Dronning Margrethe som katolsk himmeldronningJomfru Maria som katolsk himmeldronning

Nonnesløret og
indflydelsen

Kommentar i Kristeligt Dagblad 25. august 2000

TV-Avisen og TV2 Nyhederne kunne mandag med stolthed løfte sløret for en gammel nyhed. Alligevel blev der det ene sted talt om at afsløre, det andet om at løfte sløret, da vi fik euro-mønten at se. Det viste sig at være et katolsk nonneslør.

Kun den knarvorne kan vrisse over, at vi får mønten at se lige nu. Den skal først bruges om flere år, men ved et tilrettelagt tilfælde kommer den på skærmen en måned før folkeafstemningen.

Vrissere ville finde det mere hensynsfuldt først at tegne mønten og vise den frem, hvis danskerne siger ja. Men det skulle være nu sidst i august og ikke sidst i september. Ellers når Nationalbanken det aldrig.

Det er vigtigt, vi ved, hvad vi stemmer om. Også småting som møntens udseende. Nu kan vi se, at den fremviste prøve ikke duer. Den må ændres, før der præges flere.

Når Nationalbanken – fri og aldeles uafhængig og derfor ganske uden nogen samtale forud med politikere og ministerier – lige nu viser os mønten, så er det for at sige til os, at vi lige så godt kan stemme ja, for det er dronning Margrethe og ikke Helmuth Kohl, som sidder på euroen.

Jeg ved ikke, om dronningen er blevet spurgt eller bare brugt. Statsministeren bruger jo rød blyant på dronningens taler, så også her hører det vel til hvervet bare at være til rådighed. Men brugen af dronningens billede på euroens bagside giver grund til at tænke over hoffets holdning, ikke til udførelsen af tegningen, som dronningen sikkert indrømmer al kunstnerisk frihed, men til den ramme, dronningen er sat i.

Hensigten med dronningen på euroens bagside er selvsagt at sige, at Danmark stadig er til, skønt euro-møntunionen er del af det mål at skabe en europæisk stat. Vi kender sedler med brystbillede af Karen Blixen, men når dronningen er sat på euroen er det ikke for at fremhæve endnu en dansk kunstner. Margrethe er der som statsoverhoved.

Og netop som statsoverhoved er hun på euroen underordnet EU som det modsatte af en selvstændig stat. Margrethe har nemlig krone på. Lige i det øjeblik man vil omsmelte den danske krone, har dronning Margrethe fået ny krone. Det er den katolske krone, der samtidig er bomærke for EU.

Enhver ved, takket være salmekenderen Jens Lysters grundlæggende undersøgelse, at de tolv stjerner i EU's flag og bomærke er hentet i den katolske kirkes legende om jomfru Maria, der farer til himmels og bliver kronet som himmeldronning af sin søn.

Det er enhver katoliks ret at tro på legenden, der blander den katolske kirkes Maria-dyrkelse med Johannes Åbenbarings ord om en fødende kvinde og en drage. Men det er også enhver danskers og protestants ret at gøre indsigelse, når den katolske krone bliver sat på den danske dronning. Det er netop, hvad euroen gør.

Nu er tilpasning et mere moderigtigt ord end holdning, så jeg får nok tilråb om, at den slags er velkendt blandt kronede hoveder. Og det er sandt nok. Når dronning Elisabeth er i England, er hun del af den anglikanske kirke. Når hun kører over grænsen til Skotland, bliver hun presbyterianer. Katolikken Prins Henrik og anglikaneren Alexandra blev luthersk-protestantiske, da de valgte kærligheden – og Danmark som arbejdsplads.

Jeg er ikke ude for at bore i personlige trosforhold og ved, at nogen af de væsentligste grundtvigianere, jeg har mødt, har indremissionsk baggrund, så skift har værdi, når man medbringer åndelig målestok hjemmefra. Elisabeth, Henrik og Alexandra har det fælles, at deres skift sker af hensyn til de landes folk, der i tillid opretholder deres hverv. Kongehuset har den særstilling at blive regnet for den mest danske familie, skønt den på grund af skik og sædvane ved giftermål er den mest mellemfolkelige i landet - og længe før EU's tid.

Men når ja-partierne og Nationalbanken nu sætter den katolske krone på dronning Margrethes hoved, så sker det ikke af hensyn til det danske folks historie og ånd. Det er et overgreb, måske på dronningen – det er hendes afgørelse, men i hvert fald på det danske folk. Danskerne gjorde ved den lutherske reformation op med Maria-dyrkelsen. Nu er den tilbage – som et bur af stjerner på kanten af euroen. Den danske dronning ser nøjagtig ud, som Maria afbildes på tusinder af katolske billeder gennem århundreder.

Det er omstridt, når grundlovens paragraf 6 siger, at kongen skal høre til evangelisk-lutherske kirke. Men det siger grundloven, og ordene gælder også regerende dronninger som Margrethe. Det er derfor en krænkelse af de ord, når den katolske krone sættes på dronningen. Men i forvejen krænker selve euroen jo grundlovens ord om, at det også er Margrethe, der har retten til at slå mønt – i henhold til loven, og loven vil altid være underordnet grundloven. Troede vi.

Men tilpasserne vil sikkert have madro og ingen grundlovssager. Og de kan da også tage det roligt, for den netop fremviste mønt er jo kun en prøve. Den kan da ændres så let som ingen ting. Politikerne siger jo, vi får indflydelse på euro-møntunionen. Og det kan de nu heldigvis tydeliggøre for os. Så hurtigt som en statsminister-aftale om Østrig får ja-partierne lov til at fjerne den katolske krone i kanten af euroen. Hvis faxmaskinen ellers duer, kan vi have svar inden onsdag. For der må jo være en kant – bare ikke EUs.

© Poul Erik Søe – Kommentar i Kristeligt Dagblad 25. august 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside