Pindsvin.gif (7363 bytes)

FN trampet
ned i skidtet

FNs våbeninspektører som USA-spioner udelukker dansk ja til NATO som verdens politibetjent uden FN-godkendelse

Det værst tænkelige synes at være virkelighed i vestmagternes omgang med Irak. Enhver ved, at Iraks diktator Saddam Hussein omgår FNs påbud. Men dagens meldinger i den amerikanske avis Washington Post, verdenskendt for hæderlig journalistik i Watergate-sagen, tramper FN ned i skidtet og skildrer amerikansk brug af FN-navnet til forbryderisk handling.

Saddam Husseins brud på FN-påbuddene giver selvsagt aldrig en demokratisk stat, der fremstiller sig selv som demokratiets, moralens og verdens vogter, ret til på lignende vis som Iraks diktator at bryde FNs vedtagelser.

Det ser ikke desto mindre ud til, at USA har handlet netop sådan. Washington Post siger, at flere af FNs våbeninspektører var spioner for USA. Avisen skriver, at der er klare beviser for amerikansk brug af våbeninspektører til spionage. Det er FNs generalsekretær, Kofi Annan, der har beviserne. Der er, hævdes det, opbygget et helt system til indsamling af spion-oplysninger. Kofi Annan har senere onsdag sagt, at han ikke har beviser, og lederen af våben-inspektionen i Irak, Richard Butler, siger, at der er flere fejl i artiklen i Washington Post.

Det er i sammenhængen værd at huske, at det også først blev benægtet, at en FN-våbeninspektør havde samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste, hvad han senere selv tilstod.  Afsløringen af det forbryderiske dobbelt-spil må med den tillid, man erfaringsmæssigt må have til Washington Posts kilder, ses som dybt ødelæggende for de holdninger, der førte til amerikanske og britiske bombninger af Irak - efter egen mening på verdens vegne. USA og Storbritannien havde i forvejen ikke tydeligt mandat fra FN til bombningerne. Og stillingen for de vestlige lande bag bombningerne er alvorlig, hvis der nu er beviser for, at Saddam Hussein havde ret, når han fastholdt, at FNs våbenisnpektører ikke var ude i fredens ærinde, men var spioner.

USA er inde på en farlig vej, der ødelægger FN, hvis navn amerikanerne gerne vil bruge, men end ikke betaler fuld medlemsbidrag til. USA tolker den ny verdensorden sådan, at USA som eneste supermagt mere og mere har frie hænder i forhold til FN. Og for os er det alvorligt, at Danmark støtter den politik, der nu viser sig at have et groft forbryderisk indhold.

Danmarks forhold til FN er i skred. Det viste sig, da Danmark godkendte NATOs Kosovo-indgreb, endnu før forudsætningerne var bragt til veje i FN. Det viste sig endnu mere uhyggeligt, da Danmark godkendte amerikanernes og englændernes bombninger uden at fastholde, at angrebene på Irak måtte havde tydelig FN-godkendelse.

Det har siden vist sig, at indgrebene i Kosovo og Irak uden FN-godkendelse ikke er enestående tilfælde, men del af en politik, som amerikanerne ønsket fremmet, og som den danske regering synes at ville bøje sig for.

Inden for den seneste måned har amerikanerne på ny været fremme med en videregående og FN-ødelæggende tolkning af NATO, der med Atlant-pagten blev skabt udelukkende til forsvars-formål og havde pindsvinet som sindbillede, fordi pindsvinet alene bruger sine pigge til forsvar.

Amerikanerne vil nu bruge NATO over alt i verden, med eller uden FN-godkendelse. Den danske udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, har i første omgang sagt fra. Men inden for den seneste uge har vi oplevet, at emnet giver strid i den danske regering.

Den danske forsvarsminister, Hans Hækkerup, der de første år adskilte sig fra mange forgængere ved at være særdeles fornuftig og tænksom, er nu pludselig blevet høg, fordi han har udsigt til at spise kirsebær med de store. Hans Hækkerup er rede til at godkende amerikanernes ønske om at bruge NATO uden for Europa.

Den danske forsvarsminister gør den tilføjelse, at brugen af NATO uden for Europa "som hovedregel" skal godkendes af FN. Men altså kun som hovedregel. Det er den farligst tænkelige tilføjelse. Med den ordbrug bliver det fra sag til sag afgjort ensidigt af NATO og mest af amerikanerne, om man vil ofre tid og kræfter på at få FNs støtte til fremtidige militære indgreb.

Dagens meddelelse i Washington post om forbryderisk brug af FNs våbeninspektører bringer Danmark udenrigs- og militærpolitik i modsætning til alt, hvad Danmark har stået for i FN og NATO. Den danske regering er med til at undergrave det håb, verdens folk må sætte til FN, omend verdens-sammenslutningen i dette øjeblik er længst væk fra det, der var den igangsættende drøm efter anden verdenskrig. Danmark må på baggrund af den tvivl, der er sået med Washington Posts oplysninger, være ivrig i kravet om en tilbundsgående undersøgelse af våbeninspektørernes færden.

© Poul Erik Søe 6. januar 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

Tilføjelse 7. Januar 1999:
De amerikanske tiltag i går for at dæmpe spion-sagen bliver ikke taget for gode varer.
Washington Posts to ledende skribenter på spion-sagen, Thomas W. Lippman og John M. Goshko, siger i en artikel i dag, at "Clinton-administrationen indrømmer, at USA har modtaget efterretnings-oplysninger fra FNs våbeninspektører, men beskriver strømmen af oplysninger som et biprodukt af våbeninspektørernes opgave".
Desuden skriver Washington Post, at Clinton-administrationen i "et omhyggeligt ordvalg" nægter, at "USA og FNs specielle våben-inspektion, Unscom, har arbejdet sammen for at trænge ind i præsident Saddam Husseins efterretnings-enheder i Irak for at lytte til følsomme samtaler som del af anstrengelserne for at styrte ham. Men at våben-inspektørerne på jagt efter forbudte våben søgte at trænge ind i den irakiske regerings efterretnings-enheder – til tider med hjælp fra den amerikanske efterretningstjeneste, fordi disse irakiske enheder også kontrollerer og skjuler våbnene".

Tilføjelse 8. januar 1999:
Den amerikanske regering er holdt op med at nægte spion-sagen, men indrømmer i stedet, at det er sket som skildret i de amerikanske aviser, og at der tilmed er smuglet en amerikansk spion, medbringende lytte-udstyr, ind i Irak sammen med våben-inspektørerne. Den amerikanske regerings indrømmelse sker samtidig med, at man på et pressemøde nærmest jublende skildrer, hvordan den ulovlige brug af FN har hjulpet ved udvælgelsen af bombemål i Irak.
Og verdens øvrige lande, i hvert fald de vestlige, indretter sig tilsyneladende bare på, at så er den potte ude. Det er jo bare dagligdag. Kan man forestille sig, at Danmark ved sin statsminister eller udenrigsminister satte sig for, at her går grænsen. Kan man tænke sig, at Danmark ene af alle sætter sig i spidsen for en tilbundsgående undersøgelse i FN af amerikanske, polske og svenske våbeninspektørers handlemåde og af påstandene om russiske læk til Irak? Nej, for vi har travlt med at drøfte en husleje-reform, der ikke kommer.
Men inde i folkenes hjerter er FN-håbet ved at blive skåret væk. Det, som ikke måtte ske, er sket. Diktatoren i Irak hindrede FN-våbeninspektørerne adgang igen og igen, fordi han hævdede, at de var spioner. USA og Storbritannien uden om FN, men med dansk velsignelse, sagde, at hvis inspektørerne ikke fik adgang, så blev der bombet. Og der blev bombet. Hvorefter det indrømmes, at FN-våbeninspektørerne var spioner. Jamen, det er da så ligetil. Om der er en diktator eller en demokrat i spidsen for et land eller en magt er ligegyldigt. De bruger de samme fremgangsmåder. Er det, hvad vi skulle lære her ved nytårstid?