Jamen, bare tanken!

Kære, kære EU,
I aften er I vist nok ved at smide EU-kommissionen ud nede i Strassbourg. Det bliver nok ikke til noget, men bare tanken! Jeg har det i hvert fald ikke godt med det.

I er da vel ikke blevet vrede på os? Vi ved godt, at vi ikke så gode europæere, som vi burde være. Jeg har ganske vist aldrig har sagt det før, men bedre sent end aldrig. Hvis vi nu lover at tage os sammen, må I så ikke godt få lov at blive, alle kommissærer?

Vi har nemlig slet ingen kommissærer i Danmark, som også på den måde er et lidet fattigt land. Vi har kun ministre, partiledere og så folketingsmedlemmer, og det er unægteligt ikke store sager. Vi har aldrig prøvet at omgås kommissærer før, så I må have os undskyldt.

Vi ved godt, at vores målestok er latterlig at bruge på de store forhold i Unionen. Herhjemme måtte en folketingsmand gå af, fordi han stjal for vist nok 46 kroner i en butik eller var det 47 kroner?

Det viser jo bare, hvordan vi går rundt i folkedragter endnu, for ikke een dansker fik den selvfølgelige tanke, at folketingsmanden med de 46 kroner - eller var det nu 47 kroner? - skulle have været sendt til EU som kommissær. Det må I også have undskyldt dernede.

Vi var enfoldige og troede, at det var bedst at sende een, som kendte til fine hoteller. Og før hende sendte vi den, lignede Helmuth Kohl mest. Vi har prøvet at gøre det så godt, vi nu kan i et så lille land som Danmark, og i hvert fald må I da have været godt tilfredse med ham, der hævede mødepenge for møder, han ikke deltog i.

I indser denne vigtige aften sikkert let, at vi gjorde rigtigt, da vi tog forbehold og ikke blev EU-borgere som de andre. Vi har meget at lære endnu, og vi ved det godt selv.

Men jeg syntes lige, I skulle vide, at I ikke skal gå for vores skyld. Og jeg ved godt, at det er noget, jeg ikke skal blande mig i. For det er jo ikke danske vælgere, der har valgt kommissærerne. Det er regeringerne, der finder frem til, hvem der skal være kommissærer i kommissionen. Og det er da i hvert fald godt, at almindelige vælgere ikke skal tage stilling til den slags spørgsmål.

I Danmark har vi den regel, at vi udpeger til EU-kommissær den, der er tættest på at kunne skubbe partilederen ud. Det har I sikkert opdaget, og de andre kommissærer fra de andre lande er sikkert fundet på samme måde. Så I misforstår mig sikkert ikke, når jeg beder noget så bønligt om, at I beholder hende, vi sendte sidste gang. Om så hele kommissionen bliver smidt ud, vil I så ikke godt beholde hende, for tænker I nøje efter, vil I let kunne indse, at der skal da være een tilbage, der kan fortælle de nye, hvordan man plejer at gøre.

Det er ikke sjovt for jer, at der skal være vrøvl om den svindel hvert år, og at det aldrig er til at finde ud af, om der er svindlet for halvfjerds milliarder ellers firs. Jeg har et godt forslag, sådan i al ydmyghed. I skal simpelthen lave en konto til svindelen. Min far var købmand to gange i sit liv, og han fortalte mig, at han altid regnede med svind, så hvorfor ikke afsætte et beløb til svind og svindel på budgettet, så er der jo ingen, der kan komme efter jer, heller ikke ved lidt overskridelser.

Jeg har også læst, at en af jer vist har ansat en god ven, en tandlæge, som AIDS-ekspert i EU. Det ville vi kalde grundtvigsk her i landet. Folk er som regel bedst til det, de ikke er uddannet i. I hvert fald kan jeg ikke se noget galt i, at I selv eller nogle af dem i EU-parlamentet ansætter deres familie og venner på høje poster i EU, og det ville da rent ud være småligt, at de ikke skulle have mange penge for det. Det er nu engang bedst, at ens familie og omgangskreds er optaget af det samme, som man selv arbejder med. Det kommer der rige samtaler ud af.

Det er ikke morsomt for jer, hvad I skal igennem i disse dage nede i Brüssel, kære kommissærer. Men sig til jer selv, at det hele bare skyldes, at EU-parlamentets medlemmer skal på valg 10. juni. Indtil da er de nødt til at skælde ud på svindelen, men hvis I slapper lidt af og siger til jer selv, at det hele er overstået 11. juni, så tror jeg, at I vil få det godt med jer selv.

Kunne I ikke stilfærdigt hviske til dem i parlamentet, at hvis vælgerne smider dem ud ved valget til juni, så laver I en ny medmenneskelig nødhjælps-organisation, som valgets tabere alle kan blive ansatte i til samme løn som nu. I behøver jo ikke at sige til dem, at de ikke skal lave arbejde for pengene, og at de fortsat kan få mødepenge uden at møde op. Det vil de jo vide på forhånd.

Tit når man er trængt op i en krog, så er løsningen helt ligetil. Jeg stiller mit forslag til fri rådighed, og skulle der være brug for et mere indgåede foredrag om emnet, så skal jeg ikke have mødepenge for det, men bare godtgørelse for en enkelt retur-billet nogle gange.

Jeg har hørt, at kommissionens formand i dag har fundet på at sige, at hvis kommissærerne bliver smidt ud på grund af svindel, så vil det let føre til, at østlandene slet ikke kan komme med i EU. Det viser jo, at formanden er sin opgave voksen, hvad jeg aldrig har været i tvivl om, selvom jeg først skriver det nu. Sådan er det nemlig. For hvis østlandene kommer med EU, så bliver der færre nødlidende, og det kan aldrig gå. For hvis der ingen nødlidende er, så kan EU-kommissionen ikke lave nødhjælps-organisationer, og hvordan skal man så få fordelt nødhjælpen til venner og familie, der er ansat i nødhjælps-organisationerne? Tingene hænger jo mere sammen, end almindelige vælgere ved.

Måske sidder I nede i Brüssel og Strassbourg og tror, at alle EU-landene står på den anden ende på grund af den smule svindel. I skal vide, at sådan er det ikke i Danmark. Og vi ved da også alle sammen fra den sovjetiske union, at ledere skal aldrig gå af, fordi der for ledere altid er meget vigtige ting at gøre, som almindelige mennesker ikke kan overse. De to store fjernsyns-stationer her i landet har været meget overbærende og forstående i aftenens udsendelser. De bragte først alt muligt andet, mest noget om at holde op med at ryge, og det er jo lige så svært som at lade være med at svindle. Sådan tænker danskerne i hvert fald, det skal I vide.

Jeg mener godt, I ud på aftenen kan tage en lille een som på de andre dage. Her står verden i hvert fald ikke på den anden ende. Jeg har ikke hørt statsministeren sige, at I bør gå af, heller ikke udenrigsministeren. Og de har ellers udpeget vor egen kommissær. Og I skal heller ikke være bange, hvis vi pludselig skifter statsminister midt i det hele, for ham, der har bedst udsigt til at blive efterfølger, har selv været kreativ bogholder. Måske ville han være meget bedre til jer end til os.

Til slut vil jeg lige nævne, at hvis I afskaffer sommertiden, som EU har indført, så vil den slemme valgdag 10. juni være hurtigere overstået, så I og jeres venner tidligere kan blive fri for alle grimme ord, I nu må høre på.

Og i hvert fald har I da allerede nu den glæde, at de fleste af de regnskaber heldigvis er blevet væk, som kunne misbruges af de uheldige elementer, der skal have deres næse i alting. Vi er i hvert fald på jeres side. Skal vi være venner?

De kærligste hilsener, Poul Erik Søe 11.1.1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside