Klar uklarhed

Marianne Jelved er klar. Ikke i det hun siger. Men hun er klar til euroen. Nej, hun er forresten ikke helt klar til euroen. Hun er klar til at fastsætte en dato for en dansk folkeafstemning om den europæiske mønt.

Marianne Jelved sagde ellers længe til os, at det var ikke datoen, vi skulle drøfte. Det var før EU-valget, hvor det ikke var rart for regeringen at drøfte dato. Vi skulle ikke snakke dato, men om indhold. Nu efter valget taler hun om dato og ikke om indhold.

Marianne Jelved brugte sin nye dato-holdning til partipolitik. Det var ikke kun hende, men Det radikale Venstre, der var klar. Derimod mente hun ikke, at socialdemokraterne var klar. Hun selv og de radikale er altså mere klar end regerings-partneren. Det er jo en hjælpsom måde at fremhæve sig selv på.

Pludselig så var socialdemokraternes politiske ordfører, Jakob Buksti, også klar. Ikke med indhold, men til at fastsætte en dato. Han mente, at det kunne ske i statsministerens åbningstale til oktober. Fra det socialdemokratiske bagland kunne man hviske ham i øret, at det var et brud på partiets vedtagelse, for efter den skal euro-afstemningen først komme 2001. Men nu er jo både folketingsvalget og EU-valget overstået, og så er man klar, selvom det er et klart brud på ens egne aftaler.

Som økonomiminister har Marianne Jelved sendt statsbetalt propaganda for euroen ud til danskerne. Meningen var, at propagandaen for skatteyder-kroner skulle have været udsendt forud for EU-valget. Euroen skulle være det store trækplaster. Men det værste skete. Nok er Marianne Jelved klar til euroen, men euroen selv er ikke klar.

Euroen er raslet ned gennem det første halve år. Den blev søsat i champagne og står nu i kloakvand til midt på livet. Den nye mønt, der af EU-tilbederne, også Marianne Jelved og Poul Nyrup Rasmussen, blev hyldet som den stærke mønt, skranter. Den er faldet 15 procent i forhold til den dollar, som den netop er skabt for at kappes med.

Danmark har bundet sig til euroen, helt uden at spørge danskerne og uden tanke på, om det var en krænkelse - om ikke af det danske euro-forbehold, så af ånden i forbeholdet. Den danske krone må kun afvige to en kvart procent før euroen, før vi rives med i faldet. Derfor har hovmodet hos danske politikere stået for fald sammen med euroen.

Men EU-tilbederne fortæller os, at vi skal være klar alligevel. For det er kun en fordel for os og Europa, at euroen falder. Ingen, heller ikke Marianne Jelved, har dog udtrykt håb om, at euroen falder endnu mere. Der er en sær klar uklarhed. Euroens fald medfører, at vi er blevet bedre til at kappes på priserne på verdensmarkedet. Mere får vi ikke at vide. I aviser som Politiken og Jyllands-Posten kan man læse om de vidunderlige fordele, som den svage euro har.

Den stærke dollar har lagt en krone på benzin-priserne og vil øge varmeudgifterne voldsomt. Renten er steget, så et nyt slægtleds huskøb rammes. Men vi skal bare være glade og klar. Euroens fald og Danmarks tvungne medfald skaber vanskeligheder for virksomheder og enkeltmennesker, der har bundet sig i andre valutaer end euroen. Men det snakker man ikke et ord om, bare vi er klar.

I Jyllands-Posten, når man går væk fra de slørende kommentarer, har man på børs-siderne i den eneste måned i hvert fald fire gange kunnet læse om, at euroen satte bundrekord. Alligevel jubles der over den euro, der nu er svag, selvom de samme politikere pressefolk for et halvt år jublede over, hvor stærk euroen ville være.

Det, der skjules, når politikere og pressefolk sejler rundt i det europæiske akvarium som slørfisk, er, at investeringerne i europæisk erhvervsliv er faldet voldsomt. Der er ganske enkelt ikke tillid hos investorerne. De render over i dollar-området. En nylig tysk opgørelse viste, at også et stort tal af tyske investorer svigter både Tyskland og euro-området.

Klarest i al uklarheden står den kendsgerning, at Marianne Jelved er blevet populær på sin fastkrone-politik, uændret fra statsminister Schlüters tid ind i Poul Nyrup Rasmussens. Nu er den faste krone røget ind i euroens strømhvirvel. Ikke på grund af fri dansk stillingtagen, men fordi vi har gjort os til slave af euro-magten.

Da Sverige en overgang forlod sin fastkrone-politik for at indhente konkurrence-fordele, blev landet hængt ud - især af Marianne Jelved. Det var en vej, Danmark ikke for alt i verden skulle gå. Nu, da euroen har tvunget os til det, så er det så lykkeligt, så vidunderligt og så klart.

© Poul Erik Søe 16. juli 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside