Du er mest ensom
sammen med mange

Den anden af en række muntre øvelser for førstegangs-vælgere og sidstegangs-håbere

Danmark var på forsiden af afrikanske aviser for kort tid siden. Det handlede om indførelsen af retten for staldgrise til at få et brusebad. Mange afrikanere har aldrig stået under en bruser, og de ser vores dyrevelfærd som den yderste luksus.

Der var dage, da den danske arbejderbevægelse ikke talte magthavernes sprog, og da bevægelsens ledere fik ”bævende læbers pris”. Det var de dage, da folk ingen penge tjente. Og netop derfor havde de overskud – til at tage sig af hinanden og også af fattiges sag i andre lande.

Men verden har stadig så mange fattige, at det ikke kan fattes, og de vil igen se det som ufattelig luksus, at danskerne slet ikke er optaget af penge til dagen og vejen mer, men bruger måneder på at drøfte, hvad slags penge vi vil have, kroner eller euro.

Og de vil føle det som en endnu større hån, når ordene euro og møntunion skal skjules i slagordene og salgsordene ”den fælles valuta”. De fattige lande ved, at de i hvert fald ikke er med i det fælles.

Måske synes du heller ikke selv, du er med i det fælles. Jo mere de danske EU-politikere taler om ”fælles valuta”, des mere vil du føle dig uden for fællesskabet. Du vil blive mere og mere ensom i de kommende måneder, hvis du er modstander af euro-møntunionen.

Du vil opdage, at de, der mener det modsatte af dig, vokser og vokser for dine øjne, så du til sidst ikke tror dine egne glugger. Det muntre er, at dit indtryk af, at de andre vokser og vokser, ikke har noget at gøre med, at de bliver flere.

Danske euro-tilhængere vil hurtigt være den eneste folkegruppe, der stadigt stiger i fylde, omtale og udbredelse, ganske uanset om de faktisk er flere eller færre. Til sidst vil du være dybt ensom, fordi du hele tiden får at vide, at den og den forening, organisation og sammenslutning går ind for euroen.

Til sidst vil du lære, hvad der er gammel menneskelig erfaring, at man er dybest ensom mellem mange mennesker. Og ensomheden vokser, fordi de andre klart skiller sig ud fra dig og har indset euroens sandhed, mens du til sidst oplever dig som den sidste afviger. Inden den første sommerdag vil du ikke turde tage pengepungen frem på steder, hvor andre mennesker ser det. Når du handler, vil du skjule pungen under disken og række kassedamen dine usle kroner i en lukket næve – som en slant håndører, du har fået til overs fra gamle dage.

Alenehed – det at være alene – har en grund. Nemlig at de andre ikke er der. Det kan man gøre noget ved. Opsøge andre, indbyde nogen eller byde op til dans.

Ensomhed er noget ganske andet end alenehed. Ensomhed har ingen grund. Det ved du, når du har oplevet, at man er mest ensom mellem mange mennesker. Man er netop ikke alene, men alligevel dybt ensomt. Ensomhed er et grundvilkår for tilværelsen. Og det muntre ved en tid som den op til folkeafstemningen i september er, at livets grundvilkårlig bliver tydeligere. Fordi ensomheden bliver endnu mere synlig, når alle de andre mener det modsatte af een selv.

Det er den øvelse, demokratiet byder på i de kommende måneder. Til sidst vil du stå med det indtryk, at ikke bare er du modstander, men du er også afviger. Og mod slutningen er det lykkedes at få fortalt dig, at du er aldeles ensom i verden, for alle er imod dig.

Det er vigtigt i den samfundsskabte ensomhed ikke at gå i nedtur, men at holde sig munter. Der er ingen grund til at styrte ud og bruge en masse penge på druk og kunstige fællesskaber. Tværtimod, hold på kronen! Læg hver mønt til side, for når alle de andre har indført euroen, så bliver kronen en mangelvare, og den vil hurtigt blive efterspurgt af samlere og stige til mindst det tidobbelte.

Mens du sidder dybt ensomt og griner i skægget, fordi dyngen af danske mønter vokser og vokser, så tygger du på dagens tekst, som er ene om at bringe dig ud af ensomheden. Dagens tekst er hentet hos LO. Se på de to bogstaver LO og gør dem til nutid! LE! Ingen munterhed skærmer din ensomhed som den, du kan hente hos LO. Det er derfor, man kalder den en paraply-organisation.

Der er halvanden million medlemmer i LO, som er lønmodtagernes topledelse, fordi ordet bundledelse minder alt for meget om noget så gammeldags som samhørighed og folkestyre.

Topledelsen i LO fik lavet en undersøgelse. De spurgte medlemmerne, hvad de mente om euro-møntunionen. 47 procent af medlemmerne siger nej til euroen. De vil holde på kronen. 42 procent siger ja til euroen.

Nu er du sikkert så klog, at du straks indser, at her er noget galt. Du har sikkert læst, at LO om godt en uge skal holde møde for at sige ja til euroen. Det har LOs topledelse planlagt for længe siden.

Nu skal du ikke tage fat på en mængde tanker om, at LOs topledelse selvfølgelig vil sige nej til euroen, når medlemmerne siger nej. Den slags tanker vil kun føre dig ud på et skråplan, hvor du bliver endnu mere ensom. Slå dig til tåls med, at en topledelse selvfølgelig er en topledelse, fordi den ved bedre end medlemmerne. Alt andet ville jo være demokrati, og det forstyrrer ret meget.

Nej, din munterhed skal du hente i den kendsgerning, at LOs topledelse nok lavede undersøgelsen, men de holdt den hemmelig. Det fortæller dagbladet Politiken i dag, for de har kigget i papirerne.

Hvis du føler dig lidt oprørsk ved at læse om den slags, og hvis harme er ved at fylde sit sind, så husk på, at du endnu er førstegangs-vælger. Du er på gal vej, hvis du sidder og tænker, at når LOs undersøgelse er lavet for medlemmernes penge, ja, tilmed for danske kroner, så har de også ret til at vide, hvad der kom ud af deres penge.

Har du den slags tanker, så vil ensomheden vokse. Så bliver du sat uden for det pæne selskab, ligesom Kim Simonsen. Måske kender du ikke Kim Simonsen? Han er formand for HK Kommunal og medlem af LOs hovedbestyrelse. Men Kim Simonsen når ingen vegne i dansk politik, for han siger til dagbladet Politiken: "Det var den måde, fagforeningerne arbejdede på i 1930erne og 1940erne, og det var sådan den østeuropæiske fagbevægelse arbejdede under den kolde krig. Det er ikke bare forkert, det er på grænsen af det hæderlige".

Lad dig ikke forstyrre af Kim og den slags mennesker. Du ender med at tro, at man skal være hæderlig i politik. Det er langt bedre for din ensomhed muntert og roligt – med et lille hyggeligt blik på din stadigt voksende dynge af danske kronemønter -  at se på, hvor klogt de klarer det i LOs topledelse. De siger nemlig, at den undersøgelse var for gammel. Den var lavet i januar og februar.

I den samme undersøgelse viste det sig, at der var flertal for euroen og imod den danske kroner blandt danskerne som helhed. De tal kom skam frem. De blev trykt i LOs blad. Og det er her, du skal holde dig munter og ikke tænke for meget på, om de tal så ikke også var for gamle.

I stedet for at blive harm skal du være taknemmelig. Sådan lærer LO dig, hvad politik er. Og hvad tal er. Nogle tal bliver hurtigt for gamle. Andre tal bliver stadig yngre og yngre. De tal, der hurtigt ældes, er de tal, man ikke selv kan lide. De tal, der bliver yngre og yngre, som om de er smurt med fjæskræm mod rynker, det er de tal, man godt kan lide. Det er med tal som med mennesker - hvis tallene mærker, at man holder af dem, så bliver de som nye.

Lige nu er der ingen, der holder af dig. Du er gennemskuet. Du sidder der med de danske kroner og lader dyngen vokse og vokse, mens du tænker på alle de samlere, der vil komme 29. september og købe dyre danske kroner for billige euro.

I de kommende måneder vil du høre endnu flere, der ikke kan lide dig og din slags. Og til sidst  er der kun tilhængere af euroen tilbage. Her hjælper kun munterhed. Når der kun er tilhængere tilbage, så skyldes det jo ikke, at der er blevet flere tilhængere. Nej, nu har du lært af LO, at dig og dine holdes skjult. I er hemmelige. I må ikke vide, at I er to eller flere, der mener det samme, og da slet ikke, at I er flest.

Hvad spørger du om? Om du skal pudse de danske kroner, du har i dyngen? Nej, et godt lag skidt skjuler bedre. Og det er det, det kommer an på. Godt skjult er halvt vundet, som de siger i LO.

© Poul Erik Søe – 13. april 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside