Dronning Margrethe i tolvstjernet madonna-dragt som på euroen
Dronningen som
påklædningsdukke

I statsminister Poul Nyrup Rasmussens mund er der pludselig noget, der hedder "den danske euro". Han brugte det udtryk, da han var i valgkamp med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard forleden.

Det er ærgerligt, at statsministeren ikke holder sin mund stueren. For at jorde modstanderne af euroen har han og folketingets ja-partier gennemtvunget ordene "den fælles valuta". Der må ikke stå euro i lovens titel. Fordi lovens titel skal bruges på stemmesedlen den dag, vi skal til folkeafstemning. Og vælgeren skal endelig ikke møde ordet euro. Det har man skam lavet undersøgelser af. Og modstanden vokser, bare folk hører ordet euro.

Derfor påtvinges loven udtrykket den fælles valuta - skønt det kan misforstås, da den danske krone også er en fælles valuta - for danskere, færinger og grønlændere. Man ender med ikke at vide, hvad der er stemt ja eller nej til.

Nu har Nationalbanken så ladet sig bruge til et markedsgøgler-kneb. Der kommer ingen euro før år 2004, men Nationalbanken har alligevel ladet præge en prøve-euro, hvis vigtigste mål er at virke som påvirknings-brøl for ja-partierne. Når mønten først skal bruges om fire år, er det en krænkelse af danskernes demokratiske ret og frihed til at sige ja eller nej, at Nationalbanken lige nu smider penge ud på en mønt, der måske slet ikke skal bruges.

Når statsministeren pludselig taler om den danske euro, så skyldes det hans og Nationalbankens misbrug af dronningen. Hun er sat på, fordi mønten skal virke dansk - skønt ethvert barn ved, at meningen med det hele er at opgive den selvstændige danske mønt og at bruge en europæisk valuta, der hverken er belgisk, tysk, dansk eller østrigsk - men ganske enkelt europæisk. 

Al agtelse for at ville lave en europæisk mønt, men at undergrave sit eget standpunkt ved samtidig at kalde den dansk - det er at efterligne de billigste og mest svindelagtige fremgangsmåder hos den tobaksindustri, der betaler til i hvert fald fire af folketingets partier for at fremme et ja til euroen.

Tobaksindustrien har altid i sine salgsråb sagt os, at vi bliver som muskelstærke cowboys, når vi ryger, at vi nemmere finder en kæreste med gule tobakstænder, og at der i tobakken er gemt dyre biler, solskin, hvide strande og grønne skove. Regeringen og ja-partierne bruger nu samme læst for at få vælgerne til at skifte standpunkt. Nyrup Rasmussen er også gået over til dansk - så narreagtigt, at han nu kalder netop den mønt, der har som grundtanke at fjerne landets egen mønt, for dansk.

Regeringen og ja-partierne har gjort dronning Margrethe til påklædningsdukke. Og fremgangsmåden er velkendt fra den katolske pavekirke gennem århundreder, når kirken som magt skulle sælges frem for troens forkyndelse. Billedet til mine ord her viser hvordan.

Billedet viser den dragt, jomfru Maria får på i den katolske Malta-orden. Maria-billedet er gammelt og efter legenden hentet lige fra Jerusalem og bragt til klostret på bjerget Phileremos på Rhodos. En nøjagtig genpart findes i Assisi. Den slags billeder, hvor jomfru Maria gøres til påklædningsdukke, er kendt mange steder. Et af de fineste - for kunstnerisk er det værdifulde billeder - er Polens dronning, billedet af den sorte Madonna i et kloster ikke så langt fra Polens gamle hovedstad Krakow. Her som i Italien er det guld og ædelstene, der bruges som dragt.

Det er århundreders skik, der gemmer sig i den katolske kirkes billed-dyrkelse. Det er selvsagt nutidige katolikkers egen sag, hvilken vægt de lægger på skikken. Men det er ikke den danske regerings og folketingets ja-partiers egen sag, når de overtager den gamle skik for at sælge euroen forud for folkeafstemningen.

Dronning Margrethe er gjort til påklædningsdukke, forsynet med EUs tolv stjerner, der som det ses på Maria-billedet her fra 1500-tallet er madonnaens gamle kendemærke. Og lige i det øjeblik, da statsministeren bøjer påklædningsdukkens små papflige på plads bag ryggen af dronning Margrethe og gør hende til katolsk madonna, tager han fat på at tale om den danske euro.

© Poul Erik Søe – 25. august 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside