Hvor blev jublerne af?
Hvorfor er der blevet så stille om euroen og dens sejrrige tilbagetog?

Det var, som enhver kunne sige sig selv, latterligt, da pressen, den danske så ivrigt som nogen, kunne skildre euroens sejr, endnu før der overhovedet var handlet med den. Euroen var sejrherre, endnu før børserne åbnede efter nytår. Og euroens første dag var for de politiske jublere en helt ubeskrivelig sejrrig dag, hvad der sådan set ikke var overraskende, da euroens kurs ikke kunne sammenlignes med forrige dags kurs, fordi da fandtes euroen ikke.

Siden er der blevet stille om euroen. Hvor blev jublerne af? Jo, de satte sig ned og som et knæfald til de politiske magthavere skrev de børs-ordene om, så euro-sejren stadig var evig og uendelig.

Det er stadig latterligt at skønne over euroen som møntenhed ud fra de daglige børs-tal fra kun fire dage. Det er først i krisen, det skal vise sig, at om den nye euro-centralbank virkelig er uafhængig som nationalbanker, eller om den vil ligge under for politisk pres. Selv de ivrigste tyske tilhængere af euroen i bankverdenen frygter, at den vil føre til mindre vækst i Europa og øget arbejdsløshed.

Tyskland, der også nu har stigende arbejdsløshed med over fire millioner ledige, står desuden sammen med Italien over for den krise, at de kun med nød og næppe kan undgå at rende ind i euro-møntunionens bundkrav. Det vil efter euro-reglerne føre til store bøder til de to lande, så deres vanskeligheder yderligere øges.

Det er kun herhjemme, at jublerne - med over-jubleren Marianne Jelved i spidsen - kun ser lykke i den ny euro-rus. Men bruger vi jublernes egen fremgangsmåde, hvor utilladelig den end er, så er euroen stik mod alle ord kommet skidt fra søsætningen.

Det kan skjules på mange måder ved at dreje ordene, så jubelen kan holde sig. Onsdag skrev Morgenavisen Jyllands-Posten i sin tekst-avis på TV3, at "den danske krone klarede sig flot over for euroen, som faldt til 744,50 kr. mod 744,75" dagen før. Det har været helt umuligt for en jubler at skrive det omvendte og lige så sande: - Euroen klarede sig skidt i forhold til den danske krone.

Samme onsdag kom svenske kroner styrket ud af handelen, skønt Sverige heller ikke er med i euroen. Norske kroner steg, og dollar steg. Grækenland, der ikke har råd til at være i euroen, lige som østlandene ikke vil få råd til det, oplevede onsdag, at drachmer steg. Som pundet gjorde det hos de englændere, der også står uden for euro-aftalen. Tilmed har først danskerne, siden englænderne nedsat renten i dag, torsdag.

Og med den asiatiske krise i tankerne er det værd at lægge til, at torsdagens euro dykkede i forhold til den japanske Yen, som også gav dollaren en over snuden.

Mon ikke jublerne skal tørre levertranen af læberne og holde op med triumf-skildringerne af det, der fra anden verdenskrig hedder "sejrrige tilbagetog"? Lad det dog blive hverdag, hvor euroen som alle andre valutaer går op og ned som sandt udtryk for den økonomiske tilstand i de elleve euro-lande. Egentlig er det, hvad man har valutaer til.

© Poul Erik Søe 7. januar 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside