To dråber af
samme hane

Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, ligger ikke overraskende i krig med Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard. Det får han ros for - fra den konservative leder, Bendt Bendtsen, og fra socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen, der er Vorherre Nyrups stedfortræder på jorden. Sommeren vil gå med den krig, der handler om Dansk Folkepartis slagord før afstemning om euro-møntunionen. ”For kronen og fædrelandet”.

Anders Fogh Rasmussen siger: ” Mon ikke den storstilede og meget bekostelige kampagne fra Dansk Folkeparti trods alt forekommer de fleste danskere for gennemskuelig i al sin klæge og fordrejede national-romantik? Alligevel er der grund til at tage kampagnen alvorligt, fordi  den i al sin uappetitlige retorik helt bevidst - og vel sådan set også meget dygtigt (og dermed farligt) - udnytter danskernes forståelige frygt for at miste selvstændighed og selvbestemmelse.”

Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen er imidlertid to dråber af samme hane. Hvem husker ikke, at selv samme Anders Fogh Rasmussen sagde disse ord i december sidste år:

"Mon ikke det gav et stik i hjertet på mange danskere, da det kom frem, at Danmark ville sælge sin mønt kronen? Mange spørger sig selv, om Danmark nu vil blive solgt til en stor udenlandsk koncern. Det er forståeligt, at så mange mennesker bekymrer sig om Danmarks fremtid. Danmark er ikke blot en virksomhed. Den danske krone er en del af alle danske familiers liv, ja, kronen er en del af den danske identitet."

Måske læseren slet ikke kan huske de ord? Det er ikke så sært, for Anders Fogh Rasmussen sagde ikke ordene om den danske krone, men om Tivoli, efter at Carlsberg ville sælge sin aktiepost i forlystelseshaven. Faktisk lød ordene sådan:

"Mon ikke det gav et stik i hjertet på mange danskere, da det kom frem, at Carlsberg ville sælge sin aktiepost i Tivoli? Mange spørger sig selv, om Tivoli nu vil blive solgt til en stor udenlandsk koncern. Det er forståeligt, at så mange mennesker bekymrer sig om Tivolis fremtid. Tivoli er ikke blot en virksomhed. Tivoli er en del af alle danske familiers liv, ja, Tivoli er en del af den danske identitet."

Nu sidder jeg herovre ved Vesterhavet og undrer mig. Når det giver et stik i Anders Fogh Rasmussens hjerte, hvis Tivoli kommer på udenlandske hænder, hvor gør det så ondt, når Danmarks grundlovs-fæstede ret til at slå mønt og dermed til at have selvstændig økonomi kommer på udenlandske hænder, hvad ingen nægter, at kronen gør. Det er jo selve indholdet i euro-møntunionen.

For fire måneder siden sagde Venstres leder: "Som dansker vil jeg udtrykke det håb, at der kan findes en løsning, som bevarer Tivoli på danske hænder.” Det er som dansker, han udtrykker det håb. Det er skam ikke klæg nationalromantik. Men når nogen nu vil bevare Danmark på danske hænder, så er det vammelt.

Jeg tror oprigtigt, at der er er noget galt med Fogh Rasmussens danskhed. Han står som ved grænsen i Rudbøl midt på vejen med et ben i hver lejr. Fogh Rasmussens danskhed er til pynt, den er til politisk misbrug. Den kan bruges til at spille på følelserne, når Venstre skal vinde stemme fra den borgerlige del af Dansk Folkeparti. Men dybest set er der ingen sammenhæng mellem følelser og politisk standpunkt.

Fogh Rasmussen vil vinde stemmer på den klæge nationalromantik, når det gælder Tivoli, som min salighed efter Venstre-formandens mening er del af dansk identitet. Men den danske krone, den selvstændige møntslåning siden vikingetid, er ikke del af den danske identitet. Hvis andre føler noget ved det, så er det klægt.

Gynger, karruseller, popcorn og lykkehjul – det er Fogh Rasmussens danskhed. Mon ikke en eller anden kan give ham en henvisning, så han kan komme til historiker?

© Poul Erik Søe – 11. april 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside