Controller Jensens nytårsaften
Eventyret om Statens evaluerings-institut

Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften, ikke bare i året, men i årtusindet.

Nedtællingen var i gang til skabelsen af et uhyre, der skulle avles af alt, der kan måles og vejes. Fødslen skulle ske nytårsdag år 2000, fordi den nyfødte kun skulle indeholde fremtid, og just derfor var man sikre på, at det blev et uhyre.

Uhyrets far var en lineal, som aldrig gik over stregen, og dens mor en vægt med en yndig vægtskål på hver side, øjenvipperne gik med lodder og trisser, og tungen blev holdt lige i en mund, der altid var i balance.

Syv sagkyndige havde brugt elleve dages evaluering på at lægge bånd på linealen og vægten. Det måtte ikke blive kærlighed ved første blik. Linealen og vægten var forud sendt på kursus i samliv med statsstøtte. Linealen havde fået justeret sine millimeter-mærker og indbygget et stopur. Vægten havde fået nye lodder, der var så fintfølende, at kun et evaluerings-institut ville være i stand til at måle udsvingene, og et evaluerings-institut havde man endnu ikke, men det var just, hvad man håbede på at skabe.

På kurset havde de brugt mange dage på at indøve avl af afkom uden brug af kærlighed. Og nu var det selve nytårsaften. Linealen og Vægten blev ført langt op i det nordjyske til avlingsstedet, en fri skole, der ved ministerens seneste lovindgreb var blevet gjort fri - for elever.

Der kom folk rejsende helt ovre fra undervisningsministeriet, fordi parringen af linealen og vægten blev kaldt et forsøg, som derfor skulle måles af seks controllers, der var ansat til det samme.

Ministeriets øverste controller var i spidsen for de andre fem, og han kunne skyde ryg som en målerlarve, men han havde nu fået stillingen, fordi hans navle var firkantet og sad nøjagtigt en meter over jorden, så ministeren kunne bruge ham som meterstok, når statstilskud skulle udregnes efter rummål.

Den anden controller gik under navnet Viskelæderet, fordi han på alle uanmeldte besøg i frie skoler fjernede det vers fra sangbøgerne, hvor kunsten måles med Vorherres målebånd, som ikke kan evalueres og derfor ikke er til.

Den tredie af de fem var hentet til ministeriet, fordi han havde gensplejset et takstræ med et målebordsblad, så eleverne i skolernes gårdhaver fik vist vejen samtidig med, at der var taksameter på deres spildtid og fjumreår.

Den fjerde controller var udpeget, fordi han havde været målmand i Måløv, og som en klode kunne dreje mange gange rundt om sig selv, uden at hovedet rørte sig af stedet. Den mageløse kropsøvelse havde han gjort første gang, da han hørte en vrøvlevise om, at solen står med bonden op, slet ikke med de lærde.

Den femte controller var controller for de andre controllers. Han havde været måleraflæser, men det vigtige var, at han hed Jensen, for just deri lå hans kompetence, som de andre kaldte det, for enhver må have tillid til en controller, der hedder Jensen. Han kunne få alle tal til at rødme bare ved at se målrettet ud, så enhver skoleleder blev målløs, fik blå mærker på samvittigheden, tabte lysten til måltider og kun om natten trøstede sig med en godkendt sutteflaske, der bar indstregede centiliter-mål.

Egentlig skulle undervisningsministeren selv have overværet, at linealen nedlagde vægten, men ministeren var midlertidigt optaget af sit andet ministerium, hvor det var kirker, der skulle nedlægges, dog uden mands medvirken.

Da ministeren var fraværende, mente den fri skoles leder, at man nok kunne fravige reglerne og ikke lade linealen og vægten avle på et grønt eksamensklæde. Men knap var ordene sagt, før den første controller pegede på sin navle i meterhøjde for at kalde til ro og orden, mens tre controllere slog knæk på sig selv og stod som vinkelmålere med spidse albuer. Kun controller Jensen behøvede ikke at gøre noget. Han stod bare og hed Jensen, men det havde sin virkning.

Skole-lederen fik hurtigt skaffet et grønt eksamens-klæde, der nystrøget blev lagt som lagen under linealen og vægten. Linealen stivede sig af ved at måle vægtskålene og lodderne med øjne helt oppe på mærkerne, men vægten gav ikke mindste udslag.

Det skulle hurtigt vise sig, at linealen havde gjort regning uden vægt. Linealen blev dyppet i et reagensglas med afklip fra et målebånd, som engang havde tilhørt en kongelig måler og vejer, der havde brugt det til at tælle sine tilbageværende soldater-dage med.

I vægtens ene skål blev lagt en computer-chip, så fint udmålt og justeret, at den kun ville virke nytårsdag år 2000 og aldrig mere. I den lille chip lå al fremtid indbygget, og derfor kunne den kun virke een dag, for fremtiden duer ikke, hvis den er fra i går.

I vægtens anden skål blev lagt et gråt pulver, som indeholdt fra hele jorden alt, hvad der kan vejes og måles. Pulveret var sammensat af alt, hvad der er til. Tilmed et lille bogstav fra ministerens talepapirer var kommet med, men man havde omhyggeligt sørget for, at modet, håbet, kærligheden, troen og lysten ikke fandtes i pulveret, for den slags kan ikke måles og vejes og er derfor slet ikke til.

Nu tog controller Jensen højtideligt linealen, dyppede den omhyggeligt i reagensglassets målebånds-klip og førte den med afmålte bevægelser først over på den lille chip i vægtens ene skål, så hurtigt til fremtids-pulveret i den anden skål. Ritsch! Hvor sprudlede den, hvor brændte den! Det var en varm, klar lue, ligesom et lille lys, da han holdt om linealen. Det var et underligt lys: Controller Jensen syntes, han sad foran en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler og messingtromle. Ilden brændte så velsignet, varmede så godt, nej, hvad var det!

Ud af kakkelovnens askelåge stak et ulvehoved, der spærrede gabet op og viste tænder, som sad med millimeters nøjagtighed. Øjnene var så store som spørgeskemaer, og ildluer lyste fra dens næsebor, der havde form som rudekuverter. Der var centimetermål på knurhårene, og ørene kunne foldes ud og klappes sammen som tommestokke.

Skole-lederen, der kendte en fri kostskoles første pligt, sørgede straks for en stor gang levnet biksemad fra køkkenet, men uhyret sprang ud af kakkelovnen og lige forbi biksemaden hen til en stak på 123 broderi-omslåede højskolesangbøger, som den slugte på een gang for derefter at sætte tænderne i et maleri af Olivia Holm-Møller som efterret.

De seks controllers klappede begejstret i hænderne, da ulven med et enkelt tungeslik fjernede bladguldet fra bogstaverne i talerstolens indskrift: "Mindet vel lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring". Derefter slugte uhyret talerstolen i tre omgange og spyttede kun skole-lederens messingklokke ud igen.

De følgende dage fulgte controllerne uhyrets togt over landet, mens den voksede sig stor på en kost af frie skolers inventar, valgmenigheders prædikestole og langborde fra flere hundrede forsamlingshuse. Controllerne samlede omhyggeligt ulvens efterladenskaber op og satte dem i ringbind med påskriften Analyser, og klods op ad undervisningsministeriet byggede de den et hundehus med skiltet "Statens evaluerings-institut".

Mens ulven mæskede sig med Grundtvigskirken, Arken, Thy Højskole og Jenle, frydede undervisningsministeriet sig dag for dag over fremtidens dalende tal på finansloven, og først da uhyret satte tænderne i opkørslen til Børsen, sagde controller Jensen, at de måtte skaffe en lænke.

Hos Mærsk lånte de et tov fra sejlskibenes tid og gik frem til ulven, der lå og sov i Statens evaluerings-institut med en stump af Børsens port stikkende ud af gabet.

- Vil du lege, sagde controller Jensen.
- Ja, hvad går det ud på, spurgte ulven.
- Jo, vi lægger tovet om halsen på dig, og så skal du se, om du kan sprænge det.

Den leg var ulven med på, og tovet var sprængt på et øjeblik. Så løb den over i folketingets vandrehal, åd grundloven med udstillingsmontren, et maleri af Erik Ninn-Hansen, 219 ændringsforslag til efterlønnen samt den kinesiske krukke, der bliver brugt, når der trækkes lod om posten som folketingets formand.

Nu steg frygten i undervisningsministeriet, og der blev givet ordre til at lave en lænke, udelukkende gjort af det grå fremtidspulver, som indeholdt alt, hvad der er til af det, der kan måles og vejes. De seks controllere overværede selv fremstillingen og sikrede sig, at der ikke kom det mindste med fra den verden, der ikke er, og som ikke kan måles og vejes

Undervisningsministeriets controllere var dage om at slæbe lænken frem til analyse-instituttet, hvor ulven lå og bøvsede, så man kunne se kinesiske skrifttegn ryge ud af gabet, mens den ene evaluerings-analyse efter den anden lagde sig i dynger bag den.

- Det skal være mig en lyst at sprænge den lænke, hvis I nogen sinde når frem med den, hånlo ulven, mens controllerne glade sled i det, sikre på at lænken med alt, der kan måles og vejes, nok skulle holde dyret.

Men knap havde ulven fået lænken om halsen, før den sprængte det vældige halsbånd og løb over til Holmens Kirke, som den slugte med provst, port, prædikestol og et norsk hornorkester, mens muld fra provstens jordpåkastelse af Tordenskjold dryppede som savl fra underkæben.

Angsten var nu så stor i undervisningsministeriet, at ingen de næste tre dage så meget som nævnte ordene kompetence, evaluering, analyse og effektivisering. Man prøvede at holde ulven inde i hundehuset ved at fodre den med alle ministerens talepapirer, men den knurrede af vrede over den ensidige kost.

Og nu gik controllerne et sært sted hen - sært for controllere, nemlig til den frie skole i det nordjyske, hvor lærerne - ind imellem udfyldelsen af dagens evaluerings-skemaer - sad og underviste hinanden, fordi der ingen elever var mere.

- Biksemad! sagde controller Jensen, da han genså skole-lederen. Men skole-lederen måtte svare, at biksemaden var spist. Og da han ikke turde spørge ligeud, skrev han i randen af et spørgeskema: - Hvad handler det om?

Controller Jensen lænede sig frem mod skole-lederen, næsten som om de var fortrolige, og hviskede om de sprængte lænker, både om tovet fra Mærsk og om den lænke, der var gjort af alt, hvad der er til, som kan måles og vejes.

Da rejste skole-lederen sig i sin gamle vælde, slog det hvide hår væk fra kraven, fejede evaluerings-skemaerne ned fra bordet og sprang op på det. Han lignede et øjeblik ulven selv, men så åbnede ansigtet sig i blidhed, gladest ved det milde. Han pegede mod døren, og de fulgte efter uden at spørge.

Han gik med sikre skridt til skolens gamle keramik-kælder, som siden var døbt om til iværksætter-værksted for at opnå tilskud til erhvervsfremmende undervisning. Uden tøven satte han ild under en gammel jerngryde, der bar mærket Morsø Jernstøberi, men mest mindede om et kar til heksebryg.

- Jeg bruger den gamle opskrift, nynnede skole-lederen, og ned i gryden hældte han uden at måle og veje først fiskeånde, rørte lidt rundt, så kvindeskæg, fuglespyt, bjerges rødder og lyden af kattetrin.

Og få øjeblikke efter stod han med en lænke så slatten og blød, at den hverken kunne måles eller vejes. Controllerne turde ikke røre ved den, men de fik uden vanskeligheder skole-lederen med ind i bilen og kørte tilbage til Statens evaluerings-institut.

Da uhyret så den slatne lænke, sagde den, at der vist var trolddom ved den lænke, men hvis en af controllerne ville lægge hånden ind i dens gab, mens den fik lænken om halsen, ville den godt lege med.

Controllerne så på hinanden, men der var ikke megen lyst til gruppearbejde på sagen. Så trådte skole-lederen frem med håret strittende til alle sider. Han stak hånden ind i ulvens gab, og de andre lagde lænken om dens hals.

Lænken holdt. Det lo controllerne meget ad. Men ikke skole-lederen. Han var blevet en hånd kortere.

Men pludselig kunne også han smile, og han sagde, at det, der holder i tilværelsen, er gjort af det, der ikke er, og som ikke kan måles og vejes. Og pludselig stirrede de alle på hans armstump. Med blodet løb modet, håbet, kærligheden, troen og lysten ud og gendannede hånden med nye, fine barnlige fingre, der straks gav sig til at kærtegne lænken, som var gjort af alt det, der ikke er, og som ikke kan måles og vejes - fiskeånde, kvindeskæg, fuglespyt, bjerges rødder og lyden af kattetrin.

I dag er, som ethvert barn ved, Statens evaluerings-institut indrettet som museum. Her hænger ministeriets spørgeskemaer og ser vigtige ud ved siden af alle uhyrets evalueringer. Billetten til museet er kompetence-givende. Med den i hånden kan man slippe for at blive sendt på erhvervsfremmende kurser, og man har ret til hver anden måned at synge fra højskolesangbogen, hvis ulven da ikke har ædt dem alle.

© Poul Erik Søe 16. februar 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside