Ikke råd til de fattige
EUs landbrugsreform hovedemnet i kirken på søndag

Med eller mod deres vilje vil forkynderne i landets kirker på søndag have EUs landbrugsreform som hovedemne. Og de slipper næppe så nemt om ved det som landbrugsminister Henrik Dam Kristensen, der mener, at reformen er så god, som den kunne blive.

I kirken vil man få at høre, at den, der sår sparsomt, også skal høste sparsomt. Og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til - ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver.

Tanken med overhovedet at lave en reform var at sikre en mere sparsom såning for at undgå overflod, som EU må give tilskud til. Sådan er det ikke endt. Tilskuddet indledes med at blive højere end før. Og lidt mere end før bliver der efterhånden EU-penge lige ned i pungen til folk, der sår mere sparsomt. Og er der stadig for rigelig høst, så rykker EU ud i sidste ende og laver annonce-kampagner for at få al mad spist - som EU gør det for at få solgt den alt for rigelige høst af blomster. OG hos AOF kan man svømme på slanke-kursus for at få fjernet fedtet igen.

Jo, vi vil i alle måder få nok af alt og endda overflod til at gøre godt - mod os selv, bare EUs annoncer fortæller os, at vi har brug for det, vi ikke vidste, vi havde brug for.

Som altid i EUs seneste år er godgørenheden blot et lokkemiddel, der skal ændre Unionens pengemæssige indretning, så vi selv får mere ud af det. Vi skulle alle stemme for Amsterdam-traktaten for de fattiges skyld, for at få østlandene med. Og i danske EU-jubleres tårevædede øjne spejlede sig Valdemar Sejrs gamle Dannebrog, der i overtalelsen til at stemme ja blev brugt ikke som kors, men som kryds. Estland skulle generobres.

Af samme grund skulle der laves landbrugsreform. Der blev bare ikke råd til de fattige. Det blev så dyrt at bytte det ene EU-tilskud med det næste EU-tilskud, at det på søndag ikke giver mening mening at tale om ham, der strøede ud, gav til de til fattige, og hvis retfærdighed derfor varer til evig tid.

Der dukker altid små drenge op på uheldige tidspunkter, som ham i kejserens nye klæder. På søndag midt i de øgede tilskuds-lidelser står der en lille dreng med fem brød og to fisk, og de viser sig at slå til, da fem tusind skal have mad. Spørgsmålet på søndag er, hvor drengen fik tilskuddet fra, siden der var nok, endda til de fattige.

Men nogle af østlandene er med i NATO fra i dag. Vi vil gerne øge vores rigelighed med den magt, som udvidede grænser, folk, jord og våben kan give os. Men at samle overskuddet fra vor egen ødselhed i kurve er søndags-snak. Hvis vi bruger kurvene til de fattige, hvad skal vi så samle vore egne tilkæmpede tilskud i?

© Poul Erik Søe 12. marts 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside