Helveg Petersen
nu koloniherre
over Færøerne
Nødvendigt med højesteretsdom om Færøernes stilling i riget efter udenrigsministerens indgreb mod færingernes demokratisk valgte regering i FN

Statsministerens skalten og valten med det færøske folk har smittet af på udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Udenrigsministeren har grebet ind mod Færøerne i FN. Færøernes regeringschef, valgt af et lovligt flertal i et lovligt parlament, har end ikke ret til at stille FN et spørgsmål. Udenrigsministeren har stoppet den færøske henvendelse. Med eet slag er Færøerne gjort til en koloni, skønt Danmark netop med den gældende grundlov fra 1953 prøvede at komme ud af sin stilling som koloniherre. Niels Helveg Petersen har gjort sig til koloniherre i Atlanten.

Færøernes landsstyre har med et lagtings-flertal, der er stærkere end den danske regerings i folketinget, henvendt sig til FN med et rent teknisk spørgsmål. det handler om, hvordan FNs regler for forhandlinger mellem landene er. Færingerne har end ikke bedt om en politisk stillingtagen, men vil kende reglerne mellem staterne.

Henvendelsen skyldes selvsagt, at den danske statsminister, der har Færøerne som sagområde i sit ministerium, har gjort sig til bydreng for mindretallet i det færøske lagting, hvor hans egne socialdemokratiske fæller hører til. Hver time af regeringens levetid er den danske regering afhængig af netop de færøske socialdemokrater, for uden det færøske folketingsmedlem har statsministeren ikke flertal i folketinget.

Nyrup Rasmussen, i forvejen ramt af sin skandaløse omgang med færingerne, da de blev kastet ud if økonomisk krise, er det menneske, der har skabt det nuværende flertal på Færøerne for øget færøsk selvstændighed i forhold til Danmark. Havde Nyrup Rasmussen ikke krænket færingerne - og siden prøvet at betale sig ud af det med skatteyder-penge i milliard-størrelse - havde der næppe i dag været selvstyre-flertal på Færøerne. De sidste oprørs-stemmer på Færøerne blev fremkaldt af den danske statsministers optræden i hele spillet omkring øerne, Den danske Bank og det færøske pengevæsen.

Statsministeren, skønt aldeles ikke uvildig, er dansk leder af drøftelserne om færøsk selvstyre og har til nu ikke haft andet at byde på end taktisk spil uden rigeste indsigt i folkelighed, hvad man da også hele tiden kan høre på hans taler. Han tør slet ikke bruge ordet folk. Han siger hele tiden mennesker - som om der ikke findes fællesskaber på jorden, men kun enkeltpersoner. Et folk er for Nyrup Rasmussen de fælles mennesker - lige som han taler om den fælles valuta.

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen er nu gået i statsministerens fælde. Udenrigsministeren hævder ifølge TV2s tekst-tv, at Færøerne slet ikke har ret "til at træde frem på folkeretsligt niveau uden tilladelse fra Danmarks regering".

Udenrigsministeren gør sig dermed til koloniherre over Færøerne. Det er en bombe under rigsfællesskabet, og det er svært at se, hvordan de efterhånden mange modstridende synspunkter på Grønlands og Færøernes stilling i riget kan trives ved siden af hinanden. Det bliver nødvendigt med en sag ved højesteret for at få dom for, hvad der lovtilstanden i rigsfællesskabet. Det lyder måske som et urimeligt krav, men man skal huske, at de nuværende regerings-partier som de første nogen sinde har fået højesterets dom for, at de har brudt grundloven. Følgende spørgsmål må klarlægges - nogle af politisk vej, de fleste af juridisk:

1. Nægter Danmark den færøske regering at spørge FN, fordi følge-virkningen af denne selvstændigheds-handling vil være, at Grønland så selv kan tage stilling til, om Thule-basen skal kunne bruges til amerikansk stjernekrig? Har den danske regering måske allerede lovet amerikanerne den ny brug af Grønland som base - som den socialdemokratiske statsminister H C Hansens ulovlige ja til atomvåben i Grønland endog uden at spørge grønlænderne, andre partiledere eller nogen i sin egen regering?

2. Har Færøerne kun selvstændighed, når det er i de danske flertals-partiers og regeringens interesse? Hvordan kan Færøerne folkeretligt stå uden for alle folkeafstemninger om EF og EU, når afstemningerne vitterligt er udenrigspolitiske spørgsmål, der handler om afgivelse af Danmarks selvråderet. Færingerne skal ikke stemme om euroen 28. september, skønt de har den danske krone som fælles valuta med os, og skønt den danske grundlovs ord om kongens ret til at slå mønt overgives til et flertal af udenlandske stater?

3. Hvordan kan Grønland holdes uden for folkeafstemninger om EU, når gældende grundlov fra 1953 lige ud siger, at Grønland er en integreret del af Danmark? De ord kom jo netop ind for at ophæve Grønlands stilling som koloni, fordi det voldte vanskeligheder for Danmark i FN, at Danmark var koloniherre. Hvorfor nægter udenrigsministeren på den baggrund aldeles at udtale sig om stjernekrigs-basen i Grønland, skønt afgørelsen vel alene ligger hos den danske regering og det danske folketing, for indgrebet mod Færøernes selvstændige handling i FN skal vel tolkes sådan?

4. Når Grønlands og Færøernes lovligt valgte demokratiske forsamlinger i virkeligheden kun ses som høvdinge-stammestyre i to danske kolonier uden mulighed for selvstændig handling i forhold til verden, kan lovgrundlaget for disse forsamlinger, hjemmestyre-lovgivningen, så samtidig bruges som grundlag for at tillade de to folk ikke at deltage i rigets grundlovs-påbudte folkeafstemninger, hvor de som integrerede dele af det danske rige afgiver selvråderet aldeles som danskerne?

5. Skønt det er færingernes og grønlændernes ønske ikke at deltage i folkeafstemningerne, har fritagelsen så et lovligt grundlag? Og vil de ud fra samme grunde kunne undlade at holde folketingsvalg, skønt grundloven siger, der skal vælges to tingfolk både på Færøerne og Grønland. 

Hvis færingerne end ikke kan stille FN et teknisk spørgsmål, så er Færøerne en integreret del af Danmark - med grundlovens ord. Hvis færingerne ikke deltager i folkeafstemningerne om suverænitets-afgivelse, så er Færøerne ikke helt og fuldt del af Danmark. Færøerne har altså - må regeringen mene - en mellemstilling. Det er nøjagtigt, hvad man kalder en koloni. Og det understreges af, at koloniherren Danmark udøver ulovlig vilkårlig forvaltning, fordi koloniherren hele tiden selvafgør, hvor megen selvstændighed kolonien kan lige i øjeblikket. Og afgørelsen er hele tiden til koloniherren Danmarks fordel.

Det er skammeligt, at det danske folk med sin ligegyldighed over for de nordatlantiske folks ønske om øget selvstyre skaber mulighed for den danske regering og folketingets flertals-partier til at drive et dobbeltspil, der gør Færøerne og Grønland til bananrepublikker, skønt de to mangler Islands varme kilder til at avle netop den frugt. 

Hvordan skal vi dog kunne tro på, at de politikere, der ikke ærligt, åbent og hjælpsomt vil bidrage til andre små folks selvstændighed, netop nu kæmper for dansk selvstændighed i euro-møntunionen? Netop den danske optræden som koloniherre over for Færøerne viser, at i bund og grund har vi her opskriften, som den europæisk union bages efter.

© Poul Erik Søe – 26. august 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside