Tusinder skadet af
Nyrups valgløfte
Der gik papirdrøv i efterlønnen, da den endte hos armlæns-paverne

Man skal lige huske det. Det var i de dage, da statsministeren stod frem i valgkampen på et pressemøde og med tegnede lysbilleder og pegestok åbenbarede for os, at nu vi fik vi garanti for efterlønnen.

Statsministeren undergravede den almindelige tillid til staten for at nole stemmer i sidste øjeblik før valget. Tanken var at spille på almindelig mistillid til fællesskabet. De andre partier skulle fremstilles som fjenden, der ville fjerne efterlønnen, mens Nyrup var alle efterlønneres ven, og det kunne de få et personligt brev på.

Det skulle vise sig, at vennen var fjenden. Skete det, som statsministeren har gjort, i forsikrings-branchen , ville det blive kaldt forsikrings-svindel og ende hos forbruger-ombudsmanden. I dag kan de tre Stiftstidender og JydskeVestkysten meddele, at tusinder af efterlønsmodtagere er kommet i klemme. De kan ikke komme på efterløn efter eget valg. Det ser ud til, at hver fjerde med krav på efterløn er gået i Nyrup Rasmussens fælde.

Statsministerens statsgaranti er endt som papirdrøv hos armlæns-paverne på de statslige og faglige skrivestuer. Det, der lyserødt blev skildret som et garanti-brev fra statsministeren til os, viste sig at være et krav om, at det var os, der skulle skrive breve og udfylde skemaer. Der gik kardus-lus i overforvaltningen.

Mange har følt, at overmagten gjorde dem magtesløse. De har ikke kunnet gennemskue talmængderne og skemalængderne. Og nogen var så sunde demokrater, at de ville give Nyrup Rasmussen en lærestreg, så han fatter, at ingen har skadet efterlønnen så meget som han med sit falske løftegiveri.

Nu er de tusinder og atter tusinder selv i klemme. De har ikke bedt om at få sendt det særlige efterlønsbevis. I tide, som aviserne skriver. Mange har ikke anet, at de skulle skrive efter et særligt bevis. De har hørt og helt rigtigt forstået statsministeren, da han sagde, at det var ham, der ville give garantien.

Men endnu engang fjumrede statsministeren. Hans løfter kunne ikke holdes. Han satte en helt overflødig administration i gang og hindrede tusinder af dem, han lovede garanti, at de kunne få netop det, han lovede at ville garantere. Et lovkrav, der yderligere skulle værnes med en statsminister-garanti, viste sig at være en brønd uden dæksel, og tusinder er faldet i.

Det er dog for galt, at borgere helt vilkårlig skal indlægges som ofre i en fjollet valgkamp. Ingen andre, absolut ingen andre end statsministeren har klumret i det. Det hele var valggas. Han havde ikke gennemtænkt sine ord og blev indfanget af armlæns-paverne, der som vanligt var klar til at gå skemavejen.

Statsministeren kan lige så godt først som sidst indse, at der kun er een udvej. Han må sikre, at enhver, om der er sendt skema eller ej, har nøjagtig de rettigheder, som var gældende før fjumre-ordene i valgkampen.

Enhver tidsfrist er en krænkelse af den garanti, han slyngede om sig med. For alle, der var omfattet af garantien, må det gælde, at de fra dette øjeblik og frem til folkepensionen stilles helt, som de stod, før der valg-fidus i sagen.

Føjer statsministeren sig ikke omgående og lever op til sine ord, må der dannes en folkelig bevægelse til gennemførelse af retssag imod ham. Der er næppe et øjebliks tvivl om, at retssagen kan vindes, og i det mindste får man gennem en retssag udstillet, hvordan det, der blev kaldt en garanti gennem et personligt bevis, viste sig at være en fælde - først og fremmest for dem, der ikke omgås skemaer til daglig.

Statsministerens garanti er blevet en straf for tusinder. Nogen af dem har sikkert endda ladet sig lokke til at stemme på statsministerens parti som følge af de guldrandede garanti-ord. De er blevet dobbelt-snydt.

© Poul Erik Søe 8. oktober 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside