De gider end ikke
høre på sig selv

Folketingets andenbehandling af euroen måtte afbrydes for at hente folk ude på Christiansborgs gange til at stemme - men undervejs var der overraskende, fremragende oplysning i en ordkamp mellem Marianne Jelved og Kristian Thulesen Dahl

Man må håbe, at vælgerne er ivrigere end politikerne. Når det gælder euroen og folkeafstemningen. Pinligt som så ofte før var der meget få folketingsmedlemmer, der gad høre på folketingets egen drøftelse af euroen ved andenbehandlingen i dag. Og endnu mere pinligt, at folketingets formand måtte afbryde mødet til sidst, så de mange, mange fraværende medlemmer kunne kaldes ind fra gangene for at stemme. Ordene her skal ikke lyde som politiker-lede, for meget i folketingets arbejdsform modarbejder tilstedeværelsen i folketingssalen. Men netop dette møde i "utide" burde ikke lammes af fravær - fordi det var uden alt for megen kappestrid med andre politiske gøremål og om et emne, man vil have folket til at tage alvorligt..

Det var ellers vigtige afstemninger. Modstandere af euroen krævede, at fortrydelses-retten indføjes i selve loven om euro-møntunionen. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har hævdet, at Danmark kan melde sig ud igen, hvis vi fortryder. Først blev han latterliggjort af EU-kommissionens formand, som sagde, at man ikke kunne løbe ud og ind. Siden fandt regeringens egne embedsmænd ud af, at Danmark ikke selv kan melde sig ud. Udmeldelsen skal godkendes af EF-domstolen, så EU har snor i os.

Da udenrigsminister Niels Helveg Petersen i folketinget i dag også sagde, der var ret til at fortryde, var det forståeligt nok, at modstanderne af euroen ønskede at tage statsministeren og udenrigsministeren på ordet. Når vi kan fortryde, så kan det selvsagt også stå i loven. Men sagen er, at statsministeren aldrig mere tør garantere noget som helst, for det vil ligne sagen om efterlønnen for meget. Udenrigsministeren sagde, at man ikke plejer at skrive den slags om fortrydelse ind i love, der handler om samarbejde med andre lande. Men det er jo indlysende, at der er grund til at bryde dårlig skik, når ingen tror statsministerens ord. Det er ikke for udlandets skyld, der skal stå noget om fortrydelses-retten - det er for danske ja-sigeres skyld. De har krav på mere sikkerhed end den, der ligger i den nuværende statsministers ord.

Et andet vigtigt spørgsmål blev også jordet. Der var ændringsforslag til euroloven om Grønland og Færøerne, som er holdt uden for folkeafstemningen. Grønland har været med i EF, før det blev til EU, men meldte sig ud. Færingerne har aldrig været med. Færøerne har aldrig deltaget i folkeafstemninger om EU - heller ikke i den første i 1972. Grundlaget for ikke at deltage var den færøæske hjemmestyrelov. Da grønlænderne helt overvældende sagde nej til EF i 1972, fik de også hjemmestyrelov og kunne derfor melde sig ud af EF. 

Man kunne så sige, at hjemmestyrelovene stadig kan være et grundlag for ikke at lade Grønland og Færøerne deltage i folkeafstemningen 28. september i år. Når det hele ser anderledes ud, skyldes det statsministerens egen kluntethed. Netop i forhandlingerne om den færøske regering, landsstyrets og lagting-flertallets ønske om løsrivelse er det kommet frem, at regeringen i virkeligheden slet ikke ser Færøerne og Grønland som selvstændige områder i det danske rige, men at hjemmestyrelovene i virkeligheden fastholder begge folk som del af Danmark - helt på linje med langelændere og morsingboer. Den opfattelse fremgår også den færøske førsteforhandlers bog om emnet.

Det er utvivlsomt et grundlovsbrud, når færinger og grønlændere ikke skal stemme, men selvsagt ønsker hverken færinger eller grønlændere selv at deltage, og regeringen er ikke ivrig for at presse dem til det, fordi de små folk i Nordatlanten helt overvældende siger nej. Men ved en domstol ville det ikke holde, at grundloven taler om Grønland som "integreret del" af Danmark - og at grønlænderne så ikke deltager i en folkeafstemning. Og helt modsætningsfyldt bliver det, når begge de to folks hjemmestyrelove siger, at udenrigspolitikken hører under Danmark - altså også EU-politikken.

Når spørgsmålet om, hvilken stilling Grønland og Færøerne egentlig har i det danske rige, så ivrigt fejes ind under gulvtæppet, så skyldes det ikke kun de færøske ønsker om løsrivelse, som efter få år vil få Grønland til at følge efter. Det synes næsten en naturlov i Atlanten. Men når folketinget så ivrigt jordede spørgsmål om færøsk og grønlandsk deltagelse i folkeafstemningen om euroen, så er der også indbygget et hensyn til den alvorlige sag om Grønland - og dermed Danmark - som brik i amerikanernes stjernekrigs-forsvar, der netop er drøftet mellem amerikanerne, grønlænderne og danskere i Grønland i den seneste uge.

Radioavisen her til aften satte med kloge spørgsmål lyskaster på selve kernen i den nye sag - og dermed også på spørgsmålet om euro-afstemningen. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen blev i Radioavisen lige ud spurgt, om grønlænderne har vetoret i sagen om stjernekrigs-deltagelse. Ministeren ikke bare talte uden om, hans ord løb hen over radiobølgerne, som om Højesteret var efter ham.

Socialistisk Folkeparti, der er optaget både af færingernes krav om løsrivelse og om et nyt våben-kapløb som følge af stjernekrigs-beredskabet, gjorde ikke noget for egen sag i dag. Folkesocialisterne var ikke med i ønsket om grønlandsk og færøsk deltagelse i euro-afstemningen. Og formanden, Holger K. Nielsen, understregede det. Synspunktet er let forståeligt, nemlig at færingerne og grønlænderne selvsagt ikke selv ønsker at stemme 28. september. Men kampen gælder jo egentlig færingernes og grønlændernes ret til at have det standpunkt, ikke som en nåde fra folketingets flertal, der også vil holde de mange nej-stemmer ude, men som en aftale-sikret ret. Netop ved at fastholde grundlovens ord kunne der være nået et langt stykke i de tre alvorlige spørgsmål, euro-afstemningens lovlighed, færingernes løsrivelse og brugen af Grønland i amerikansk forsvarspoliti.

Dagen udbyggede også den afslørende holdning, at regeringen ikke længere vil tage det danske folk med på råd ved indgåelse af nye EU-traktater. Når traktaten om EU-udvidelsen kommer et par måneder efter den danske folkeafstemning, så vil regeringen ikke spørge os. Netop udenrigsminister Niels Helveg Petersen - dengang han ikke var i regering - har ivret for flere folkeafstemninger, men han mener kun afstemninger, hvor folket siger ja til magthaverne. Det er en grum udvikling for ham og Det radikale Venstre.

Ellers var det overraskende nok netop Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der ydede dagens mest oplysende indsats, nemlig i drøftelsen mellem økonomiminister Marianne Jelved og folketingsmedlem Kristian Thulesen Dahl. Det handlede om friheds-graden i økonomien, hvis det bliver et ja til euroen, og det handlede om værnet for dansk demokratis selvstændighed. Det blev til mange omgange, men både indhold og stueren samtaleform gjorde det høreværdigt. Her var en uenighed, der kunne perses klogskab ud af. 

© Poul Erik Søe – 24. august 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside