Ritt foreslår Ritt
Men det bør hun være ene om

Nu er der så een, der mener, at Ritt Bjerregaard bør være EU-kommissær igen. Ikke overraskende er det Ritt Bjerregaard, der selv mener, at hun vil være den helt rigtige.

At Ritt Bjerregaard finder sig egnet, kan man sige sig selv. Hun har aldrig haft den egenskab at kunne lytte, hvilket hun da heller ikke har haft brug, da hun ikke vil forstå.

Ritt Bjerregaard dømmes ikke på det, hun har gjort, men netop på det, hun ikke har gjort. Det er kommissionens samlede ansvarsløshed og efterladenhed, der nu gøres op med.

EU-kommissionen måtte gå, fordi et hold af sagkyndige stemplede den samlede kommission som ansvarsløs. Svindel, bedrag og venskabs-ansættelser er afsløret, og hele EU-ledelsen er hængt ud for at være aldeles uden ansvar. De sagkyndige, udvalgt af EU selv, er den svenske revisor Inga-Britt Ahlenius, den spanske professor i international ret Juan Antonio Carrillo Salcedo, den franske revisor Pierre Lelong, den hollandske embedsmand André Middelhoek og den belgiske jura-professor Walter van Gerven, som forud har været general-advokat ved Europa-domstolen. De siger tydeligt, at de ikke har kunnet finde nogen, der handlede ansvarligt.

Da de sagkyndige har udtalt alvorlig kritik, først og fremmest af kommissionen som helhed, for dens fælles mangel på ansvar, så er det både indlysende, at kommissionen i dag måtte gå af som helhed, og at ingen af kommissionens medlemmer kan udpeges igen.

Hvis Danmark udpeger Ritt Bjerregaard på ny, frifinder Danmark hende for det fælles-ansvar, som de sagkyndige gør gældende, og som hun ikke kan komme uden om. Det er revnende ligegyldigt, om de sagkyndiges kritik går på de enkelt-områder, Ritt Bjerregaard har haft med at gøre. Det væsentlige er, at kommissionen netop som en helhed har siddet som værner af et svindlerisk og bedragerisk system uden at gribe ind. De har dækket hinanden, og derfor må og skal det være et fælles farvel til dem alle.

Ritt Bjerregaard har siddet i kommissionen - netop siddet, som de andre mest tilbagelænet. Ingen i Danmark eller det øvrige EU kender eksempler på, at Ritt Bjerregaard med myndighed, med mod og med ansvar er trådt frem mod det, der nu er afsløret, før andre, først og fremmest i EU-parlamentet, ikke længere ville finde sig i EU-systemets svindel.

Ritt Bjerregaard har ligget i læ af kommissionens fællesskab, fulgt kommissionens svingninger fra dens forsøg på at blive siddende samlet trods EU-parlamentets politik, derefter i forsøget på at hænge nogle få kommissærer ud og endelig i kommissionens tvungne afgang. Hun gik ikke straks i går til offentligheden og udtrykte sin personlige stillingtagen, men gemte sig på ny bag kommissionen som helhed.

Det må være aldeles utænkeligt, at Danmark genudnævner en kommissær fra den kommission, der er nu er dømt som helhed. Det kan ikke være det sprog, Danmark ønsker at tale europæisk i.

De to socialdemokratiske medlemmer af EU-parlamentet, John Iversen og Freddy Blak, mener begge, at Ritt Bjerregaard ikke kan vende tilbage som kommissær. Socialdemokraternes spidskandidat ved EU-valget, Torben Lund, mener derimod, at det kan hun godt. Det bør vælgerne dømme ham på 10. juni, og det gør ham uegnet til at være Ritt Bjerregaards afløser, da han aabenbart heller ikke lytter eller forstår.

Det må i det hele taget være utænkeligt, at endnu en EU-jubler tildeles den danske kommissær-post. Statsministeren skal træffe valget. Hans væsentligste opgave må være at finde en dansker, der har bred tillid i det danske folk,  både hos EU-modstandere og EU-tilhængere, og som ved udpegelsen står som et klart brud med de hidtidige politiske udnævnelser.

© Poul Erik Søe 16. marts 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside