Dummerhovederne
får altid ret til sidst
Til lykke med det danske dummerhoved, som må rende til ordbogen, hver gang der bliver sagt evaluering

Dummerhovederne må mange lidelser igennem , bare fordi de er dummerhoveder og ikke kan lide at blive kaldt dummerhoveder. Men det ærgerlige for de kloge, de lærde og dem med regnestokken er, at dummerhovederne usvigeligt får ret til sidst.

Dummerhoveder er den slags, der på Christiansborg før ofte blev kaldt folket. Nu bruger politikerne mest ordet befolkningen, fordi det piller historien ud af folket, så vi ikke har andre fællesskaber end det, at vi tilfældigvis bor på samme sted.

Dummerhoveder er den slags, der må rende til ordbogen, hver gang der bliver sagt evaluering. I fjernsynsudsendelser hedder dummerhovederne ganske almindelige mennesker eller jævne mennesker, fordi alle dummerhoveder er lige høje og ingen rager op.

En digter og præst i forrige årtusinde skrev en bog om dummerhovederne. Hans navn må for tiden ikke nævnes, fordi han ikke passer til harmoniseringen. Jeg vil nøjes med at kalde ham GR for ikke at krænke dem, der lever af at sælge IT i EU, men også fordi det er svært at tage nogen alvorligt, der ikke gemmer sig bag en forkortelse.

GR skrev bogen "Lykønskning til Danmark med Det danske Dummerhoved og Den danske Højskole". Den handler om, at man ikke kan få eksamenspapir på visdom, men kun på tillært opslagsviden. Vi skal være glade, når tyskerne siger "die dumme Dänen", mente GR, for vi kalder ikke enhver med eksamenspapir hr. doktor, da vi grundlæggende tror på hjertesproget og ikke hjernesproget.

Nu er den slags tanker helt fra det forrige årtusinde selvsagt aldeles forældet, og det er en krænkelse af internationaliseringens harmoniserede informationstekniske nutid bare at nævne slags. Man kan ganske enkelt høre på den slags gammelt vrøvl, at det er skrevet med pen og blæk, hvad der i sig selv gør det latterligt.

I hvert fald indtil i dag, da vi pludselig igen skal sige til lykke til det danske dummerhoved. Det viser sig nemlig - helt urimeligt og ganske imod enhver nutidig forestilling, at folk er de klogeste. Ganske almindelige mennesker, manden på gaden, hverdagsmennesket, det jævne folk viser sig at vide, hvad der er bedst for dem selv og for samfundet. Det var dog det sidste indfald, man ville få.

Nu kunne man jo tro, at det var et af dummerhovederne selv, der sagde, at dummerhovederne er de viseste. Den slags hører man tit, men heldigvis har politikere, embedsmænd og eksperter aldrig lyttet til vrøvlet. Enhver ved dog, at vi har partier, højtuddannede politikere og embedsfolk, sagkyndige og fagkyndige til at tænke og handle på vore vegne. Kun et dummerhoved eller to ville finde på, at dummerhovederne skulle vide bedre. Dummerhoveder har det jo med at føle i stedet for at vide. Derfor har man selvsagt holdt dummerhovederne uden for alle vedtagelser i samfundet.

Men sært nok er det ikke et dummerhoved, der i dag vender op og ned på alle ting. Ved et lykketræf kommer ordene fra mennesker, der evaluerer, altså rigtige mennesker, som har papir på deres værd, og som ikke har brug for at skrive læserbreve for at komme til orde. 

Højlærde skriver ikke noget så lavpandet som læserbreve. Det ville være en krænkelse af den værdighed, de har papir på. Et læserbrev kommer jo altid til at stå sammen med læserbreve fra alle dummerhovederne, og det i sig selv er nedværdigende for mennesker, der er højtuddannet til at tænke for andre.

Den, der er højt uddannet i at tænke og handle for andre, skriver ikke læserbreve, men rapporter. Enhver kan høre, at det er aldeles ophøjet i forhold til læserbreve. I gamle dage var det kun politiet, der skrev rapporter. Da dummerhovederne ikke selv kunne forklare sig, så skrev politiet i rapporten, hvad der var at sige om sagen. 

Og efterhånden har heldigvis alle værdifulde mennesker i samfundet, i hvert fald dem med papir på deres værd, lært af politiet, sådan at alle i høje og lave stillinger skriver rapporter, der fortæller, hvad dummerhovederne egentlig mener. 

Den største landvinding på rapportens område er, at man på et tidspunkt holdt op med at spørge dummerhovederne. Nu kan enhver med papir på sit eget værd ganske uden at spørge nogen lave en rapport, der udtømmende siger, hvad alle andre mener.

Derfor er det glædeligt, at det er den slags folk, der i dag i en rapport siger, at dummerhovederne har ret i det, de hele tiden har sagt. Ordene kommer fra folk, der kan evaluere, og det er i dag mindst lige så vigtigt, som det engang var at grave brønde, avle høns, fange fisk, bygge huse og koge kartofler.

Dagens overraskende ord er heldigvis ikke bare sagt af een, der kan evaluere. Det er skam et helt evalueringscenter. Og det handler ikke om folk, der kan evaluere hvad som helst, nej, de er fagkyndige og sagkyndige på deres område, ja, de ville næppe selv holde sig tilbage med at kalde sig eksperter. Ordene kommer fra noget så værdifuldt som et Evalueringscenter for Sygehuse. For at det ikke skal være løgn, så hører det center under Sundhedsministeriet, så det er ikke hvem som helst.

Selv ethvert dummerhoved kan på dette tidspunkt i min fremstilling se, at vi har at gøre med Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse. Det nikker enhver genkendende til, for alle vi dummerhoveder betaler jo til det, og vi har længe glædet os til at høre fra Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse. Der er flere aftener - især her i det nye årtusind, hvor jeg har kysset min kone godnat med ordene: - Nu hører vi nok snart fra Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse. Og jeg kunne se på hendes lykkelige smil, at hun også glædede sig.

Til daglig kalder de højlærde på Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse næppe deres arbejdsplads for Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse. Det lyder jo som en forældet titel af ham digteren GR i forrige årtusinde. 

Uden at evaulere kan vi med sikkerhed sige, at de kalder deres arbejdsplads for SEFS. Forkortelsen kan gemme en udrykningsstyrke, en harmoniseret, internationaliseret hær, et kontor i finansministeriet ganske tæt på ministerens eller et parti i Østrig. Ingen vil i hvert umiddelbart få det indfald, at SEFS vil sige Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse - og det er just det fine ved det.

På SEFS har de lavet en rapport, der siger, at store sygehuse ikke gavner de syge. I rapporten står også, at samfundet ikke sparer penge ved at lave store sygehuse i stedet for små.

Læger og sygehusledelser taler ellers meget om fordelen ved stordrift. Og når de lærde læger og sygehusledelser siger, at der er fordele ved stordrift, så siger politikerne det også. Men Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse, der måske egentlig hedder SEFS, siger, at lægerne, sygehusledelserne og politikerne taler i blinde. Der er ingen fordel.

Rapporten siger, det er falsk, at der er større mulighed for helbredelse på store sygehuse end på små. Og det er også gak-gak, når man går rundt og tror, at der er flere, der overlever på store sygehuse end på små.

Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse, der måske egentlig hedder SEFS, siger, det ikke passer, at lægerne bliver bedre, når de arbejder på store sygehuse. Ellers har vi jo hørt, at fordelen ved stordrift var, at når lægerne behandlede samme sygdom mange gange, så blev de bedre til det end på de små sygehuse. Nul, siger SEFS. Sådan er det ikke. De store sygehuse er ikke bedre end de små. Og de små sygehuse er ikke ringere end de store.

Det kan nok være, man spærrer øjnene op, når man ser sådan en rapport. Da man er et dummerhoved, tænker man først, at de inde på Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse, der måske egentlig hedder SEFS, har haft en sjov dag, hvor de ville lave en rapport, der bare sagde det modsatte af det, man plejer at sige. Det er jo en ret almindelig måde at drive videnskab og forskning på, når målet er at få rapporten omtalt i TV2s Morgennyheder eller bliver offer i "Her er dit liv".

Men op ad dagen må selv et dummerhoved indse, at den her rapport skam er rigtig nok. Den er ikke skrevet med pen og blæk. Den er ikke lavet af ham GR fra det forrige årtusinde. Den er lige så ægte som en god gammeldags politi-rapport. Dem i Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse, der måske egentlig hedder SEFS, har forsket, gransket og evalueret. De har brugt flere timer på det, kaffepauser medregnet. Det er alvor. Man kan ikke bare høre det i Radioavisen, men det står blåt på sort i Danmarks Radios tekst-tv. Overskriften er hvid: - Ingen fordel ved sygehusstordrift.

Da jeg fik tænkt mig om, hvad der unægtelig tager tid, fandt jeg ud af, at jeg havde hørt det selvsamme mange gange før. Jeg er ikke glad for at sige det lige ud, da det lyder, som om jeg overhovedet har eksamen til at gøre indsigelse mod forskningen, granskningen og evalueringen i Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse, der måske egentlig hedder SEFS.

Men de kan være trygge inde i SEFS. Vel har jeg da hørt det i årevis gang på gang, men kun fra dummerhovederne, så det skal man da ikke tage alvorligt nu, da man aldrig har gjort det før. Men ethvert dummerhoved, jeg har mødt, og jeg møder stort set kun dummerhoveder, har sagt, at de store sygehuse ikke er bedre end de små sygehuse.

Dummerhovederne har hele tiden sagt, at de var tilfredse med de små sygehuse. Men man får jo en mistanke, når man hører den slags. Når dummerhovederne er tilfredse, så må der være noget galt. Og det har samfundet, lægerne, sygehusledelserne og politikerne så heldigvis ændret på, så man kan slippe for at høre om alle de veltilfredse dummerhoveder.

Dummerhovederne har skrevet læserbreve i tusindvis for at værne de små sygehuse. De har gået krævegange med bannere, der flere gange havde rigtigt stavet tekst. Men da dummerhoveder er dummerhoveder, har ingen selvsagt taget dem alvorligt. Læserbreve, krævegange og bannere er jo nedværdigende midler. som ingen højlærd eller politiker kan tage alvorligt. Dummerhovederne vidste ikke engang, at de kun havde een eneste mulighed for at blive hørt, nemlig at skrive en rapport. Men hvad ved dummerhoveder om rapporter?

Nu vil jeg endelig ikke mistolkes, så nogen tror, der er et eller andet galt med dem, der er uddannet til at vide bedre. Nogen kunne jo tro, at læger og sygehusledelser har taget fejl, hvad de selvsagt ikke har, for de har jo papir på ikke at høre til dummerhovederne.

Andre, som nok heller ikke er ude på det gode, vil nok spørge til, hvorfor politikerne altid følger dem, der regner sig selv for eksperter, og bruger kræfter på at kæmpe mod dummerhovederne. Hvorfor siger politikerne, at der er fordele ved de store sygehuse, når de store sygehuse nu ikke er bedre end de små. Men det spørgsmål er latterligt. Det er da klart, at politikerne siger det samme som dem med embederne og den papirsikrede værdighed, for ellers ville politikerne jo være dummerhoveder, og hvem vil være det?

Der skal nok sidde et dummerhoved, som tror, at nu bliver alting anderledes. Når Sundhedsministeriets Evalueringscenter for Sygehuse, der måske egentlig hedder SEFS, siger, at store sygehuse ikke er bedre end små, så vil der ikke blive bygget flere store sygehuse, og de små vil blive værnet. Ja, to dummerhoveder sammen kunne endda få den tanke, at der ligefrem skulle bygges nye, små sygehuse de steder, hvor man har revet de gamle, små sygehuse ned.

Nogen vil sige, at som det er med små sygehuse, er det nok også med små skoler. De dummeste af dummerhovederne vil endda sige, at som det er med små sygehuse, er det nok også med små lande i forhold til unionen.

Men man kan spare sig den slags dumheder. Heldigvis er Carsten Koch sundhedsminister. Så der sker intet som helst. Han har allerede sagt, at rapporten ikke ændrer politikken. Han vil ikke regnes for et dummerhoved. Og det var da også det sidste indfald, man ville få.

© Poul Erik Søe – 8. februar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside