
(Blandt andet fulgtes det efterårs valgkamp og debatten forud for folkeafstemningen året efter om det, der blev til EU. Desuden om Kina-USA, Mellemøsten, DDR-Vesttyskland. Studiekredsen lavede eget dagblad, radiomontager og en fjernsynsudsendelse)

Sådan gik de to første måneder af et højskole-ophold for tredive år siden. Nu fremstilles det, som om vi gik i folkedragter.

© Poul Erik Søe – 22. februar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside