Lad folketingets formand
holde årets nytårstale
Hverken bibelen, grundloven eller Amsterdam-traktaten kræver statsminister-tale ved årsskifterne

Noget kan blive så meget en vane, at det ender i uvane. Til den ende hører skikken, at statsministeren taler nytårsdag over alt i den elbårne presse. Det er sært uopfindsomt, at vi har flere kanaler, men at de bringer den selvsamme tale.

Statsministeren har i forvejen ordet for en givet en samlet fremstilling af rigets tilstand ved folketingsårets indledning. Det er grundlovssikret. Den tale skal han holde, og det er rimeligt, at folketinget og folket får en samlet oversigt over det skete og det fremtidige.

Men det en uskik, at statsministeren igen får det politiske ord nytårsdag som en fast sædvane. Det er selvsagt ikke den siddende statsminister, jeg taler imod, men den til enhver tid siddende statsministers mulighed for at udtrykke sig. Nytårstalen er egentlig en gentagelse af den oversigt, statsministeren har givet ting og folk kort tid forinden.

Dertil kommer, at nytårstalerne mere og mere har fået partipolitisk indhold, ikke bare under Nyrup, men også under Schlüter. Det er mere end forståeligt, at når en politiker får mulighed for enetale, at han da udnytter den til partipolitiske formål, også selvom nytårstalen er iklædt den pyntelige højtidsdragt og kun underforstået skyder på modstanderne.

Enhver statsminister er part i en magt, som et flertal udøver over mindretal. Statsministeren er parthaver og selvsagt ikke uvildig, hvad der da heller ikke er hans opgave. Men just derfor bør han ikke holde enetale til folket og så at sige på folkets vegne.

Tilmed har statsministeren også haft ordet på selve nytårsaften, ikke med egen mund, men dronningen taler jo på regeringens vegne, og hvert ord er godkendt af statsministeren på forhånd. Et år var det endda lidt for tydeligt, at ordvalget var statsministeriets og ikke dronningens. Ofte har der i det senere år været for tydeligt sammenfald mellem hoved-budskabet i dronningens og statsministerens taler, så man kunne tro, at dronningen blev misbrugt til partipolitiske formål.

Hvor statsministerens åbningstale er en pligt ifølge grundloven, så kræver hverken grundloven, Bibelen eller Amsterdam-traktaten, at statsministeren skal holde tale til folket nytårsdag. Det er en tradition, skabt af Danmarks Radio, mens det endnu hed Statsradiofonien, og hvor mange embedsmænd i det gamle radiohus havde krumme rygge af at bukke og skrabe for ministrene.

Det var rimeligere, at den årlige nytårstale blev holdt af folketingets formand, der i rang står over statsministeren. Folketingets formand er folkestyrets førstemand. Folketingets formand er ikke uvildig, men der er hævd for, at formandsposten forpligter til at varetage hensyn til alle dele af folketinget. Og stort set alle på den post har levet op til det krav.

I forvejen har folketingets formand kun ringe mulighed for at udtrykke, hvad der for ham som folkestyrets ledende skikkelse er af fælles vigtighed. Han har i hvert fald ikke en hævdvunden mulighed for at tale til os som folk. Måske er det blåøjet, men håbet kan være, at der i højere grad tales til os som folk med et fællesskab end til den delthed, der selvsagt til daglig er partiernes opgave. Vi mangler ikke politiske redegørelser og oversigter, men vi mangler det ord, der binder os sammen som folk.

Det er svært at bryde skikke, når de som nytårstalen så at sige er groet sammen med højtiden ved årsskiftet. Men i hvert fald er der jo ingen som helst grund til, at der sendes det samme på forskellige kanaler, som netop er skabt for at fremme modstykker.

© Poul Erik Søe 29. oktober 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside