Nærvær er glæde
Udsendelsen "Ved dagens begyndelse" i Danmarks Radio 26. oktober 1999

I Sengeløse var en mand, der altid levede udenfor.

Han havde gået i skov-børnehave, til han var udvokset, havde ædt rå snegle lige ud af huset og fået skældud, fordi hans far og mor ikke kunne lide, han tissede på trappen uden for huset - men sådan gjorde de i skov-børnehaven.

Han holdt af at være udenfor. Han gik med bare ben om vinteren - og stillede sig uden for rådhuset splitternøgen om sommeren.

Han gik kun ind på rådhuset een gang.

Han havde hørt skatteministeren sige, man skal betale sin skat med glæde.

Han gik ind, stillede sig lige uden for skranken og smilede glad.

- Hvad vil De, sagde en af damerne.

- Jeg betaler min skat med glæde, sagde manden, der altid var udenfor, nu da han var kommet indenfor.

- Kan De se at komme ud, råbte damen.

Men nu strålede han så meget af glæde for at klare hele gælden på een gang, at de tilkaldte en betjent, der førte ham ud til holdepladsen, hen til nogle spinkle træer, der var så unge, at de var plantet med krykke for ikke å gå ud.

- Tak, fordi De fulgte mig hjem, sagde manden.

- Hvad er De ude på? råbte betjenten og tog sig til livremmen.

- Det her er min lille udestue, sagde manden. Og nu vil jeg sove ud, for man har det så godt med sig selv, når man er ude af sin gæld.

- De bliver meldt til politiet.

- Det kan jeg ikke finde mig i, sagde manden.

Politiet blev udkommanderet med udrykning en dag, hvor han var taget ud til Kirke Værløse. Udspekuleret tænkte han, at her måtte de vide noget om den rigtige Gud og ikke kun vejrguderne. Han ville have udfrittet præsten, om Gud var ude i Guds frie natur, eller om han også kom inden for i kirken i Kirke Værløse.

Men i det samme sprang betjenten ud fra sin bil med svederem i kasketten.

- De har ikke betalt Deres skat, sagde betjenten.

- Jo, det har jeg, endda med glæde, sagde manden, der levede udenfor.

- Har De en kvittering, så er den potte ude.

- Næh, sagde manden og tænkte på potten, der var ude ligesom han selv, men følg mig over på rådhuset, så betaler jeg med glæde min skat een gang til.

Men betjenten fulgte ham til fængslet.

- Det kan jeg ikke finde mig i, sagde manden, da de satte ham indenfor. Men det var han nødt til, og efterhånden slappede han af, fordi de andre indsatte sagde, at de følte sig sat udenfor.

Til sidst slap de ham ud, fordi hans udestående med skattevæsenet blev udsat.

- Det kan jeg ikke finde mig i, sagde manden.

Uden for stod præsten fra Kirke Værløse. Han ville have besøgt manden, der var udenfor, mens han var inden for, men blev helt ude af den, udelukkende fordi den indsatte var kommet ud.

Han tænkte, at nu faldt besøget lidt uden for præste-embedet, fordi biblen vil, man besøger dem, der er i fængsel, så præsten vidste ikke, om en samtale med ham her uden for fængslet faldt inden for eller uden for præsteforeningens tariffer.

Til præstens lettelse havde manden ikke noget at spørge om, fordi nu havde han været inden for, og Gud var der ikke, og så må han jo være udenfor.

Men præsten ville gerne kunne sende bispen en rapport om, at han havde været ude blandt rigtige levende mennesker, så han sagde, at Guds nærvær mærker man overalt.

- Det kan jeg ikke finde mig i, sagde manden, der var udenfor. Hvis han er her og der og alle vegne og sprøjtemester tillige, så er det ikke så sært, at han er fraværende.

- Nærvær betyder glæde, sagde præsten. Gud er der hver gang, du føler glæde.

- Det kan ikke finde mig i, sagde manden, der levede udenfor. Så er Gud nemlig på skattekontoret.

- Arh, det er helt ude med dig, selvfølgelig er Gud ikke på skattekontoret, himlede præsten op.

- Ja, hvis han er alle vegne, så er han vel også på skattekontoret, sagde manden, der var udenfor.

- Nej, det er kejserens, sagde præsten og vendte det indvendige ud af øjnene for at vise, at han havde taget sin teologiske eksamen inde på Sløks, Lindhardts og Løgstrups universitet i Århus og ikke i København, hvor teologerne er så udadvendte, at de udtaler ordet bisp med g.

- Jo, men det er mig, der har afleveret Gud på skattekontoret, sagde manden, der var udenfor. Gud er glæde, og jeg har betalt min skat med glæde. Og nu har computerne fordelt ham mellem stat, amt og kommune - og lidt til kirkeskatten, så hold kejseren udenfor.

- Indse hellere, hvor meget De får ud af at indbetale kirkeskat, sagde præsten indestængt. I alle domkirkerne er det dronningen, der har klædt bisperne ud - det er det mest indtagende syn, De kan blive udsat for.

- Det kan jeg ikke finde mig i, sagde manden, der levede udenfor.

- Se nu at komme til Dem selv, indvendte præsten udfordrende.

- Det er jo det, jeg siger, sagde manden, der levede udenfor. Det er ude med mig. Jeg kan ikke finde mig. Jeg kan ikke finde mig selv. I hvert fald ikke i det, De siger.

Jeg kan ikke finde mig i det. Jeg kan ikke finde mig i noget. Hver gang, jeg tror jeg har fundet mig, så føler jeg mig alligevel udenfor.

Og så gik han op til rådhuset og tissede på trappen, sådan som han havde lært i skov-børnehaven.

Og straks kom borgmesteren ud på balkonen og brølede: - Det kan jeg ikke finde mig i!

- Hold mig udenfor, sagde manden.

Og snip snap snude,
så er den historie - - - ude.

© Poul Erik Søe Kommentar i Danmarks Radio, "Ved dagens begyndelse" 26. oktober 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside