Vi sælger Danmark til euro-land
- og så kan vi bare leje det igen

Ja til euroen er at bruge Farum-modellen på Danmark som helhed
- Den femte af en række muntre øvelser for førstegangs-vælgere og sidstegangs-håbere

Du har sikkert fundet ud af det hele med den euro i løbet af torsdagen. Og nu går du ensomt rundt med dine tanker. Det er svært at være førstegangsvælger. Der er aldrig nogen, der taler om de tanker, man har. De siger noget helt andet. Det er lige som til jul. Der er flottest papir om de mindste gaver.

Stå bare fast. Du har ret i det, du fandt ud af i løbet af torsdagen. Du har blandet nogle nyheder sammen, men det gør alle de andre også. Så du er slet ikke alene.

Euroen er Farum-modellen. Det er vi da også andre end dig, der har fundet ud af torsdag. I Farum sælger Venstre-borgmesteren plejehjemmet eller svømmehallen, og så lejer han det samme plejehjem og den samme svømmehal bagefter. Derfor kan han bruge en masse penge lige nu, som han har tjent på salget. Og så kan de kommende borgmestre og borgere betale lejen.

Torsdag hørte du så, at fødevareminister Ritt Bjerregaard vil gøre det samme. Staten har et hus i Ringsted, og det vil hun sælge. Bagefter vil hun så leje det samme hus igen. Og så kan hun bruge en masse penge nu, som I unge førstegangsvælgere skal betale i husleje siden. På den måde kommer staten til at betale det samme hus to gange.

Måske kender du ikke Ritt Bjerregaard, men hun var EU-kommissær, indtil hun blev smidt ud sammen med de andre, fordi de havde fælles ansvar for svindel,  bedrag og dårligt regnskab i EU. Du tænker måske, hvordan hun så kan blive minister i Danmark? Men så er du på gale veje. Det med svindelen, bedraget og de dårlige regnskaber i EU var jo noget, de havde fælles ansvar for. Eller som de jo netop ikke tog fælles ansvar for. Det var jo derfor, hun blev smidt ud sammen med de andre.

Men hver for sig er de samme EU-kommissærer skam nogen af de mest ansvarlige, man nogen sinde har hørt om. Hver for sig altså. Lige så snart de var sammen, så blev de uansvarlige. Jeg kan ikke helt forklare dig, hvordan sådan noget går til. Det er vist noget med flokdyr eller den slags.

Derfor er det helt vidunderligt, at de ikke er sammen mere i den kommission. Du tænker så, at der jo er kommet en ny kommission. Men den slags tanker kan hurtigt gøre dig dybt ensomt. Jeg har forstået det sådan, at de nye kommissærer er dybt ansvarsløse hver for sig, men så snart de kommer sammen, så bliver de vældigt ansvarlige. Derfor er jo det godt, vi har fået dem i stedet for Ritt Bjerregaard og hendes hold.

Men da Ritt Bjerregaard kun var uansvarlig, når hun var sammen med andre, så er hun simpelt hen guf som minister i fødevareguf-ministeriet. Hun er den eneste minister i fødevareministeriet, fordi der kun er een minister i hvert ministerium. Så hun er alene – næsten som en førstegangsvælger. Hun elsker også at gå enegang, som man kalder det. Og det er, fordi hun kender sig selv. Hun ved, hun bliver uansvarlig, hvis hun er sammen med andre. Det har hun EU's ord for.

Når Ritt Bjerregaard vil sælge statens huse og leje dem igen, så er det bare en prøve på, hvad der sker, når vi kommer ind i euro-møntunionen. Ideen med euroen og møntunionen er nemlig helt den samme. Farum-modellen er blevet europæisk model.

Meningen er, at hele Danmark skal sælges på een gang. Og det er jo klogt nok, for så sparer man en masse penge til sagførere og ejendomsmæglere, hvis alle husene skulle sælges hver for sig.

Selvom du har haft de samme tanker torsdag, så tror du selvfølgelig nu, at jeg bare bilder dig noget ind, fordi jeg er imod den euro. Og du har da selv hørt, at tilhængerne af euroen hele tiden siger, at de ikke vil sælge Danmark. Og at de er lige så danske som dem, der vil stemme nej.

Det er de selvfølgelig også, for det at være dansk har ikke noget med politik at gøre. Så tilhængerne har fuldstændig ret i, at de ikke vil have Danmark til at forsvinde. De vil bare sælge Danmark og så bagefter leje landet igen med alle husene og plejehjemmene og svømmehallerne.

Når man selv ejer et hus, så kan bestemme over det. Man kan tage lån i det, hvis man lige har brug for grunker. Og man kan blive boende i det, hvad ret mange mennesker faktisk gør. Man kan også bygge om eller føje en udestue til. Men har man lejet huset, så kan man smides ud, og man kan ikke tage lån i huset, og man kan kun bygge om eller bygge til, hvis ejeren er med på det.

Sådan bliver det med Danmark i fremtiden. Landet bliver solgt, men det skal vi ikke græde over, for så vil EU slå græs og male stakitter for os. Vi får en masse fordele.

Renten, som jo egentlig er husleje, vil ganske vist stige. Indtil nu er renten steget fem gange i de sytten måneder, euroen har været til. Du har måske læst, at renten først vil stige, hvis danskerne stemmer nej. Og måske er det også sådan, at børserne i Tokyo, New York og London går uden om euroen, fordi danskerne måske siger nej 28. september. Børsfolk er mærkelige, og har statsminister Nyrup måske ikke sagt, at et nej til euroen vil lave verden om. Så når renten i euro-landene og derfor også i Danmark er steget og steget det sidste halvandet år, så er det nok det, politikerne kalder dansk indflydelse.

Men vi skal ikke være kede af, at renten stiger. For takket være euroen bliver vores penge hele tiden meget mindre værd. 22 procent er euroen og dermed også vores penge blevet mindre værd på sytten måneder. Og det er godt, for så er det så dyrt at købe amerikanske, japanske, engelske og svenske varer, at vi helt bliver fri for den slags. Så er der ikke så meget at vælge imellem, og så bliver der mere tid til at se fodbold og belgiske film.

Men tilhængerne af euroen har ret. Danmark vil stadig være til. Vi lejer bare Danmark i stedet for at eje det. Og hvad der er godt for Farum og fødevareministeriet, det er også godt danskerne.

Og hvis vi bare betaler huslejen, så kan vi sagtens blive boende. Og når Farum-modellen for alvor har sejret i EU, så vil vi alle sammen få en pensionist-rejse helt gratis. Måske bliver det endda udvidet til førstegangsvælgere, for Farum-rejser hjælper på ensomheden.  Men selvfølgelig kan vi kun rejse i de lande, hvor de bruger euro. Men det er ikke noget nyt. I den sovjetiske union var valutaen heller ikke meget værd. Derfor kunne folk kun rejse i østlandene. Dem fra Estland var på en uges ferie ved en svømmehal i Ungarn, og hvis man var medlem af partiet, kunne man komme til Sortehavet. Det er der fremtid i. Nok skal vi internationaliseres, som de siger, men der er grænser. Bare ikke vore egne.

© Poul Erik Søe – 28. april 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside