Krænkelse af grønlænderes
og færingers selvråderet

Det radikale Venstre indrullerer færinger og grønlændere i et dansk militær på vej til EU-hæren

Grønlændere og færinger skal tvinges til dansk værnepligt, mener Det radikale Venstres udenrigspolitiske udvalg ifølge Berlingske Tidende og Danmarks Radios tekst-tv (18.1.1999). Det må mer end undre, at netop Det radikale Venstre, hvis mindretals-politik engang stod som forbillede for færøsk og grønlandsk selvstændighed, lægger navn til den fjollede krænkelse af grønlændernes og færingernes selvråderet.

Danskere kender også fra vort eget århundredes historie til misbruget af folkelige mindretal i fremmede hære. Det, som de radikale udenrigs-teoretikere disker op med her, svarer til den politik, Tyskland gjorde brug af under første verdenskrig, hvor unge sønderjyske mænd i de tysk besatte område syd for Kongeåen og frisere fra det gamle danske land Sydslesvig blev tvunget til at kæmpe tyskernes krig. Og Hitler gentog misbruget, da unge danske i Sydslesvig blev indkaldt til nazismens hære under anden verdenskrig.

Det radikale Venstre mener, at hvis den danske værnepligt skal opretholdes, så skal grønlændere og færinger have værnepligt på lige fod med danskerne i den danske hær og flåde og i luftvåbnet. Hvis værnepligten fjernes, skal grønlændere og færinger tilskyndes til at melde sig som professionelle soldater i det danske militær.

Grunden til det radikale forslag skal være det synspunkt, at færingernes og grønlændernes fritagelse fra værnepligten er en rest fra koloni-tiden, hvor man "ikke turde give indfødte et gevær i hånd". Grundlaget for det radikale forslag er altså ikke engang historisk i orden.

Det er netop rosværdigt, at Danmark ikke har tvunget færingerne og grønlænderne til at kæmpe Danmarks krige. Modsat har de store koloni-magter, England og Frankrig, misbrugt indbyggerne i deres kolonier som soldater på europæiske fronter, hvor de døde i kamp for en sag, der aldrig var deres egen.

Det radikale forslag om tvungen værnepligt for færinger og grønlændere kommer på et helt tosset tidspunkt, da et flertal i folketinget er ved at fjerne det folkelige grundlag for dansk militær, som efter deres og EUs mening skal gøres til del af et kommende fælleseuropæisk forsvar med EU-hæren som det glimtende fremtidsmål.

Men netop i disse sager står færingerne og grønlænderne i deres selvstændighed med holdninger, der er stik modsat danske politikeres og modsat EUs ønske om at sætte fælles militær bag unions-magten.

Færingerne har aldrig været medlem af EU, og det standpunkt godtog det danske folketing ved folkeafstemningen i 1972, da færingerne end ikke stemte, om de ville være med i det daværende EF eller ej. Også fordi det var belejligt for danske politikere ikke at få talt det helt overvejende færøske nej-flertal med i folkeafstemningens sluttal. Man brugte hjemmestyre-loven som grundlag for ikke at spørge færingerne, skønt hjemmestyreloven netop taler om fælles udenrigspolitik.

Grønlænderne kender til den tvang, som det radikale Venstre i sit fuldstændige brud med partiets mindretals-politik nu vil udøve mod unge grønlandske mænd. Grønland blev tvunget ind i EF i 1972, skønt den grønlandske modstand mod EF ved folkeafstemningen var lige så stor som danskernes ja. Derfor måtte Danmark, da Grønland fik hjemmestyre, tillade en ny folkeafstemning i Grønland, som meldte sig ud af det, der blev til EU.

På et tidspunkt, da Danmark holder udsalg af sin folkelige forsvarspolitik til fordel for et EU-militær, er det dybt krænkende, at folkenes ret til selvstændighed nu skal rendes over ende. Det er i forvejen indlysende, at fjernelsen af værnepligt for danske mænd er en helt selvfølgelig forudsætning for blot den mindste udvidelse af EUs militære beføjelser. Det bør være utænkeligt, at danske unge tvinges til at kæmpe for sager, der ikke er deres, men vedtaget af englændere, franskmænd og tyskere med deres voksende magt i EU.

Endnu mere utænkeligt er det, at unge fra de to selvstændige folk i Grønland og på Færøerne tvinges ikke blot til dansk militær-tjeneste, men også står over for truslen om en EU-værnepligt, skønt de to folk så tydeligt har tilkendegivet deres modstand mod EU.

Der er gået herrefolks-tænkning i Det radikale Venstre. Det er den samme tænkning, som tillod danske politikere - uden demokratisk godkendelse eller oplysning til regering og folketing - at misbruge Grønland til ulovlig atombase for amerikanerne og Færøerne til NATO-station med ulovlige radar-anlæg.

Det radikale Venstre, der engang med sin mindretals-politik, påvirket af Grundtvig og virkeliggjort først og fremmest af den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, var et forbillede for mindretal i Norden, er endt som den militære ensretnings og EU-magtens talerør. Det første færøske selvstyre-parti, Gammelt Selvstyre siden kaldet, virkede i nær samhørighed med Det radikale Venstre. Agtelsen for den folkelige selvråderet var en kampsag for alle radikale. Nu er vi i udsalgs-måneden.

Måske skal forslaget blot ses som en radikal tilslutning til statsminister Nyrup Rasmussens håbløse politik i forhold til især færingerne, men også grønlænderne. De radikale ser ud til at ville fremstille færinger og grønlændere som forsvarspolitiske gratister . Der er grund til at minde om, at færingerne under anden verdenskrig gjorde en indsats, der af englænderne blev vurderet mindst lige så højt som den danske modstandsbevægelse. Færingerne sejlede levnedsmidler til det indespærrede Storbritannien, og døden høstede voldsomt blandt de færøske fiskere, der sejlede mellem tyske krigsskibe, ubåde og miner og spillede en væsentlig rolle for den britiske overlevelse.

Det radikale Venstres forslag er ikke kun en krænkelse af færingerne og grønlænderne, men også af danskerne som selvstændigt folk. Den følgestrenge slutning på tankegangen er et magtmisbrug, ikke kun mod Atlanterhavs-øernes indbyggere, men også mod dansk folkelig selvstændighed. Forslaget skal lære os, at vi selv vil blive tvunget til at kæmpe i hære, der ikke værner det danske folks sag.

© Poul Erik Søe 18. januar 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside