Danmark har også bombet
den kinesiske ambassade

Regeringen må vedstå det fælles NATO-ansvar og ikke lade amerikanerne alene undersøge fejl-bombningen

Inde i os selv breder sig en hygge-klump, der hvisker til os, at det er amerikanerne, der bomber i Rest-Jugoslavien, mens danskerne først og fremmest er nødhjælpere. Har vi måske ikke selv rejst os fra fjernsynsskærmen og er gået helt hen til telefonen for at yde et bidrag?

Som krigen udvikler sig lige nu, må Danmark vedstå sig, at de bomber, der falder, også falder på Danmarks ansvar. Sådan har folketing og regering   vedtaget, at det skal være. Det er derfor lige så meget danskerne som amerikanerne, der har bombet den kinesiske ambassade.

På samme vis kan vi ikke dække os under fjernsyns-indsamlinger til flygtninge og nølende modtagelse af det dobbelt antal flygtninge af de få, som Danmark først sagde ja til, et uansvarligt dobbeltspil af hjemlig politisk frygt for Pia Kjærsgaard. Danmark er også medskyldig i, at FNs flygtninge-hjælp i Albanien nu er gået fallit. EU havde lovet ialt 1 milliard kroner, men pengene er ikke nået frem.

Man skal huske, at det daglige arbejde i EU stadig passes netop af den kommission, der blev tvunget til at gå af, men som af taktiske grunde har fået lov til at blive siddende. EUs nuværende kommission er stemplet som fælles ansvarlig for svindel- og bedrageri-sagerne. Alligevel er det de bortdømte, der stadig er i spidsen for forvaltningen. En af svindel-sagerne handlede netop om EU-nødhjælp, der aldrig nåede frem til Balkan.

Da Danmark er medlem af EU, er den af EU fremkaldte fallit for FNs flygtninge-forvaltning i Albanien også Danmarks ansvar. Man må gå ud fra, at Danmark også mellemfolkeligt handler, som vi demokratisk ville forvente det i vort eget land. Danmark vil, om det så¨skal gå enegang, kræve en omgående og offentlig undersøgelse af den ny EU-sag.

Og Danmark vil selvsagt i NATO, fordi vi ikke bare er underleverandører til amerikanernes krig, kræve en omgående og offentlig undersøgelse af, hvorfor den kinesiske ambassade blev bombet. Det er ynkeligt, hvis Danmarks statsminister og udenrigsminister fortsætter med bare at optræde som kommentatorer til krigen ude på sidelinjen.

Det må være et krav, at de mange landes deltagelse i Kosova-krigen tydeliggøres, så krigen ikke fremstår som amerikanernes alene. Det er nemt for politikere at undlade krav om undersøgelse, fordi de kan vælge at kalde alt for militære hemmeligheder. Men så nemt går det ikke i denne sag.

Amerikanernes forsvarsminister, Cohen, har nemlig selv meddelt, at bomberne mod den kinesiske ambassade ikke faldt, fordi der blev sigtet forkert, eller fordi bomberne af tekniske grunde foer vild. Nej, det er amerikanernes hemmelige efterretningstjeneste, CIA, der har fejloplyst om målet.

Den amerikanske presse går rosværdigt hårdt til biddet for at klarlægge den uhyggelige fejlbombning. Men det er da først og fremmest de ansvarlige politikere, også den danske regering, som skal klargøre, at krigen er et fælles NATO-ansvar, at de udvalgte mål er en fælles aftale mellem landene i NATO, og at hvert af NATO-landene har suveræn ret til at få kastet lys over fejltagelser.

Som i alle krige er det rygterne, der får magten, når sandheden søges skjult. Sådan har rygterne også godt fat nu. Den amerikanske fjernsyns-station CNN kan spørge til, om CIA brugte gamle kort, fordi den kinesiske ambassade flyttede for fire år siden, og fjernsyns-stationen kan føje til, at man i den almindelige telefonbog for Beograd kan se, hvor Kinas ambassade ligger.

Spørgsmålene stilles selvsagt, fordi der i USA er en velgrundet frygt for de amerikanske efterretningstjenester, der adskillige gange i den amerikanske nutidshistorie har optrådt som en stat i staten uden for demokratisk kontrol. Vi står med rygter af den slags, som amerikanerne selv har udbredt de seneste årtier, beskyldninger mod efterretningstjenesterne for at være med i Kennedy-mordet, forfølgelsen af anderledes tænkende i McCarthy-tiden og forsøget på at indsmugle gift i Fidel Castros cubanske mad, så han ville tabe skægget og miste myndighed og værdighed.

CIA er mere end skæg og blå briller. Efterretningstjenesterne er et lukket magt-kredsløb i det amerikanske samfund. Amerikanerne spørger sig selv i disse dage, om politiske kræfter i CIA har været ude på at skade Clinton og hans demokratiske parti, eller om der har været kræfter ude, for hvem bombningen af den kinesiske ambassade netop ikke var en fejltagelse, men selve meningen med den nats flyvning, nemlig for at hindre en FN-vedtagelse af, at FN-styrker skal rykke ind i Kosova efter bombningerne i stedet for en NATO-styrke.

Den afgørende forskel fra mange krige er, at Kosova-krigen føres af selvstændige stater i fællesskab. Tilmed føres den for at fremme demokratiet, hvad der et mål i NATOs vedtægter. Det er vigtigt, at demokratiet i NATO-fællesskabet ikke opfattes kun som amerikansk demokrati.  Der er andre udgaver af demokratiet, og Danmark har selvsagt pligt til at tydeliggøre landets demokratiske syn ved at kræve omgående og offentlige undersøgelser af ambassade-bombningen, der er ved at føre til en uhyggelig og ustyrlig spredning af krigen.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har skudt brystet op i skulderhøjde i de seneste to måneder, hvor efterløn er blevet et vegt emne i forhold til krigen. Spørgsmålet er, om han også kan holde vejret, når han fra bageste række må træde frem og sige de nødvendige ord om, at ambassade-bombningen ikke er USAs sag alene, men at Danmark må kræve en fælles NATO-undersøgelse.

© Poul Erik Søe 10. maj 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside