Godt nytår 

At være til stede

Et smil på en læbe
og øjne der føder
en vandrende varme
og venlige gløder
Et smil der når hjem til
det nu der er i os
det fører os frem til
hva glæde ka gi os.

Vi står uden glæde
og ser på de andre
og tør ikke træde
det skridt, vi må vandre.
Vi ser glædens nærvær
vi ser glædens hjerte
men står uden for og
selv længslen er smerte.

Når glæden er truet
og fastklemt i garnet
vi flygter fra nuet
tilbage til barnet,
tilbage til tider
som drømme ka bo i
til fortid forsvundet
som ingen ka gro i.

Vi flygter som fugle
fra frosten og sneen
og kan ikke skjule
en længsel i veen.
Vi drager tilbage
til mindernes sommer,
vil genskabe dage,
der aldrig mer kommer.

Når flugten går hjemad
og ikke vil lykkes
så flygter vi fremad
med håb, der ska bygges
af stjerner og måne,
gevinster i lotto
i morgen
vil blåne -
det blir vores motto.

Når sindet er kuet
og dagene korte
Så står vi i nuet
og ser kun det sorte.
Vi tør ikke træde
det skridt vi må vandre,
vi mangler den glæde
som alt ka forandre.

Vi kender dog glæde
- den længes vi efter.
Når struben vil græde
er levende kræfter
til stede i glæde,
vi ka ikke nå den,
i kærligheds kæde
vi trods alt ka få den.

Vi har ikke skøde
på lykke og glæde.
Vi ka ikke føde
det barn, der er glæde.
Det bor inde i os
som håb i et fængsel,
et smil må befri os
og genføde længsel.

*

Der findes en regn, som
er tårer i tørke.
Der findes en sol, som
er oppe i mørke,
som skinner i natten
og udstråler glæde
til den, som vil ha den
og være til stede.

Først er du kun læber
- et tegn for os andre,
og læberne stræber,
dit smil vil forandre.
Vi møder det du,
som er dig og til stede.
Din mund er et nu
af uendelig glæde.

Du kender til smerten
når flugten vil ta os
når fortid og fremtid
skal trøste i kaos,
men du smiler hem’lig
og smitter med glæde,
for glæden er nemlig
at være til stede.

© Poul Erik Søe – 29. december 2000, skrevet til Birgitte Arendt Petersen.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside