Natudgaven af euroen
0,9

Enetale på Bodils og euroens store dag

Det ik sjov alså. Følsen sir den er synd, osse rigti synd alså. Sån mæ klump, du ved, i halsen - å os’ længer ned. Ke’ a’et og så en hel mas’ kranskage til overs. Ja, de had’ jo købt kranskage – så’n stor for neden og så små opad, mæ en knallert, som sad i noet karmel. Ligesom nytårsaften, men de var ik fulde, bar’ så’n i godt humør, når man står og rører i sovsen og håber på en finger ne' a ryggen.

Bodil hade sel’ vær’t ud å vask fliser, lissom i Holland, bare uden træsko alså. Det ka je’ godt li’ ved hende Bodil, nasjonalbankdirektør ik å, men så os’ fliser. Det rør' hend’ ik. Hun tager ik peng for ’et. Ik for en flis eller to ihverfal. Hun gør’et bar, det ka je godt li, lissom hun ik er fin, sån lissom os. Ik som på riget mæ den der blodbank i ismaskinen, de er altså noen svin, ik å.

Der var jo fest, ik på rigshospitalet, men Bodil, å der var os’ sherry. Og paptallerkner, ik i en stabel, men så’n delt ud, rigti fin så’n.  Men de ble væk, gæstern. Folk er lissom kørt trat’ i kranskage og så sherry. Der kom bar' så’n de nærmest’. Hun laver jo sel’ peng, Bodil. Det prøv’d vi os engang på printer’n, men den ku' ik skriv’ guld. Det ligned så’n Jyllands-Posten, li’ når de har skiftet papir.

Men Bodil had’ lavet en euro, bare een altså, for det er jo ik lovlig endnu. Hun ville bare li’ prøv så’n for sjov og een gang ska jo vær’ den først’ å noen ska jo begynd ik - å du ve’.

Den er go’, euroen, os’ bedre end kronen. Je’ si’r ihverfal ja. Man kan køv’ for den der euro, sel’om den slet ik finds. Jo fler, man ik’ har, jo mer ka’ man køv’. Det si’r ham der Dam Kristensen, og han ve’ no’et, for han har gå’t mæ girokort engang ud’ mellem køern, å de ka’ slet ik skriv derud’. De si’r bar – jæ ve gern' ha’ det skrevet. Og så koster det ik no’et – ligesom mæ euroen. Det’ jo derfor de har røven fuld a peng' ud på landet. Du ka tro, de si’r ja.

Nå, så had hun jo lavet den der euro, Bodil, og flisern' og kransekagen, men så kom der ik’ rigti no’en. Hun ville ellers ha vist den frem mæ Margrethe og stjerner og sån, den var altså pæn, rigti' pæn. Å dronningen hade få’t sat håret, inden de satte hende på. Hun er altså pæn, dronningen, så’n opad mæ panden, ik, som om der kommer en fugl forbi. Det var jo een til om natten, Bodils euro. Så’n mæ stjerner, lissom det er mørkt. Så kommer der en anden een til om dagen, men den har de ik’ lavet endnu. Når man ska ud’, ik å, de unge på fyrre og flyversjus, så er det den mæ stjerner.

Men så midt i - sherryen var ik’ engang trukket op - så stiger renten, det ku’ de godt la’ vær’ mæ så’n en dag. Du sku ha’ set Bodil, alså,  hun kigget så’n skævt, som om der stod rødvin på radiatoren, å det bru’r de fin’ jo ik’. Renten ik å, det er ik’ så godt, det er lissom no’et man ska a mæ. I nyhedern sa’ de, det var den der euro å så det mæ renten, men han er li’godt pæn, ham Jes, der læser ’et op. Og når han ik er ke’ aet, så er jæ os lieglad. Men Bodil altså, ik å, hvis der ik’ var no’en, der hade holdt hende, så var hun gå’et i gang med de fliser igen.

Hun sto’ hel’ ti’en å sa’e 0,9. Det ly’er altså ik’ godt, når det er en dame. 0,9 – det er næsten så’n sjofel ligesom RTL2 efter tolv - å så med kjol’ å perlkrans å sherry. Hoffmeyer, ham der var der før Bodil, han var os’ pæn, ik’ å - men han sae da ik’ 0,9. Det var al’så no’et mæ, at den var gået under 0,9. Euroen alså. Men derfor ku’ de da godt ha’ spist kranskagen op, så’n høfligt, ik å. Å så lie i dag, sae de hel’ ti’en. Å så li’e i dag. Bodil hun sto’ mæ den der euro, hun lie had’ lavet, den enst’ i hele landet, å jæ’ ka’ sie dig det lieud. Hun ligned Marianne Jelved, jamen, det gjord’ hun, mæ task’ og så’n. Ik’ for å sie noet forkert, men det gjord’ hun. I fler’ minutter.  Så var’et den der klump, ik å, i halsen. Det er altså synd med det der 0,9, rigti synd.

© Poul Erik Søe – med tak til  Per Højholt - 23. august 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside