Nu kommer
ensomhedens
muntre dage

Den første af en række muntre øvelser for førstegangs-vælgere og sidstegangs-håbere

Snart kommer valgkortet. Du skal ind i ensomheden. Du skal stå ene i stemmeboksen første gang 28. september. Det er ikke ligegyldigt. I folkestyret er det voksen-prøven. Og din stemme er vigtig. Små hundrede stemmer afgjorde sidste folketingsvalg og dermed, hvem der er i regering.

Dit første kryds gælder afstemningen om euro-møntunionen. Men allerede inden du sætter dit kryds første gang, er der truffet et valg for dig. Du mener måske, at ingen har spurgt dig.  Det er rigtigt. Du kan ikke vælge hvad som helst. De, der i forvejen har magten, har allerede truffet det første valg.

Dit standpunkt har allerede et navn. Hvis du siger ja til euro-møntunionen, så er der du tilhænger. Hvis du siger nej, så kaldes du modstander. Det er ikke bare selvfølgeligt. Det er et valg, magthaverne har truffet på dine vegne.

Du kan sikkert høre på ordet tilhænger, at det er på plus-siden. Det er rart for een selv at kunne sige, at man er tilhænger, og hvad man er tilhænger af. Ordet modstander derimod smager af surhed, oprør, revolution. Der er ganske enkelt ikke samme livskraft og tro på fremtiden hos en modstander, som der er hos en tilhænger.

I samme øjeblik man tænker sådan, så er man vej ind i det, jeg vil kalde ensomhedens muntre dage. Så ved man med sig selv, at det ikke er et tilfældigt valg, man skal træffe. Så ved man, at valget koster noget – i ens egen selvopfattelse og i ens omdømme blandt andre mennesker.

Men det er jo helt lige til, at modstanderne lige så godt kunne være tilhængere, og at tilhængerne kunne være modstandere. Det vil ikke sige, at de så hver for sig skulle skifte mening. Nej, med de selv samme meninger kunne tilhængerne lige så rigtigt kaldes for modstandere – og omvendt.

Sådan møder man den første munterhed ved den særegne ensomhed, der hører til det at være modstander. For det er da muntert, at modstanderne kun er modstandere – og tilhængerne kun tilhængere, fordi magthaverne uden at spørge os har vedtaget, at vi skal stemme for eller imod euro-møntunionen.

Det er jo ikke første gang, vi stemmer om samme emne. Danskerne sagde nej til euro-møntunionen i 1992, og politikerne lavede derefter den aftale med EU, at Danmark kan være med i EU og stå uden for euro-møntunionen. Det blev godkendt af danskerne ved en afstemning i 1993.

At vi ikke skal være i euro-møntunionen er vedtaget ved to folkeafstemninger, og sidste gang lige frem efter politikernes eget forslag. Det, vi denne gang skal stemme om, er derfor noget andet. Krydset gælder, om vi vil afskaffe den danske krone eller ej.

Men de politikere, der har flertallet i folketinget og magten, ønsker ikke, det skal kaldes en afstemning for eller imod den danske krone. For så ville tilhængerne af euroen jo pludselig være modstandere – af kronen. Og modstanderne af euroen ville pludselig være tilhængere – af kronen.

Når det derfor bliver ensomt inde i dig, så husk den bedste opmuntring, som er din egen viden om, at du som modstander egentlig er tilhænger.

Er du nu et redeligt menneske, der vil give også fjenderne af dit synspunkt ærlige vilkår, så synes du sikkert, at det er lige så galt, hvis afstemningen går ud på at stemme for eller imod kronen. Det har du ret i. Det er heller ikke retfærdigt, for så skjuler man jo, at afstemningen også handler om euro-møntunionen.

Kan det da ikke gøres retfærdigt og demokratisk? Sagtens. Nemlig hvis der på stemmesedlen stod:

1. Jeg ønsker at indføre EU's euro som Danmarks møntenhed og godtager EU's møntunion.

2. Jeg ønsker at fastholde den danske krone som Danmarks møntenhed.

Vælgerne skulle så sætte kryds ud for det første forslag eller det andet. Og bagefter kunne man tælle op, hvor de fleste krydser er sat.

Men det sker ikke, for magthaverne har allerede valgt, før vi har sat et eneste kryds. Hvis man skrev de to forslag på stemmesedlen, så havde det ingen mening længere at tale om tilhængere og modstandere. I hvert fald var vi så alle tilhængere og modstandere på samme tid – den ene vælger tilhænger af euroen og modstander af kronen, den anden vælger tilhænger af kronen og modstander af euroen.

Når du til september står ene i stemmeboksen, så vil du kun se den ene mulighed på stemmesedlen. Ja, med sikkerhed har de tilmed pillet ord som EU, euro og møntunionen ud.

Det er det øjeblik, hvor ensomheden slår over i det muntre. Nu ved du, at magthaverne ikke bare har skjult den anden mulighed, at vi kan fastholde den danske krone. De prøver tilmed ved hjælp af slørede ord også at skjule det ene, de vil tvinge os til at stemme om.

Indtil da ved du, at en modstander også er en tilhænger, og at en tilhænger også er en modstander. Når man ved det med sig selv, så har man det muntert hele vejen. Så griner man med mavemusklen, hver gang nogen siger tilhænger og modstander. Og det grin, der indledes i maven, ender som godt blodomløb også yderst i de fingre, der skal holde blyanten den dag, krydset skal sættes.

© Poul Erik Søe – 11. april 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside