Nationen reddet
fra frygteligt kup
mod grundloven

Heltene i justitsministeriet afslører partiernes grundlovs-kup

Natten til onsdag blev landet reddet. Et frygteligt kup mod selve Danmarks grundlov var planlagt af partierne. Men lovstærke helte i landets justitsministerium har reddet nationen på målstregen. Hvis der nogen, der står sammen i dansk politik, så er det folket og justitsministeriet.

Partierne var allerede enige om, at de ville ændre efterlønnen uden at give garanti. Nogen af dem ville godt have givet en eller anden garanti, men ville til sidst nøjes med det, der så smukt kaldes en hensigtserklæring. Da folket ikke stoler på partierne, så ville partierne give et løfte om pengene tilbage, hvis folket havde ret i ikke at stole på partierne. Men til sidst blev de enige om det, de havde aftalt fra førstningen, at de ikke ville give garanti

Landet kan næppe bringes i en vanskeligere stilling end den, Danmark har været i siden december, da partierne vedtog finansloven og den ny efterløn. Partierne havde klart aftalt et kup, der skulle undergrave grundlovens sikring af borgernes ejendomsret. De ville tage penge fra folk mod et løfte om efterløn, og hvis løftet blev lavet om, så ville de ikke garantere pengene tilbage.

Nu er det så afsløret af justitsministeriets helte, at hele den politiske plan var et grundlovsbrud. Og hvis ikke socialdemokratiet var blevet halveret i vælger-tilslutning, så havde grundlovs-bruddet været stadfæstet og var blevet lov i riget. Ikke een politiker i hele det samlede folketing gjorde sig på noget tidspunkt tanker om, at grundloven ligefrem var til for folkets skyld.

Socialdemokratiet, der skulle være den fattiges værner og de riges ris, som man engang sagde om deres avis, gik foran og bragte den ny efterløn på bane, selvom den var grundlovsbrud. Det var finansminister Lykketoft, der foreslog den grundlovs-stridige efterløn, og statsministeren stod bag Lykketoft. Statsministeren havde selv efterhånden givet så mange garantier, at han var til grin, blot han brugte ord, der blev indledt med bogstavet g.

Det radikale Venstre, der engang for længe siden var et grundlovs-parti, tænkte i hele handlings-løbet ikke een eneste gang på grundloven. Partiet ville ikke give garanti for efterlønnen. En stor del af regeringens samlede vanskeligheder med efterlønnen skyldes netop den radikale stædighed, der altså gik så vidt, at selv grundloven blev overset.

Venstre, som efter eget udsagn skulle være et værn for ejendomsretten, havde ikke blik for grundlovens garanti, der ifølge de justitsministerielle helte også omfatter de penge, folk betaler til efterløn. Venstre ville ikke give garanti, og end ikke den juridiske fornuft i partiet, Birthe Rønn Hornbeck, fik den tanke, at landet havde en brugbar grundlov.

Og sådan kan man remse alle partierne op. Ingen af dem fik på noget tidspunkt det indfald, at grundloven var brugbar som efterløns-garanti. Men pludselig natten til den onsdag, da det hele skulle tales på plads, så dukkede heltene fra justitsministeriet op.

LO-formanden Hans Jensen og andre fagforenings-folk havde hele tiden krævet garanti, men trods deres utallige rådgivere var der ingen, der fandt på den med grundloven. Nu klapper de i deres store hænder.

Måske skal man slet ikke se på sagen, som den er skildret her. Måske har justitsministeriet bare leveret en garanti-erklæring på bestilling. Vi ved fra justitsministeriets optræden i Tamil-sagen, at ministeriet kan bestilles til hvad som helst, og sagsgangen omkring politiets efterretningstjeneste tyder heller ikke på, at justitsministeriet er borgernes værn mod magthaveres overgreb.

Garanti-erklæringen fra justitsministeriet afgør ikke, hvor mange penge folk garanteret skal have tilbage, hvis efterlønnen bliver ændret. Det fremgår heller ikke, hvor stor ændringer der kan ske i efterlønnen, før folk skal have penge tilbage. Der siges ikke noget om, hvorvidt de også skal have renter af deres penge tilbage. Og endelig er det jo bare et skøn fra justitsministeriet, ikke en domsafgørelse, og domstolene har ofte ment noget helt andet om ejendomsretten end justitsministeriet.  Det er næsten skik i kongeriget, at man taber sager om ejendomsretten, når det er statsmagten og lovgiverne, der er ude efter ens ejendom.

Og hvad med de ændringer, der nu er lavet i efterlønnen, er de i strid med grundloven? Den 54-årige, der efter den ny lov i stedet for efterløn mellem 65 år og 67 år skal have folkepension, er vel også omfattet af grundloven, som har været der hele tiden. Der må skulle falde garanti-grunker til den 54-årige og jævnaldrende, for folketinget har jo med sin finanslov ændret i de vilkår, der var for indbetalingerne til efterlønnen.

Og når der er garanti i den ene sag, er der vel også i den anden. Gælder grundloven ikke for arbejdsløse? De har indbetalt kontingent til en arbejdsløsheds-kasse. Indbetalingerne er ikke en skat til staten, men betaling til en privat forening. De har betalt til arbejdsløsheds-kassen under et givet lovgrundlag, der lovede dem dagpenge af en vis størrelse og friheds-rettigheder også som arbejdsløse. Siden blev der skåret i dagpengene, og de blev tvunget på svejse-kursus nummer 17 eller til ludo for viderekomne på daghøjskolerne. Var nedskæringen i dagpengene og ændringerne af kravene for udbetalingen ikke et indgreb i deres grundlovsmæssige rettigheder? Skal de ikke have garanti-grunker tilbage?

Ingen andre end pressen kan rede de mange tråde ud. Det er nu, der skal kræves en undersøgelse af efterløns-aftalens tilblivelse - ikke om femten år. Hvert papir i efterløns-sagen bør skaffes frem nu. Og partierne siger jo, at de har lært af vælgernes begmand til socialdemokraterne. Så der skal være åbenhed og gennemskuelighed. Nu bør pressen vise, hvad den duer til.

Der er ikke tvivl om, sådan som ordene er faldet så flotte om åbenhed, at folketinget, partierne, ministerierne, især justitsministeriet, statsministerens kontor og regeringen som helhed med største glæde villigt åbner for alle arkiver med referater af de sidste to måneders forhandlinger om efterlønnen. Ikke et aktstykke vil blive tilbageholdt. Hvem sagde hvad, hvem forhandlede med hvem, hvem bestilte udtalelsen i justitsministeriet, og hvilke drøftelser skete der, før spørgsmålet blev sendt af sted til heltene i justitsministeriet?

Gudskelov for grundloven. Den kan ikke hindre staten Danmarks nedlæggelse, men den giver os alle pengene tilbage.

© Poul Erik Søe 4. februar 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside