Bertel Haarder har ingen
grund til at spille genert

Hans store personlige stemmetal er i virkeligheden små

De personlige stemmetal ved EU-valget fører hver gang til erklæringen af store sejre. Denne gang har Venstres Bertel Haarder fået flest og omtales da også som sejrherren. I fjernsynet sagde Bertel Haarder til aften, at "han blev helt genert". Det har han ingen grund til, for hans personlige stemmetal er ikke så store, som de ser ud til.

Da der er forskel på partiernes og bevægelsernes stemmetal, så er det indlysende nok, at opstillede på små partiers lister ikke kan opnå så store samlede tal som opstillede på store partiers lister.

Den rimelige måde at se personlige stemmetal på er at sætte dem i forhold til det antal stemmer, partiet eller bevægelsen har fået ialt. Hvor stor en procentdel af det antal stemmer, som partiet eller bevægelsen har fået, er gået til den valgte som personlige krydser? Gør man det, er centrumdemokraternes Mimi Jakobsen den, der har fået det fineste personlige valg. 85,9 procent af samtlige stemmer på Centrumdemokraterne er krydser, der er sat ud for Mimi Jakobsen. Det er jo flot, uanset at hun ikke kommer ind. Folkesocialisternes nyvalgte EU-medlem Pernille Frahm kommer lige efter med 82,5 procent.

Der er selvsagt mer, man skal tage højde for, inden man bruger ordvalget, at det er flot. Et parti eller en bevægelse har måske en svag liste iøvrigt, ud over de øverste på sedlen, sådan at partiet ligefrem indstiller stemmeafgivningen på een person. Modsat kan en liste udgøres af folk, der hver for sig er stærke, når det gælder at trække stemmer.

Men i hvert fald er det mere retfærdigt, hvis man skal finde frem til enkelte politiers omdømme blandt partiets vælgere, at se på, hvor stor del af de stemmer, partiet har fået ialt, som vedkommende har fået som personlige krydser.

Man vil da se, at foruden Mimi Jakobsen og Pernille Frahm har også den radikale Lone Dybkjær, Ole Krarup fra Folbevægelsen mod EU, Marianne Karlsmose fra Kristeligt Folkeparti, Mogens Camre fra Dansk Folkeparti og Christian Rovsing fra Det konservative Folkeparti alle haft et bedre personligt valg end Bertel Haarder.

Bertel Haarder ligger i procent-andel af stemmer, afgivet på partiet, på højde med Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen og Jan Køpke Christensen fra Fremskridtspartiet, uanset at Køpke Christensen ikke er valgt.

Socialdemokraterne ligger langt nede på listen. Den sejrsberuste Freddy Blak er i parti-vælgernes omdømme ikke krydset så højt som Det radikale Venstres Naser Khader og Det konservative Folkepartis Frode Kristoffersen, skønt de to ikke kommer i EU-parlamentet. Og først langt efter de to kommer Junibevægelsens nyvalgte Jens Okking. Og Venstres fire valgte ud over Bertel Haarder ligger i bund, så Haarder må så nøjes med at være lidt genert over for de fire.

Her er listen, som viser politikerens procent-mæssige andel af det antal stemmer, som vedkommendes parti eller bevægelse har fået som helhed:

Mimi Jakobsen (Centrumdemokraterne) 85,9
Pernille Frahm (Folkesocialisterne) 82,5
Lone Dybkjær (Radikale Venstre) 75,5
Ole Krarup (Folkevægelsen mod EU) 73,5
Marianne Karlsmose (Kristeligt Folkeparti) 68,4
Mogens Camre (Dansk Folkeparti) 67,1
Christian Rovsing (Konservative Folkeparti) 48,8
Bertel Haarder (Venstre) 39,2
Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen) 37,8
Jan Køpke Christensen (Fremskridtspartiet) 37,6
Torben Lund (Socialdemokraterne) 29,9
Naser Khader (Radikale Venstre) 21,9
Frode Kristoffersen (Konservative Folkeparti) 19,5
Freddy Blak (Socialdemokraterne) 19,0
Jens Okking (Junibevægelsen) 13,9
Ulla Sandbæk (Junibevægelsen) 10,9
Karin Riis-Jørgensen (Venstre) 9,4
Anne E. Jensen (Venstre) 8,01
Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) 7,05
Ole Andreasen (Venstre) 4,8
Niels Busk (Venstre) 3,5

© Poul Erik Søe 14. juni 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside