I tilfælde af krig
ring tre gange

Ballonmanden, svipseren og den hemmelige fax

Da statsminister Nyrup Rasmussen hånede folketinget og Morgenavisen Jyllands-Posten forleden, vidste man, at det ville gå galt kort efter. Det har hidtil aldrig slået fejl, at når Nyrup tror sig selv på toppen, så knækker stigens øverste trin. 

- Jeg har aldrig hørt noget lignende, sagde statsministeren hovent om pressens og folketingets ord om en fax fra EUs portugisiske formandsskab om EU-regeringschefernes indsigelse mod dannelsen af den ny højre-regering i Østrig.

Når statsministeren - sejrsstolt vimsende - aldrig havde hørt noget lignende, så skyldtes det, at faxen var blevet kaldt "et hemmeligt notat". Der kunne man jo bare se, hvor fjollede de andre partier var, for slet ikke at tale om Jyllands-Posten. Og vi fik skam også med løftet næse at vide, at det ville skade Danmarks omdømme i udlandet og folkeafstemningen om euro-møntunionen.

I dag viste det sig så... Ja, det er for latterligt at skrive om det. Men faxen fra Portugal var faktisk et hemmeligt notat. Hemmeligt for statsministeren - og for folketinget.

Faxen var "rigtigt" modtaget i det danske statsministerium fredag i sidste uge. Man har døgnvagt på statsministerens faxmaskine. Men faxen kom på en anden fax i statsministeriet. Døgnvagten holder kun øje med een fax og derfor blev faxen på den anden maskine til et hemmeligt notat.

Har man hørt noget lignende? Hvordan står det mon til med Danmarks omdømme i udlandet og folkeafstemningen om euro-møntunionen? Fordi der er rod i statsministeriet, så bryder statsministeren grundloven og går med til EU-regeringschefernes indsigelse mod Østrig uden om folketingets udenrigspolitiske nævn. Statsministeren siger, at det er en svipser, men den vælter ikke verden. Nå, nej, et grundlovsbrud fra eller til.

Har man hørt noget lignende? I hvert fald må de da i statsministeriet om mandagen have opdaget faxen, der var modtaget om fredagen. Men endnu tirsdag går Nyrup Rasmussen i det udenrigspolitiske nævn for at forklare, hvorfor han har brudt grundloven. Faxen bliver nævnt, men Nyrup siger ikke, at den ligget som et hemmeligt notat af den enkle grund, at den ikke er blevet opdaget.

Derfor har så udenrigspolitisk nævn været til endnu et møde i dag for at få oplysninger om fax-roderiet i statsministeriet. Har man hørt noget lignende?

Ja, det har man. Jeg husker fra mine unge journalist-dage på Christiansborg i halvtredsernes slutning, at man grinede meget af et skilt, der engang sad på - sådan husker jeg titlen - generalstabschefens kontor. Generalstabschefen boede i en af portfløjene på Christiansborg, og foruden et skilt med kontorets navn, var der en dørklokke, og under dørklokken stod de herlige ord: "I tilfælde af krig ring tre gange"...

Nu kunne man jo tro, at den slags var gammel snak, men det viser sig at være nøjagtig på den måde, statsministeriet stadig kører under Poul Nyrup Rasmussens mangel på ledelse. Nyrup selv kalder det en svipser, og selve udtrykket er en frækhed mod den alvor, han vil have alle andre til at vise i sagen om EU og regerings-dannelsen i Østrig. En svipser! Har man hørt noget lignende? Det er ingen svipser, men en grov fejl, en utilgivelig fejl, som lige ud fører til statsministerens grundlovsbrud.

Socialistisk Folkeparti, der i sin iver for at blive stueren nok til at sidde i regering, værner hyklerisk statsministeren trods dagens afsløring - og partiet værner dermed også EUs indgreb mod et selvstændigt lands regeringsdannelse, endnu inden regeringen er dannet og regeringsplanerne kendt.

Mens Socialistisk Folkeparti tillader statsministeren enhver svipser og de groveste fejl, kunne det se ud, som om den socialdemokratiske folketingsgruppe Jakob Buksti er en vældig oprører, der bider sin statsminister i buksebenene.

Da Nyrup sammen med de tretten andre EU-regeringschefer greb ind over for Østrig, og de andre partier gjorde vrøvl over fremgangsmåden, så sagde socialdemokraternes politiske ordfører, Jakob Buksti, at afstemningen om euro-møntunionen nok måtte udskydes til efter et valg, fordi statsministeren og socialdemokraterne var svækket i meningsmålingerne.

Næste dag sagde Nyrup Rasmussen, at euro-afstemningen ville komme inden valget. Pressen skrev, at statsministeren havde "sat Buksti på plads".

Nu er der jo ingen, der tror, at Buksti selv har fundet på ordene om at udskyde afstemningen om euro-møntunionen. Engang var det at være politisk ordfører for et parti en vigtig post. Med omhu fandt man frem til et menneske, som havde evnen til at udtrykke fællesskab mellem de fløje, der altid er i et parti. Det var vigtigt, at den politiske ordfører var troværdig ikke bare i folket, men også i et partis forskellige grene.

I dag er posten som politisk ordfører uden den gamle mening og det gamle indhold. Især er det galt, når partierne er i regering. Den politiske ordfører er ikke fællesnævner for folketingsgruppen, men regeringens ballonmand. Han sender balloner op.

Ordet ballon dækker i politisk sprog udtalelser, der skal prøves af - eller som skal påvirke andre partier til at give sig til kende om følsomme emner. Den slags udtalelser hedder balloner, fordi de i prangende farver pludseligt stiger op og er let synlige på nyhedsmængdens blå himmel, men balloner kan lige så hurtigt skydes ned.

Bukstis ord om at vente med euro-afstemningen var en ballon, og Nyrup Rasmussen skød ballonen ned næste dag. Ballonen havde gjort sin virkning, især påvirket Venstres indsigelser mod fremgangsmåden over for den østrigske regering under dannelse. Det må være aldeles uden for enhver tvivl, at statsministeren har kendt Bukstis ballon, før den blev sendt op. En fax har han dog næppe sendt.

Da så Gallup og Berlingske Tidende i dag melder, at meningsmålingerne ikke længere viser et ja-flertal for euro-møntuniuonen, men at ja og nej nu står lige, så sender Buksti en ny ballon - eller puster den gamle ballon op igen. Det er tilsyneladende ingen svipser denne gang. Påny mener han, at man nok må overveje at udskyde folkeafstemningen. Meningen er selvsagt, at der kun kan holdes folkeafstemning på et tidspunkt, hvor der er EU-ro nok til at sikre et ja til euroen.

Indtil dette øjeblik har Nyrup ikke skudt ballonen ned, enten fordi faxen i statsministeriet ikke bliver vogtet om torsdagen, eller fordi Venstre og de konservative med Bukstis ord endnu engang skal advares om at gå for hårdt frem - denne gang mod fax-roderiet i statsministeriet. Men når den politiske ordfører for anden gang i samme uge sender samme ballon op, så er det sandsynligste, at han for regeringen skal bane vej for euro-afstemningens udskydelse. Socialdemokraterne ønsker for alt i verden den ballon som virkelighed.

© Poul Erik Søe – 10. februar 2000. Tegningen "Ballonmænd": Astrid Søe

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside