Orkan demokratisk
efteruddannelse

Kommentar i Kristeligt Dagblad 10. december 1999

Folkenes vilje til selvopholdelse går som orkan over verden. Midlet mod markedskræften er folkeligt sammenhold for at sige til pengemagten og dens politiske talsmænd, at der en grænse. WTO, sammenslutningen for handels-samarbejde uden om udviklingslandene, blev standset af alle slags folk, som havde fået nok.

Det var flovt, at danske ministre ville sidde til møde i en by, erklæret i undtagelsestilstand, og skamfuldt, at landets udenrigsminister ikke talte som udsending for sit eget land, men valgte den europæiske unions ordvalg om frihandel for udviklingslandene, som efter unionens magtbud ikke skulle gælde alle varer.

Uden for mødet endte det i vold, inden for var målet voldtægt af jordens svageste. Politikernes middel var hensynsløshed, og dem, der gik krævegang, brugte civil ulydighed. Det er et kultur-tab, at vi ikke kan nå hinanden med samtale. Hvorfor vi har godtaget et politisk samspil, der på verdensplan og herhjemme udfordrer til lovbrud i anstændighedens navn?

Politik som udtryk for fælles kultur er derude, hvor tredivernes forbandelse blev indledt. Et par slægtled ved, at trods antidemokratiske kræfter og en verdenskrig var det folkestyret, der sejrede. Men det var enkeltmennesker mere end partierne, der værnede demokratiet - hin enkelte, der ville mer end sig selv, ville et styre ved folket og ikke den stærke mand.

Demokrati er ikke arveligt som store øren. Det slægtled, der nu lytter sig til et livssyn og henter tro ved at høre, må nødvendigvis oplives af ord og handling, som klargør, at demokrati ikke kun er et styre ved magthavernes flertal.

For årtier siden var det ilde hørt, at demokrati er mere end en styreform, men også del af et livssyn. Men demokrati som styreform kan knægtes når som helst – og bliver det hvor som helst. Demokratiet som styreform er på udsalg. Finansminister Mogens Lykketoft krænker demokratiet, når hans ministerium går i spidsen for den civile ulydighed og forbryder sig mod loven. De svageste, de gamle, de syge og de ledige, er ganske bevidst blevet snydt for milliarder. Mogens Lykketoft bliver bare siddende.

Venstres formand Anders Fogh Rasmussen, der arbejder for fjernelsen af Danmarks økonomiske selvstændighed, siger, at han føler et stik i hjertet, fordi Tivoli måske ender på udenlandske hænder. Han siger det, fordi han som de øvrige partiledere i kappestriden med Dansk Folkeparti må te sig dansk. Tivoli er en del af dansk identitet, siger han.

I Herning siger Venstres borgmester Helge Sander, at han ikke vil rive Dannebrog i stykker, men når byen København får skuespilhus, operahus og musikhus, så vil Herning vende blikket mod Hamborg. København skal slås oven i hovedstaden ved at blive truet med den nordtyske by. Ikke eet ord fra Herning om folkelig samhørighed. Hvad nytter det dansk identitet, at Venstres formand redder Tivoli, når Hamborg er kulturmålet for Sanders vestjyske Venstrefolk?

Venstre har i Møldrup en borgmester, der har lagt navn til at hente EU-tilskud til to robåde, som skal fremme turismen på stedet. Mit sind har svært ved at dømme mellem Møldrups robåde og finansministerens milliard-svindel, men ugerninger for demokratiet er begge handlinger.

Demokrati er ikke bare en måde at stemme på, når folket længe nok har fået falske oplysninger. Demokrati har selve folket som udgangspunkt. Sidder vi bare stille og ser på, at de svageste bliver snydt for milliarder, mens de andre EU-lande betaler robådene i Møldrups gadekær? Hvis det giver et stik i hjertet, at udlændinge køber Tivolis aktier, hvor sidder smerten så, når vi forrådes netop af dem, der burde stå vagt?

Verdens næststørste militærmagt blev væltet af folk, der tændte stearinlys. Orkanen for en uge siden lærte mange af os at tænde stearinlys. Var orkanen det danske folks demokratiske efteruddannelse?

© Poul Erik Søe - Kommentar i Kristeligt Dagblad 10. december 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside