Kun pigegarden kan redde euroen
Investorerne vil ikke røre euro-rublen

Euroen er igen ude på en rubel-tur ned ad bakke. Verdens investorer vil på ny ikke investere i Euro-landene.  Den ny møntunion, der blev søsat med fyrværkeri, balloner, damelår og fede ord, har ikke kunnet overtyde sagkyndige om holdbarheden.

I eftermiddags var kursen 1,0109 dollars. Dermed er euroen tæt på bundrekorden, der blev sat 13. juli i år, da kursen var 1,0108 dollars. (Tilføjelse 29. november 1999: Og den ny bundrekord blev nået, da euroen ved børsernes åbning mandag blev noteret til 1,0050 dollars.)

Herhjemme fortsætter euro-tilhængerne jubelen, uden at have opdaget, at ballonen er revnet. Især dagbladet Politikens chefredaktør har i årets løb fortalt, at det er særlig godt, når det er skidt.

I Tyskland, der netop med milliard-statstilskud  til en falleret byggevirksomhed har set stort på EUs økonomiske politik, er man derimod i savnet af den stærke tyske Mark til det yderste opmærksom på, at selv landets egne investorer i stærkt stigende tal investerer uden for euro-landene.

Den danske økonomiminister Marianne Jelved er stolt af, at euro-møntunionen er, hvad hun kalder et "politisk projekt", ikke et økonomisk. Det er politikernes vilje, der har sejret, ikke deres viden -  ikke de sagkyndiges viden og da slet ikke folkenes modstand. Det er ikke længe siden, at syv af ti tyskere var imod euroen.

Slagordet lige nu er, at vi skal med i euro-møntunionen for at sidde med om bordet. Men samtidig hævder man, at vi skam har den økonomiske og politiske frihed tilbage, selvom vi går ind i møntunionen. Nylig har den tyske udenrigsminister  Fischer og Nobelpristageren i økonomi 1999 Mundell påvist, at møntunionen netop ikke indeholder den frihed, de danske politikere hævder, men at møntunionen er den egentlige integration, sammensmeltning.

Der bruges også det slagord, at da økonomiministeren allerede har bundet den danske krone til euroen, så kan vi lige så godt melde os ind for at få indflydelse. Men slagordet holder ikke. Danmark bandt sig i årevis til den tyske mark, til valutaslangen, uden at vi havde indflydelse på marken eller på den tyske politik.

Vi har levet fint med den form for samarbejde og samtidig værnet landets frihed og selvstændighed. I de elleve måneder, hvor euroen nu har været til, har det vist sig, at Danmark langt, langt bedre end landene inden for euro-møntunionen har klaret sig både med hensyn til økonomi og beskæftigelse.

Men til dem, der mener, at det er godt, når det går skidt for euroen, så investeringerne går uden om møntunionen, er der da grund til at sige til lykke med dagens valutakurs. Skal vi lige gentage: 1,0109! Pust i nye blå balloner, puds nye gule stjerner og lad pigegarderne svinge lårene som den dag, euroen blev søsat. Nu skal der festes, drenge!

© Poul Erik Søe 26. november 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside