Statsminister Nyrup skylder
danskerne en undskyldning

Nu skal dansk mad sminkes, skønt han lovede det modsatte forud for folkeafstemningen i fjor

Undskyldninger er politisk på mode. Undskylderiet er kommet til fra det amerikanske, og den amerikanske regering synes at have en hel stab, der mest tager sig af undskyldninger. Nyest er sager som bombningen af den kinesiske ambassade i Kosova og amerikanernes atombomber i Island, som de havde lovet at holde atomvåben-frit.

Der er blevet sagt undskyld for neger-slaveriet. Tyskerne har sagt undskyld til Polakkerne for udryddelserne under an verdenskrig. Japanerne har strakt hånden frem - eller i hvert fald bukket - for de titusinder af koreanske kvinder, der blev tvunget ind i japanske feltbordeller.

Det fælles for de fleste af den slags undskyldninger er, at de kommer for sent. De er ofte falske ord, der prøver at rette op på historien. Ikke alle den slags undskyldninger kan nægtes at have nutidig værdi, men de er jo nemme at hale op af posen, og de ændrer i hvert fald ikke det skete.

De fleste vil huske fra den seneste tid, hvordan Nyrup Rasmussen med et milliard-beløb måtte betale sig ud af Danmarks skyld over for tusinder af færinger, der på grund af danske politiske handlinger blev drevet ud i en hård skæbne og måtte forlade øerne i fortvivlelse.

Vi husker, hvordan statsministeren ord om efterlønnen i valgkampen op til folketingsvalget var så vildledende, at der blev oprør i hans eget parti og vrede i det ganske land. Tusinder af mennesker har fået deres vilkår gjort ringere, fordi statsministeren skulle ud med sin fjollede garanti for efterløn. 

Og hvem husker ikke, hvor hændervridende statsminister Poul Nyrup Rasmussen prøvede at undgå at få sagt undskyld til grønlænderne, fordi Danmark vitterligt tillod tvangs-flytning af Thule-boerne for at give plads til en ulovlig base også for atomvåben-bærende fly. Den socialdemokratiske danske statsminister H C Hansen havde givet amerikanerne lov til at have atomvåben i Grønland, og han spurgte hverken sin regering eller folketinget. Han brød dansk lov. Selvom man hævdede, at der ikke var fejet noget ind under indlandsisen.

Nyrup Rasmussen, hårdt trængt, strakte ikke hånden frem til grønlænderne, men kun for at gribe kuglepennen og lave en skriftlig undskyldning. Han ville for alt i verden ikke have fjernsynet til at optage billeder, hvor han sagde ordet undskyld. Han vidste, hvor mange gange den strimmel ville køre i fremtiden. 

I det hele taget har Nyrup Rasmussen fået det svært med fjernsynet. Hans parti går tilbage, hver gang han viser sig. Altså viser han sig ikke mere for at deltage i den politiske drøftelse, men kun som en enehersker, der holder nytårstaler året rundt uden at kunne blive modsagt.

En af den slags udtalelser er lige nu god at tage frem på ny. Jeg tænker på de ord, han sagde i Danmarks Radio 26. maj 1998 i den sidste udsendelse før danskernes folkeafstemning om EUs nyeste magt-grundlag, Amsterdam-traktaten, to dage efter.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde ordret: "Da vi sidste år tog til Amsterdam var det for at opnå to ting. For det første at sikre vores fire forbehold. For det andet at få vores mærkesager igennem. Det lykkedes. Nu kan vi bekæmpe forureningen bedre end før. Nu kan vi få et bedre samarbejde om flere job end før. Nu kan vi sikre sundere madvarer stærkere end før."

I dag ligger statsminister-ordene som ubrugeligt ugle-gylp i skovbunden. Der var ikke på nogen måde hold i ordene. Det var ren og skær vildledning. Det var valggas af værste flaske. EU-kommissionen har netop i dag sagt til Danmark, at vore mærkesager rager dem.

EU-kommissionen har sagt nej til den danske sær-regel om, at en række stoffer ikke må tilsættes maden. Følgen er, at nu er det tilladt at hælde mere nitrat, nitrit og sulfitter i fødevarerne. Det er madsminkens tid, til skade for maden og med sygdom til følge hos allergikere og kommende allergikere, som ikke tåler konserveringsmidlerne og den unødigt sminkede mad.

Den danske sær-regel var en kendsgerning, da Nyrup sagde sine brovtende ord om sundere madvarer i fjernsynet. Sær-reglen hører til Danmarks miljø-garanti, som tilmed efter statsministerens mening skulle være blevet endnu bedre efter Amsterdam-traktaten.

EUs pålæg til Danmark om at tillade sminket mad sker lige efter, at EU også har tilladt gensplejset materiale i fødevarerne, skønt både dansk landbrug og forbrugerne ikke mener, vi har viden om nok om gensplejset mad. Kun en uge før EUs tilladelse til gensplejsede fødevarer havde den danske fødevareminister sagt, at økologiske fødevarer ikke måtte indeholde gensplejset materiale. Han vidste ikke, hvad han talte om, og måske heller ikke, hvad EU lige efter vedtog. Her er det virkelig den uskyldige dreng, som ikke har noget på.

Inden vi tager fat på at drøfte den slags emner, som amerikanerne ville elske, om Danmark bør sige undskyld til tyskerne, fordi Uffe hin Spage slog den saksiske kongesøn på holmen i Ejderen, så er det vigtigere at få sagt, at undskyldninger bør gives, mens de har mening.

Statsministeren skylder danskerne en undskyldning. Han har vildledt os på groveste vis. Han har alene for at få ja-stemmer nok ved folkeafstemningen sidste år brugt ord, der ikke var mindste hold i.

Som en selvfølge står statsministeren nu frem og siger undskyld til vælgerne. Eller gør han? Nej, politikerne prøver at skjule sig. De tager fat på at snakke om, hvorvidt Danmark skal gå til EF-domstolen med spørgsmålet om de sminkede madvarer. Og det vil regeringen nu drøfte, siger den

Men det var jo ikke det, statsministeren sagde i fjernsynet lige før folkeafstemningen. Han sagde ikke, at hvis Danmark ellers kan klare en retssag ved EF-domstolen, så vil vi få sundere madvarer.

Han sagde, at regeringen havde sagt ja til Amsterdam-traktaten, fordi den sikrede de fire danske forbehold, og at det lykkedes Danmark at få sine mærkesager igennem. Uden at være spurgt sagde han selv de forræderiske ord "Nu kan vi sikre sundere madvarer stærkere end før".

Det er kun halvandet år siden, statsminister. Hvis undskyldningen falder nu, så kan vi stadig huske, hvad den drejer sig om. Og ville det ikke være rart for en gang skyld at få fjernet de sminkede lig fra lasten, før Danmark endnu engang skal have tiltro til sin store statsmand - når han om kort tid vil føre os ind i euro-møntunionen?

© Poul Erik Søe 26. oktober 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside