Brosten, røg og øde øer
Den sjette af en række muntre øvelser for førstegangs-vælgere og sidstegangs-håbere. Denne gang lærer vi det politiske spil amedamehat, er på en øde ø, hvor kun de radikale ryger, og lærer at forstå, hvorfor Nørrebro-rapporten kommer 28. august, når vi skal have folkeafstemning 28. september

Hvis du er er helt ny i det her med folkeafstemninger, så sæt dig stille ned og lyt til et stykke skiveskåret pålægs-musik, mens du læser. Man kan gå hen og blive frygteligt ophidset, revolutionær og terrorist, før det hele er overstået, så ikke noget med rock eller rap. Find H C Andersens Jernbanedampgalop. Den skader ingen.

Nu vidste du måske ikke lige, at H C Andersen har skrevet den, men det er også kun to trediedele sandt, og ham med den der galop hed Lumbye til efternavn, en bror til den nu afdøde socialdemokratiske statsminister H C Hansen, som sagde ja til atomvåben på dansk jord uden at spørge regering eller folketing, og hans oldefar hed H C Ørsted og var noget ved elektronikken.

Det er ikke for at ærgre dig, at mine sandheder ligger lidt i yderkanten. Det er træning, overlevelses-øvelser for førstegangs-vælgere. Ellers ender du med ikke at turde mene noget som helst og må sætte dit kryds efter, hvem der lige nu er formand for Røde Kors, Red Barnet eller Plan. Det er jo selve tanken med folkestyret, at vi alle sammen - også førstegangs-vælgerne - kan vælge frit mellem sandheder, der næsten er sande, og hvis du nu går hen og vælger sandheder, der er lidt mindre sande end de andre sandheder, så kan det altid bortforklares.

Du har selvfølgelig troet, at folkeafstemningen om euro-møntunionen handlede om euroen, og det er ikke engang det halve løgn. Men du kan sikkert sagtens indse, at når vi skal hen og stemme om en mønt, så må vi vide, hvad de ellers går rundt og mener, dem, der vil have os til at sige ja eller nej. For eksempel er det meget vigtigt, at indenrigsminister Karen Jespersen altid har gået rundt med en plan om at spærre alle fremmede lovbrydere inde på en øde ø. Det kan du nok se er praktisk, for så sparer man pigtråd. Hun sagde det ikke, da hun var socialminister, for det lyder ikke så socialt, men en indenrigsminister kan ikke have noget med udlandet at gøre, så nu siger hun det.

Den leg er meget politisk og kaldes amedamehat. Det er et svært ord, men dem er der mange af lige før folkeafstemninger. Man er ganske enkelt nødt til at lære de ord. Man ligner alt for meget en førstegangs-vælger, hvis man ikke ved, det hedder fast kurs, når kursen hele tiden falder og har gjort det i snart to år. Det hedder rentekaos, hvis renten stiger efter et nej, og velfærdstryghed de seks gange, renten er steget her inden folkeafstemningen. Men amedamehat?

Ordet er ret ligetil. Det er en sammentrængning af ordene "af med damehatten". Det er en politisk leg, der går ud på at slå hatten af de andre damer og så selv ende med den forkerte hat på hovedet, mens man ser rigtig ud. Når Karen Jespersen siger "øde ø", så er det, fordi hun har slået Pia Kjærsgaards hat af og nu selv går rundt med den, mens hun ser alvorlig ud, og så tror alle mennesker, at Karen Jespersen er Pia Kjærsgaard, og så ved de ikke, hvad de skal stemme 28. september.

Karen Jespersen har i øvrigt lige udsendt en CD - ikke Melchior eller Mimi - men med Jernbanedampgaloppen, indspillet med røg, leveret af Det radikale Venstre. Nu er de radikale noget af det mest røgfri, man har, men Margrethe Vestager, som er radikal undervisningsminister, leger amedamehat med socialdemokraterne. Margrethe Vestager har kæmpet meget for, at hver skole i landet selv skal tage stilling til, om der må ryges eller ikke ryges. Det ligner jo næsten demokrati, men det skal du ikke blive forskrækket over, for det går hurtigt over.

Så var det pludselig, at man kunne læse i Jyllands-Posten (det er en såkaldt avis, men det fører for vidt at forklare det her), at Det radikale Venstre har fået penge af tobaksindustrien til at betale de radikale annoncer for euroen. Nu har jeg selv været medlem af de radikale engang, og derfor er jeg helt sikkert på, at det ikke er så slemt endda. Du kan godt tro mig, at tobaksindustriens penge til de radikale kun er tjent på superlight, ikke filterfri King's og Cecil. Det ville de radikale aldrig have godkendt, for de har både moral og - nu kan jeg ikke lige huske det andet.

Det viste sig, at de radikale selv havde søgt om pengene hos dem, der sælger røg. Og hvad galt er der egentlig i det, for hvem mangler ikke penge? Men straks da det kom frem, så tog Margrethe Vestager fat på at lege amedamehat. Helt pludselig sådan, man kalder det spontant i de kredse, så sagde Margrethe, at rygning i skolerne skulle være forbudt. Hun sagde det, "fordi sagen skulle lande". Det ved enhver, at når man skal lande, må man aflevere bakken med plastmaden og spænde sikkerhedsselerne. 

