Partiloyalitetens hykleri
Mogens Camre afslører sig selv, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti

Selvsagt kan man melde sig ud af det ene parti og ind i det andet samme dag. Sådan som Mogens Camre har gjort det. Men at man også samme dag kan blive førsteemne på det ny partis liste til EU-parlamentet - det er for meget. Men ikke for Mogens Camre og Dansk Folkeparti.

Samhørighed med et parti er ikke almindeligt mer. Hundredtusinder af socialdemokrater stemte pludselig på Fremskridtspartiet i Glistrups tid. Mange i Venstre og Det konservative Folkeparti gjorde det samme. Og ikke så få i Socialistisk Folkeparti.

Det var en rystelse dengang først i halvfjerdserne. Og det blev set som et folkeligt oprør af den slags, der nu gentages hos socialdemokraterne i indsigelse mod Poul Nyrups Rasmussens lederform og politik.

Camres pludselige overgang fra Socialdemokratiet, der engang brugte ham som politisk ordfører, til Dansk Folkeparti er ingen rystelse. Den er ikke engang en hovedrysten værd.

Mogens Camre har med sine egne skrevne ord i den åbne drøftelse om EU skarpt og utvetydigt opfordret andre til at stemme for udvidelse af EU. Nu hævder han, at trods ordene i åbenheden stemte han selv imod både Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten. Det er jo den groveste vildførelse af vælgerfolket. Voldsomt går man udadtil ind for det, man i det skjulte hævder at være gået imod.

Måske kan Camre rumme den modsætning og måske ligefrem leve med den. Men hvordan skal nogen vælger nogen sinde have tillid til, at han nu som førstemand på Dansk Folkepartis liste til EU-parlamentet siger, hvad han mener?

Mogens Camre værger for sig ved at sige, at når han skrev rosende om EU, så var det på grund af partiloyalitet over for Socialdemokratiet. Dermed gør han sig selv endnu ringere. Den slags parti-samhørighed er jo netop det, der skader demokratiet mest. Man vildleder vælgerne for at sikre sit eget parti fremgang. Og man snyder det politiske liv for den ærlighed, der gennem redelige ord og modig kamp kan fremkalde ændringer.

Først og fremmest har Camre afsløret sig selv. Men han har også udstillet Socialdemokratiet og den slags skadelige hykleri, der kaldes partiloyalitet.

Værst er dog Dansk Folkepartis brug af Camre, udpeget så ufolkeligt som en EU-kommissær. Her er brugt den regnemåde, der kaldes snuhed. EU-jubleren Camre er fra den ene dag til den anden blevet partiets spidskandidat imod EU. Alene for sensationens skyld. Helt uden at gøre rede for mellemregningerne. Dansk Folkeparti bruger netop de fremgangsmåder, partiet hævder at ville kæmpe imod i EU.

© Poul Erik Søe 25. marts 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside