Svindelen fredet i EU
Svindel, svig og bedrageri sendt i udvalg - Ansvarligheden er blevet harmoniseret med bedragerierne

Det gik i formiddags i Strassbourg som ventet. Svindelen i EU blev fredet. Der var ingen vilje til et opgør med svig, svindel og bedrageri. Partipolitik viste sig at være vigtigere end svindelen. Der blev stemt i parti-blokke, og taberen var redeligheden og ansvarligheden. I nogle dage satte EU-parlamentet EU på den anden ende, men svindelen og bedrageriet som enhver klumpe-dumpe endte med hovedet opad. Ingen, absolut ingen, bliver draget til ansvar.

I forvejen var det ynkeligt, at den socialistiske gruppe, mest socialdemokrater og blandt dem også de danske, stillede forslag om at udtrykke mistillid til EU-kommissionen i den klare hensigt på den måde at udtrykke tillid og for alt i verden ikke fælde de ansvarlige.

Undervejs skiftede så de konservative, krist-demokraterne, holdning, så omkring hundrede af dem alligevel ikke fandt svindelen så vigtig og ikke ville fælde kommissionen, fordi kommissions-formand Santer selv er krist-demokrat.

Den herligste hændelse undervejs var netop, da Santer, som efter den første hensigt skulle smides ud sammen med kommissionen, truede med, at hvis han skulle smides ud, så ville han trække sig som formand. Det ville helt svare til, hvis Poul Nyrup Rasmussen lige nu truede med at gå af som statsminister. Hvor ville vi blive forskrækkede!

Først og fremmest er det de tavse regeringer rundt om i Europa, der har sikret den udvej, at svindelen, sviget og bedrageriet bare sendes i udvalg, mens ingen som helst bliver gjort ansvarlig. Kun den svenske statsminister sagde fra i tydelige ord over for svindelen og dens vældige omfang, og han blev straks irettesat af EU-formand Santer. Det skal sige til den svenske statsleders ros, at han ikke bøjede sig, ligesom som mange liberale i EU-parlamentet fastholdt kravet kommissionens afgang, selvom det var mere gratis end den svenske statsministers ord.

Men de øvrige regerings-ledere i Europa bukkede som skoledrenge, og vor egen statsminister og udenrigsminister har sprængt bukserne for at bøje sig lavt nok. Hvor var dog alle de ord, man måtte vente fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen? Før den danske folkeafstemning om Amsterdam-traktaten brystede han sig af sin vilje til at gøre op med svindelen og luksus-lønningerne i EU. Nu var han tavs og til grin som det socialdemokratiske EU-medlem Freddy Blak, der tilmed sidder i den EU-gruppe, som undersøger svindelen. Freddy Blak har talt og talt om svineriet, men han gør ikke rent i svinestalden.

Jens Peter Bonde fra de danske unions-modstandere - og fra EU-gruppen Nationernes Europa -  fik kl. 12 i dag udmærket gjort rede for, at der er forskel på skyld og ansvar. Ansvaret for svindel og korruption er kommissionens og kommissærernes, sagde han. Skylden derimod gøres op i en retssag mod dem, der har lavet svindelen og korruptionen. Jens Peter Bonde irettesatte kommissions-formand Santer, der har fyret en embedsmand, som gav en EU-parlamentariker et papir, der afslørede korruption. Kommissions-formanden skulle hellere, sagde Jens Peter Bonde, fyre den embedsmand, der ikke giver papirer til parlamentarikerne.

Kommissions-formand Santer holdt forleden i EU-parlamentet en tale, der fra liberal side med god grund blev mødt med hån. Man måtte endelig ikke røre kommissionen, for det ville skade optagelsen af østlandene i EU og møntunionen. Santers ord er selvafslørende. De har underforstået ikke andet indhold, end at svindel, svig og bedrageri skal man godtage, for det vigtigste er at gøre EU større.

Enhver dansk politiker, uanset partifarve, har den mening, at EU-kommissionens forvaltning af svindel, svig og bedrageri i Danmark ville føre til omgående afgang for enhver dansk minister. De fleste vil også mene, at en samlet dansk regering ville være færdig, hvis dens forvaltning rummede så mange tilfælde af grov svindel, svig og bedrageri.

Sags-gangen de seneste dage i Strassbourg er blevet skildret som en forfatnings-kamp mellem EU-parlamentet og EU-kommissionen. Det er at sætte smukke blomster på en grav. Nogle af parlamentets medlemmer har selv del i svindlerierne og nepotismen, ansættelse i EU til høje lønninger af familie og venner. Det er samme surdej, ikke at de alle er svindlere, men langt de fleste dækker af partipolitiske grunde over svindlerierne og undlader med deres stemme-afgivning at sætte ansvaret for svindelen i forgrunden.

Kommissions-formand Santer sagde her ved middagstid i EU-parlamentet, at han 100 procent havde forstået signalet fra parlamentarikerne. Det har indbyggerne i Europas forskellige lande også. EU lader endnu engang svindel, svig og bedrageri gå i udvalg. Den ringeste og mest uansvarlige del af europæisk politik har været samlet i Strassbourg. EU-parlamentet gik i byen for at skifte heste, men kom hjem med en sæk rådne æbler. EU har endnu engang valgt råddenskaben som unionens bærende søjle.

© Poul Erik Søe 14. januar 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

Tilføjelse 14. januar 1999:
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen optrådte i dagens løb endnu engang som gratist - som den, der går baglæns ind i Tivoli i håb om, at billet-kontrolløren skal tro, han er på vej ud. På den dag, hvor hele svindel-sagen fra EU er løbet ud i sandet, tager den danske statsminister omsider ordet - for at tilslutte sig, hvad den svenske statsminister modigt sagde tidligt i forløbet. Statsminister Nyrups ord er på det tidspunkt aldeles uden indflydelse, og han ved det, men han prøver at sole sig i en kritik, som blot blev holdt tilbage, da EU-parlamentet kunne bruge den.

De danske socialdemokrater er af alle danskere ene om i dag at fastholde den nuværende EU-kommission ved magten, skønt kommissionen ikke rørte en finger mod svig, svindel og bedrageri, før EU-parlamentet og befolkningens vrede omsider pressede dem til at lave et udvalg.

Det har rent ud været en lidelse at høre og læse de danske socialdemokraters forklaringer i dagens løb. Freddy Blak talte oprindelig store ord om svindelen, men endte som den lille partisoldat, han er, aldeles uden værdighed. EU-kommissær Ritt Bjerregaard mente, at det hele blot skulle ses politisk, og så er det jo flertallet, der bestemmer. Ikke et ord om kommissionens fælles ansvar, som burde have fældet den. Og statsministeren er endnu engang løftebryder i forhold til alt, hvad han lovede før sidste års folkeafstemning og folketingsvalg. Da var han den store nedkæmper af EUs svindel, svig og bedrageri. Nu er han ynkelig og uden mod.

Den tyske kansler, socialdemokraten Gerhard Schröder, som forleden var ude for vagt at tale om samarbejde mellem EU-kommission og EU-parlament, gav sig også, efter at tæppet var faldet for svindel-skuespillet i Strassbourg, til at bruge store armbevægelser. Pludselig mente også han, at der nok skulle mere til end en undersøgelse af kommissionens forvaltning af svindel-affærerne.

Er det nu et tilfælde, at Danmarks og Tysklands regerings-ledere kommer så sent med kritikken.? Det ser ud, som om det har været en aftale - formentlig også med de andre socialdemokratiske regerings-ledere. Dermed gør regerings-lederne den sædvanlige fejl. De overlader skuespillet til Brüssel og Strassbourg, i stedet for gennem klare tilkendegivelser at få understreget ikke bare en modstand mod den vældige svindel, men også at Europa er sammensat af selvstændige stater, der tør ytre sig uden at række fingeren i vejret.