Og det var da heldigt, sagen lige landede den dag, da de radikale på en eller anden måde skulle vise, at der sandelig er filter mellem dem og tobaksindustrien. Penge lugter ikke, men det gør røg, og nu kan man jo selv se, hvor stærk Margrethe og de radikale er. De tør sige stop for røg, selv om de får penge fra tobaksindustrien. Du sidder selvfølgelig og tænker, hvorfor Margrethe ikke sagde stop for rygning dagen før afsløringen af røgsløret. Men du kan nok forstå, at det har du ingen forstand på. Det har Margrethe. Det er derfor, hendes billede skal på euroen.

Du læser sikkert alt ivrigt lige nu før afstemningen og har set, at Venstre - det er et parti - lige har foreslået, at der på finansloven kommer 100 millioner til bedre fødevarer, undersøgelser af kogalskab og den slags. At der kommer 100 millioner på finansloven vil sige, at skatteyderne skal betale 100 millioner. Jeg siger det bare, fordi du kunne tro, at det var Anders Fogh Rasmussen eller tobaksindustrien, der pungede ud. Men det er ikke Danmark, der bestemmer det med fødevarerne. Det er EU, som har tilladt gensplejset mad, og når der bare er lidt nok i, så kaldes det bagateller, som er et fremmedord, der betyder, at maden er varmet så meget op, at man ikke se, hvad den er lavet af. Nu kommer dagens opgave: - Se efter i aviserne de næste dage. Margrethe Vestager kommer med sikkerhed med et forslag om, at cigaretter i fremtiden skal koges, så man ikke ved, hvad der er i. Når du ser den nyhed, så ved du, du skal stemme ja.

Nå, det ved du sikkert allerede, for førstegangs-vælgere er lige så kloge som politikere. Og har du ikke vidst det før, så ved du det i dag. Nu er den sjette Nørrebro-rapport nemlig kommet. Radioavisens medarbejder sagde - mens hun nejede pænt - ved middagstid, at det forhåbentlig er den sidste. Det forstyrrer roen på Radioavisen med den slags undersøgelser.

Du har sikkert kun været omkring 11 år, da det hele skete, så måske læste du hellere Anders And dengang, men det handler om, at nogle folk ude på Nørrebro - det er i København - smed med brosten, og så skød politiet efter dem. Det har de aldrig gjort i Danmark før. Fra 1849 til 1993 havde vi demokrati uden krudt og kugler i Danmark. Men nu er vi blevet internationaliseret og ligner heldigvis alle andre demokratier. Og den sjette rapport - forhåbentlig den sidste, som de siger på Radioavisen - klargør, at det var helt i orden, at politiet skød på de der folk. De fleste af dem var ganske vist helt uskyldige og havde ikke smidt med brosten. De er blevet frifundet ved en domstol, men man er da nødt til at skyde på nogen, når der bliver kastet med brosten. Og selv om man ikke rammer de helt rigtige, så skal det nok hjælpe alligevel - om ikke andet kan folk da lade være med at stemme nej, for så er de selv ude om det.

Der har også været en masse ballade om, at i de første rapporter - som desværre ikke blev de sidste - var det politiet, der undersøgte politiet. Den slags er faktisk ikke værd at snakke om, for politiet er jo uddannet til at undersøge, og politiet kender jo politiet bedst, så hvem skulle være bedre egnet? Og dem, der satte politiet til at undersøge politiet, de vidste faktisk ikke, hvad de gjorde. Det er de meget stolte af nu, da rapporten er kommet. Det var så svært at læse, at de ikke kunne finde ud af, hvad de sagde ja til. Men de sagde ja alligevel, og det kan man godt lære noget af som førstegangs-vælger. Man behøver ikke vide ret meget for at sige ja.

Jeg ved godt, hvad du sidder og tænker, men det må du ikke. Ikke et øjeblik må du dreje tankerne den vej. Det er jo bare talmagi, hold op med det! Ja, ja, rapporten kom i dag, den 28. august - og vi skal have folkeafstemning 28. september. Men, nej, det er ikke sådan, som du tror. Selvfølgelig er der ikke en eller anden, der har sagt, at det ville være ret godt, om den rapport kom en måned før folkeafstemningen, og den, der har hørt det, har så været lidt for kalender-agtig i hovedet og gjort det lige på dato for at adlyde.

Sådan et land lever vi ikke i. Her kommer rapporterne, når rapporterne er færdige, og rapporterne siger det, som rapporter skal - og hver af dem er forhåbentlig den sidste. Og endelig skal du ikke komme for godt i gang, for Danmark har mere end 400 øer, og der er mange øde øer imellem, så der er plads for os alle, plads for alle, der vil - Danmark for folket. Spil lige H C Andersens jernbanedampgalop een gang til, forhåbentlig den sidste.

© Poul Erik Søe – 28. august 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside