Siger det stadig ping i Lejre?
Har Ritt Bjerregaard skjult, at hun ikke ville gå af med den samlede EU-kommission?

Den tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard gør sig selv mer og mer umulig, både i sin kamp for at vende tilbage til kommissær-posten og efterhånden også som mulig folketings-kandidat i Lejre-kredsen.

Mens hun siger flotte ord om, at det vigtigste nu er at rydde op, så glemmer hun, at hendes egen fjernelse efterhånden er blevet en vigtig del af den danske oprydning i EU. Især fordi hendes taburetklæberi og manglende åbenhed i disse dage er et sindbillede på den ansvarsløshed, der nu ligger som en dom på den samlede EU-kommission.

Og i dag kan Berlingske Tidende fortælle, at Ritt Bjerregaard ikke i åbenhed har redegjort for sin holdning til, om kommissionen skulle gå af som helhed. Hun har skjult, at hun prøvede selv at blive siddende.

I tirsdags tvang de sagkyndiges undersøgelse med påvisningen af, at ingen optrådte ansvarligt,  kommissionen til at gå af som helhed. Samme aften var Ritt Bjerregaard gæst hos journalisten Kurt Strand i Danmarks Radios udsendelse Profilen. Kurt Strand borede vedvarende i spørgsmålet om, hvilken holdning Ritt Bjerregaard havde på det møde, hvor kommissionen valgte at træde tilbage som helhed. En del af samtalen havde dette forløb:

Kurt Strand: - Hvad stod der på din stemme, da I besluttede, at I skulle gå af? Stod der ja eller nej på den?
Ritt Bjerregaard: - Vi stemte ikke.
Kurt Strand: - Men da I diskuterede det, stod der ja eller nej på Ritt Bjerregaard?
Ritt Bjerregaard: - Jamen, vi stemte ikke. Det, man gør i en sådan situation, når man kommer sammen, det er, at så diskuterer man, og så kommer man frem med nogle argumenter, og så siger man...
Strand: Hvad var din holdning til det? At I skulle gå eller blive?
Ritt: Nej, jeg har ikke ment, at vi kunne blive...

Ritt Bjerregaard taler om, at der var forskellige argumenter, og det er selvsagt ganske i orden.  Men hun giver i den lange samtale ikke andet indtryk, end at hun selv mente, at kommissionen som helhed måtte gå af. Hun har "ikke ment, at vi kunne blive". Men det har hun netop ment - ifølge Berlingske Tidende i dag. Hun skjulte i sin første fremtræden, at der også var andre forslag fremme. Og i dag kan så Berlingske Tidende afsløre, at Ritt Bjerregaard var talskvinde for en ganske anden løsning end den, at hele kommissionen skulle gå. Hun har selvsagt ret til at have sådanne synspunkter, men ikke til at skjule dem for pressen og danskerne, netop mens hele EUs troværdighed står på spil.

Ritt Bjerregaards ønske gik ifølge Berlingske Tidendes journalisthold, Ole Bang Nielsen, Ask Rostrup og Steen Larsen, netop ikke ud på, at kommissionen skulle af som helhed. Ritt Bjerregaard mente, at kommissionens formand, Jacques Santer, og den mest udskældte kommissær Edith Cresson skulle gå af. Sådan ville hun redde resten af kommissionens politiske liv - og sit eget. Ritt Bjerregaard selv har ikke villet sige noget til Berlingske Tidende om bladets oplysninger.

Der var ikke flertal for Ritt Bjerregaards tanker. Og bagefter undlod hun overfor pressen og danskerne at fortælle om sin løsning. Tværtimod greb hun kommissionens samlede afgang og brugte den også som personligt springbræt for den tankegang, at kommissionen ved at gå af samlet netop havde vedkendt sig ansvaret.

Ikke engang i det øjeblik, da Ritt Bjerregaard i undersøgelsen af EUs svindel, bedrag og venskabs-ansættelser har fået pålagt et fælles ansvar med den øvrige kommission, har hun sans for, at enhver dansker, tilhænger eller modstander af EU, som aldrig før har øjnene på stilke for at finde troværdighed hos EU-politikerne. Hun taler frejdigt om åbenhed, mens hun er tillukket om sin egen rolle.

Holder Berlingske Tidendes skildring af Ritt Bjerregaards rolle i kommissionens selvmords-øjeblik, så har hun med sine egne handlinger understreget, hvor umulig hun er - og har været som EU-kommissær. At hun skulle kunne vende tilbage til kommissionen må være utænkeligt. Og Lejre-kredsens socialdemokrater, hvis formand fornylig i pjanket lykkerus talte om, at "de var glade for at opstille en ping" som Ritt Bjerregaard til folketinget, må nødvendigvis overveje, om det stadig siger ping.

© Poul Erik Søe 18. marts 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside