Europa i familiens skød
EU-hymnen med melodi af Beethoven og tekst af Schiller trænger til nye danske ord. Her er en prøve:

Alle men’sker er forbryd’re,
no’en gør det særlig godt.
Gyldne stjerner i det ydre
farver unionens slot -
gyldne håndtryk i det indre
marked for fedt bedrageri.
Hjælp, som fattigdom sku’ lindre,
svindel-fingre rager i.

Rejst er atter løgnetronen,
svindel-sceptret tryller frem
førtids-invalid-pensionen
til de tro i EUs hjem.
Uskylds gråd bli’r mødt med latter,
nødstedtes penge brugt til fest.
Sådan langsomt alle fatter,
her må man være med som gæst.

For Bruxelles er for forbry’dre,
hvad en bror er for en bror,
slægtens velfærd ka’ man krydre,
gi’ familien fint kontor,
løn, diæter, rejsepenge,
frelse sin nærmeste fra nød,
så Europa inden længe
ender i familiens skød.

© Poul Erik Søe 20. marts 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside