Hvem gør egentlig
noget for rotterne?

Ikke et ord om lukkeloven og den svenske konges elgjagt

Ordene her giver sig ikke ud for at være vigtige. De burde selvsagt handle om dagens store emne, hvorvidt en Føtex-butik ved en rutebil-station må holde åbent om søndagen.

Men da Det radikale Venstres lukkelovs-ordfører har taget begge mulige standpunkter, er der ikke noget til overs.

Enhver alvorlig læser ville også med rette vente her at finde en holdning til de dyreværns-folk, der i Sverige gik krævegang mod kongens elgjagt, og som blev fulgt til dørs med majestætens ord om, at "man ikke kan have en masse små-tarzaner til at løbe frit omkring hvor som helst".

Men ordene her handler kun om rotter. Hvem gør egentlig noget for rotterne? Selv dyreværns-folk er ofte tavse, når det gælder rotter.

Der var ganske vist en videnskabsmand, der i denne uge fik en artikel optaget i det ansete videnskabelige tidsskrift "The Lancet". Og den handlede om rotter.

Jeg husker i hvert fald i et glimt fra denne uges nyheder, at rotterne var blevet fodret med gensplejset materiale. Videnskabsmandens forsøg viste, at rotter, der har gensplejset mad på spisekortet, får skadet deres immunforsvar. I hvert fald nogle af dem.

Først blev videnskabsmanden fyret, fordi han lavede den slags undersøgelser. Siden blev han æret og fik ordene trykt i det ansete tidsskrift.

Sådan gik det også Danmarks fødevareminister. Ikke som rotterne selvsagt. Men han sagde for fjorten dage siden, at der ikke måtte være gensplejset materiale i hvert fald i økologiske fødevarer.

Ugen efter sagde han, at vi nok måtte finde os i en smule gensplejset alligevel, bare sådan en bagatel.

Det viste sig, at fødevare-ministerens bagatel-grænse kom fra Brüssel. De har nok glemt at fortælle ham det.

Men i går var han skam med, da det blev vedtaget i EU. Nu handler det jo ikke om gensplejset materiale til rotter, men kun til mennesker. Så det er ikke noget at hidse sig op over. Mennesker er jo vant til at blive brugt som fødevareindustriens skraldespand og kan derfor holde til meget. Rotter er sikkert helt anderledes følsomme end mennesker.

Endelig er der ikke et eneste forsøg, der viser, at gensplejset materiale, og da slet ikke en bagatel, skader menneskers immunforsvar. Så vi kan tage det hele roligt. Dels er mennesket ingen rotte. Dels viser meningsmålinger, at fødevareministeren er elsket.

Vi har da heldigvis vores regering og folketing, så den bagatel-grænse fra EU er vi helt immune over for.

Hvor fint var det ikke, da folketinget før de første forsøg med gensplejsning i Danmark vedtog i enighed, at der ikke måtte slippe noget af det gensplejsede ud i naturen? Folketinget har skam værnet os fra første færd.

Ganske vist gik det sådan netop ved allerførste forsøg på Novonordisk, at man havde glemt at sætte bundproppen i, så det hele løb ud i naturen. Men den slags er jo bare bagateller. Siden har man husket bundproppen hver eneste gang, så nu er der kun sluppet noget ud, når karrene løb over.

Og heldigvis bruger regeringen skatteydernes penge klogt. Næsten tre millioner kroner skal nu bruges af fødevareministeriet til at fodre køer med gensplejsede roer. Det skrev Berlingske Tidende i går.

Man vil undersøge, om de gensplejsede foder-roer påvirker mælken. Det er kun ukyndige, der kan være så fjollede at spørge, hvorfor det skal undersøges, når der fra nu af må være gensplejset materiale i alle fødevarer.

De danske Landboforeninger er ifølge Berlingeren tilfredse med, at forsøget bliver gjort, så man kan få mere viden. Man kan selvfølgelig et kort undrende øjeblik spørge, hvorfor man vil have mere viden, når fødevareministeren og hans fæller i EU allerede har den selvsamme viden og uden alarm tillader gensplejsede fødevarer.

Meningen er, at de køer, der æder roerne, skal slås ihjel bagefter. Måske frygter man, at køerne lige som rotterne har vanskeligheder med immunforsvaret. Også mælken skal ødelægges, og det er næsten at gå for vidt.

Man kan da bare blande mælken i vores almindelige mælk, og hvis fortyndingen blot holder sig under den ene procents bagatel-grænse, som EU har fastsat, hvad i alverden skulle der så kunne ske ved det? Jeg mener, med al den viden, som fødevareminister Henrik Dam Kristensen har. Og som han tilmed har samlet på bare fjorten dage. Så kan Danmarks Jordbrugs-forskning og Landboforeningerne vel også finde ud af det.

Det eneste, man bør huske, er ikke at stille noget af mælken ud til katten. Ikke fordi det vil skade katten, men når lyset er slukket, kommer der måske en rotte forbi, og rotter er nu meget følsomme, nærmest overfølsomme.

© Poul Erik Søe 23. oktober 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside