Det er let
Man sætter ølse for og ølse bag, madsminken beholder dog sin smag

Enhver ved, hvor let det er at fjerne pletter. Man sender en egetræs-bordplade ind til Danmarks Radio og får den tilbage uden rødvinspletter et par måneder efter. Det er let.

I mellemtiden må man så undvære bordet. Men kan da også spise på gulvet. Det er let.

Sådan er det også med EU og dansk politik. Nogen tror, det emne er meget svært at få greb om. Men det er let.

Når statsministeren siger, at hans socialdemokratiske EU-modsigere skal holde op med den snak om retssag, så er det hele lettere, end man tror.

Man tror selvfølgelig, ordene handler om den retssag, statsministeren selv vil føre mod EU, fordi EU kræver plads for mere gift og flere kræftfremkaldende stoffer i danske madvarer.

Men statsministeren taler ikke om sin egen retssag, for den skal vi helst glemme. Nej, hans socialdemokratiske partifæller vil føre retssag, fordi euro-møntunionen krænker dansk grundlov og mindsker vores handlefrihed og selvstændighed.

Den snak kan de godt glemme, siger statsministeren. For han vil have debat. Det er let. Han vil gerne høre, hvad han selv siger, men helst høre det fra andre. Det kaldes åbenhed. Han er til enhver tid modtagelig for andres synspunkter, bare de stemmer med hans egne. Det er let.

Derfor han har nu udpeget fødevareminister Henrik Dam Kristensen til at lede propagandaen for euro-møntunionen.

Måske nogen har svært ved at indse, hvorfor det kan komme i fjernsynet, hvem der skal lede et enkelt partis propaganda for møntunionen. Men det er let at se forklaringen. Fjernsynet vil skam efterhånden fortælle os, hvem der skal lede slaget i hvert eneste parti og i folkebevægelserne. På den måde er vi sikret meget vigtige nyheder langt ind i år 2000.

Måske nogen til gengæld har let ved at se, hvorfor det lige skal være Henrik Dam Kristensen, fordi han er jo noget så populær. Men i virkeligheden er det svært.

For Henrik Dam Kristensen skal sige til os, at der ikke sker spor andet, end at kronerne kommer til at hedde euro. Ja, for at lette os alle sammen for vore bekymringer vil han hurtigt give os en garanti.

Garantier er jo på mode. Ved hjælp af statsministerens egen garanti, der i seneste valgkamp skulle sikre efterlønnen, ødelagde han efterlønnen for titusinder af mennesker. Intet er så let som garantier - og så letfærdigt.

Henrik Dam Kristensen har virkelig erfaring på det område. Lige siden Danmark sagde ja til det indre marked, har vi haft en miljøgaranti. Da den endelig skulle bruges, gjaldt den ikke. EU påbød os tillade mere gift og flere kræftfremkaldende stoffer.

Statsministeren sagde tilmed, at hvis vi også ville sige ja til Amsterdam-traktaten, så var miljøgarantien sikret yderligere, hvad der jo sådan set var svært, da den allerede var en garanti. Men hvis der blev flertal for ja, så var også garantien garanteret. Det var let.

EU vejede Danmarks gift- og farve-regel og fandt den for let. Men det skal vi ikke tage tungt, mener statsministeren, som i folketinget lige har garanteret, at miljøgarantien stadig er god nok. Det lyder svært, men det er let. Miljøgarantien er jo stadig god nok - ikke til at sikre miljøet og sunde madvarer, men miljøgarantien er stadig fremragende til at narre vælgere med.

Her er det så, Henrik Dam Kristensen igen øger sin yndest i folket. Nogen har ikke let ved at se grunden, men den er lige til. Han har i hver uge altid to stik modsatte holdninger til samme sag, og derfor tror hver halvdel af folket, at han holder med dem.

I den ene uge siger han til os, at der ikke må være gensplejsede stoffer i fødevarer, og da slet ikke i økologiske. Han sagde det så let som ingen ting. Og inden ugen var omme havde han ikke svært ved at sige det modsatte, for i mellemtiden havde EU tilladt det gensplejsede.

Han mente også, at han let kunne klare Danmarks nederlag til EU, der har harmoniseret giftmængderne, så alle folk i Europa kan blive lige syge.

Henrik Dam Kristensen sagde, at Danmark bare kunne fastholde sine lavere grænser for tilladt farve, gift og kræftfremkaldende stoffer. Inden ugen var omme, sagde han, at det kunne vi alligevel ikke. Og i går varslede han, at Danmark adlyder EU uanset miljøgarantien, så Danmark tillader markedskræften at overgå til kræftens frie spil også her til lands.

I mellemtiden er Henrik Dam Kristensen blevet noget så lettet, for han har indgået en aftale med fødevareindustrien om, at de frivilligt vil overholde de danske regler, som EU siger, vi ikke må overholde.

Og enhver kan da med lethed indse, at vi skal være noget så stolte af, at den danske fødevareindustri helt frivilligt - og så længe der er penge i det - giver os den garanti, som vi i forvejen ifølge statsministeren med garanti havde allerede fra midten af firserne, og som garanteret blev endnu mere statsgaranteret, da der blev dansk flertal for Amsterdam-traktaten.

Og lige i dag er Henrik Dam Kristensen endnu mere lettet, fordi forbruger-foreninger i fem EU-lande vil kræve mindre nitrat og nitrit i alle EUs fødevarer. Henrik Dam Kristensen siger, at de ord er kærkomne. Men det, der gør det lette svært, er jo, at det, forbruger-foreningerne nu kræver, er det, som Danmark ifølge politikerne allerede havde garanti for. Det svære er, at vi skal være glade for, at nogen kræver det, som vi allerede troede, vi havde.

Nu kunne nogen mene, det vil blive svært for Henrik Dam Kristensen derefter let at blive troet, når han skal til at tale om euro og møntunionen. Men landskabet er så at sige bygget op efter hans mundmodel.

Euroen skal jo ifølge regeringen først og fremmest skaffe fler i arbejde, men da euro-landene - og Danmark som slave -  lige har forhøjet renten for at redde euroen, så siger den danske fagbevægelse, at rentestigningen vil skade beskæftigelsen. Det er lige den slags sager, Henrik Dam Kristensen er mester i.

Han vil med garanti lette tyngden i vore hjerter med ord om, at det gode, vi bliver lovet, og som vi ikke får, er bedre end det dårlige, vi får, og som møntunionen skulle værne os imod.

Når man nemlig nu redder euroen ved at sætte renten højere, så daler euroen ikke, og så får vi ganske vist færre i arbejde, men arbejdsløshed er dog bedre end lave valutakurser. Og måske er der slet ikke så mange til at arbejde, når nu miljøgarantien ikke gælder og flere bliver syge. Så i virkeligheden er euroen en garanti mod garantier.

Måske nogen synes, det slet ikke er så let. Men det er det. Hvis nogen nemlig står sammen, så er det Henrik Dam Kristensen og de danske storbanker. Bankerne siger, at euroen vil styrkes på grund af den højere rente. Det, der gør det svært, er, at de også siger, at vores evne til at konkurrere ganske vist bliver dårlige med højere euro og højere euro, men til gengæld kan vi sælge mere til de andre EU-lande.

Så det hele er let. Lige nu er saligheden højere euro-kurs og højere rente, fordi kursen ventes at stige, og fordi renten er steget. For bare tre måneder siden sagde de penge-sagkyndige plus Politikens chefredaktør i en ledende artikel det stik modsatte. Da var saligheden lav rente og lav euro-kurs, fordi da var der lavere rente og lavere euro-kurs.

Det er det, der gør det svære let. Man skal springe alle kendsgerningerne over og hævde, at hvad der end sket, så er det altid bedst for euroen, møntunionen, Danmark og den lille prins, der som Nikolai kan blive zar af Rusland, som William konge af England, som Alexander konge af Grækenland og som Frederik gå lige ind i den danske kongerække, hvis der ved et uheld bliver brug for det.

Som det er med prinsen, er det også med euroen og Henrik Dam Kristensen. Han har altid et nyt garanti-mærke at klistre på, når varen ikke svarer til indholds-fortegnelsen. Det er let at se, at der er frit valg på alle hylder. Man sætter ølse for og ølse bag, madsminken beholder dog sin smag.

Men der skal ikke være tvivl om, at for Henrik Dam Kristensen vil den nye opgave at føre os ind i euro-møntunionen være let. Han vil sige, at der med garanti ikke sker noget ved at sige ja til euroen og møntunionen. Ugen efter danskernes ja til euroen vil han så med garanti sige det modsatte. Og så bliver han endnu mere populær. Det er let.

© Poul Erik Søe 6. november 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside