At fylde med hæderligt virke min dag
Udsendelsen "Ved dagens begyndelse" i Danmarks Radio 2
7. oktober 1999

En elsket bondesalme synger på sidste vers. Mange holder af den endnu, for den er fra dengang, da otte ud af ti var af bondeslægt. Den taler til den indre bonde i de fleste af os.

Salmen er svensk. Dens gendigter på dansk, K L Aastrup, siges at have været ikke alt for vild med den.

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.

Der er jo ikke meget stråforkorter og salmonella i den, ingen gensplejsning eller vækstfremmer. Og slet ingen belgisk kraftfoder med menneskelort.

Den er pur og ren gammel bondetro.

Man ejer ikke jorden, fordi man har skøde på den, men som en del af Guds mark.

At være landmand er, ifølge salmen, ikke et arbejde, man har valgt sig. Det er en skæbne, man har taget på sig.

Man er på gården, fordi det er en slægtsgård. Det er ens skæbne, og det kan ikke være anderledes, så ville man krænke slægten, men først og fremmest Guds orden.

Det er ikke så sært, at sangen ikke er elsket mer. Den er ikke til at synge i dag, fordi det gammeldags er det bedste ved den. Især sidste vers er frygteligt:

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet!

Bonden beder Gud om at få sin dag fyldt med hæderligt virke. Det er en bøn, der er brug for – ikke bare blandt bønder, men i ethvert fag.

Der er stadig fler bønder, der mener som forbrugerne og har de samme holdninger til fødevarer og deres frembringelse. Og vi skader hinanden mest ved at færdes i grupper, hvor vi enten er landmænd, fødevare-fremstillere eller forbrugere. Først og fremmest er vi dog landsmænd med ansvar for hinanden, også selvom hæderlighed er en handelshindring i EU.

Når danskernes levealder i snit er lavere end i landene omkring os, så er en hovedgrund, at danskerne bruges som skraldespand for madvarer, der er så syge, at de ikke kan sælges i udlandet.

TV2 har skildret, at 6,6 tons kyllinge-lår blev sendt fra Danmark til Sverige. Svenskerne opdagede, der var salmonella i kyllingerne. De fik varerne sendt tilbage til Danmark.

Men de selvsamme kyllinge-lår blev sendt ud til danskerne. Vore maver er skraldespande for fødevare-industriens og landbrugets svineri.

Det er tilmed lovligt, at danskerne spises af med det bakterie-ramte kød. Veterinær-kontrollen godkendte skam, at danskerne gnaskede de lår i sig, der var farlige for svenskerne. Fødevareministeren nøjes med at sige, at han håber, man snart ikke længere skal sende salmonella-ramt kød ud til danske forbrugere.

Indtil videre håber ministeren. Og så længe kan der tjenes penge på at sælge sygt kød, som ingen andre vil have, men som danskerne får serveret endog uden nogen som helst oplysning om, at der er fundet bakterier i kødet.

Den ene dag får vi skældud, fordi vi ikke køber danske æg, som mer og mer er salmonellafri. Næste dag viser det sig, at der bliver indført æg uden bakterie-kontrol. Indførslen er mere end fordoblet på to år. Det handler om 26 millioner kilo æg. Og der står danskere og pakker æggene om, for det er skam lovligt at pakke de udenlandske æg om i danske bakker. Det sker i EUs hellige navn.

Det danske fjerkræråd siger, det er dårlig moral, så selvsagt er der mange landmænd, der også er landsmænd.

Men formanden for landboforeningerne, landbrugsrådets præsident, sagde nylig i Herning: ”Med høje afgifter og mange restriktioner er det fristende at smutte over grænsen og købe svampe- og ukrudtsmidler, som er tilladt dér, mens de er forbudt eller endnu ikke godkendt herhjemme. Uanset hvor fristende det end måtte være, så lad være med at importere sprøjtemidler og medicin ulovligt. Vi skal holde orden i eget hus.”

Er det nu sådan, det skal siges? Og er det ikke netop til at misforstå? Landet har love om afgifter. Er lovgivningen grund til at friste til at indføre ulovlig gift og dyremedicin? ”Hvor fristende det end kan være”, siger formanden. Er det ikke en grad af forståelse, der forråder dem, der skal æde fødevarerne. Kunne han ikke få sig selv til at sige, at hæderlige bønder ikke vil være sammen med lovovertræderne, hverken i landboforeningerne eller i de andelsforeninger, der fremstiller fødevarer. Er det ikke kun sådan, han stiller sig ved siden af de bønder, der vil hæderligt virke?

Al andet er ukristelig snak. Det kan være fristende at snyde min næste. Det er jo sådan, ordene høres.

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag...

Ja, godmorgen.

© Poul Erik Søe i Danmarks Radios udsendelse "Ved dagens begyndelse" 27. oktober 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside