Fuldskægget i julekrybben

Når man først har nået min alder, er der mange ting og folk, som ikke er der, når de skal være der, og som ofte er de helt forkerte steder, hvis de endelig er der.

Det almindeligste er ganske enkelt, nemlig at noget forsvinder. Det sker oftest, når jeg ser tekst-tv, og især på Danmarks Radio.

Men stor sikkerhed, stadig under nænsom hensyntagen til min alder, læser jeg en artikel ord for ord. Når jeg en time senere vil se den igen for at skrive om den, så er den væk. Alle de andre artikler er der stadig, men lige nøjagtig den, jeg vil læse, er forsvundet.

Det sker mest, når nyhederne handler om den europæiske union, men det kan skyldes, at jeg læser mange af den slags nyheder. Det sker især, når nyheden handler om noget, der ikke er så godt for unionen.

Jeg er helt på det rene, at det er mig, det er galt med. Den tanke end ikke strejfer mig, at Danmarks Radio skulle udøve censur, eller at medarbejderne har en indbyrdes kamp gående for eller imod unionen.

Men jeg sidder sidst på aftenen forleden og hyggelæser på tekst-tv, at møntunionens euro har nået den hidtidige bundrekord i forhold til dollaren. I forvejen skammer jeg mig over at være en ond, gammel mand, der kan glæde mig over den slags. Men da jeg alligevel - som de fleste søde og onde, men i hvert fald gamle mænd skal op midt på natten, så er nyheden væk. Der er hul, hvor den stod.

Jeg går tilmed uden for i regnen for at se efter, om der er en gren for parabolen, indtil jeg husker, at Danmarks Radios tekst-tv er på ganske almindelig gaffel-antenne, som ikke er overfølsom for grene. Så sidder jeg længe og kigger på hullet, hvor nyheden stod før. Og jeg gætter på dens skæbne. Måske var den kommet om på indenrigs, men skulle have været under udenrigs eller økonomi. Nej, den er bare væk.

Den slags sker tit for mig, også i dagslys. I dag har jeg læst en nyhed i tekst-tv om, at EU på WTO-mødet i Seattle har sagt ja til amerikansk gensplejset mad. Der stod, at gensplejset mad efter WTO-aftale skulle ses om et handels-emne, ikke som økologi eller fødevarer. Jeg kan endnu huske, at ordet handels var med ene store bogstaver, som de ellers kun bruger til forkortelser på tekst-tv. HANDELS, stod der, som om det var et engelsk koncertprogram.

Der stod også, at EU havde sagt ja, selvom England, Belgien og Danmark er imod. Jeg kan endda huske mine onde, gamle tanker, mens jeg læste det. Jeg hørte Marianne Jelved og Nyrup sige i kor: - Det gælder om at sidde med om bordet, selv om man får gensplejset mad.

Lidt efter var nyheden væk. Alle de andre var der, men den med HANDELS var væk som musik skrevet i vand.

Derimod har jeg i et helt døgn kunne læse om, at den amerikanske udenrigsminister har sagt undskyld på grund af balladen i Seattle. Hver gang jeg lukker op, så sige Madeleine undskyld. Den med, at Niels Helveg Petersen har talt pænt om udviklingslandene, hørte også til de holdbare.

Hvis jeg havde vidst, at gensplejset mad var HANDELS, så var jeg også taget over til Seattle og givet endnu mere grund til Madeleines undskyldninger. Ja, måske ville jeg så have hørt til dem, som Auken undrede sig over, at man ikke havde forudset.

Han var der nemlig også, i Seattle, men ikke for at møde sin gamle tennis-kammerat Helveg, som i sin tid fik Auken til at forsvinde som statsminister-emne så hurtigt som en EU-ond nyhed på Danmarks Radios tekst-tv.

Jeg går ud fra, at Auken ikke var til demonstration, men selve mødet i WTO, for jeg har set et fjernsyns-glimt, hvor han sagde, at han var forbløffet over, at man ikke kunne forudse urolighederne. For mig tog de få ord lige som tåregassen af ballonen, for jeg troede, det var den danske indflydelse, at politiet ikke var der, da de skulle være der, og at de først kom, da det var for sent.

I hvert fald vil jeg tro, at der kommer et natligt forlig om et stort tilskud til politiet i Seattle, fordi betjentene blev væk. Jeg har - med den sikkerhed, man nu kan tillægge en mand i min alder - læst på tekst-tv, at hele EU sender godt tre milliarder til genopbygningen i Kosova, mens det danske politi får godt to milliarder. Det var et hul i min hukommelse, at Danmark var så udbombet, men lige som Anders Fogh Rasmussen var jeg ikke med til det sidste møde, så det hele er måske bare tekst-tv.

Jeg er langsomt ved at vænne mig af med nyheder og tekst-tv. Jeg er klog af skade ved at gå over til Børne-etteren på Danmarks Radio, men selv her slår min børnelærdom ikke til.

I dag stod der nogle børn og lavede en julekrybbe i Børne-etteren. De var godt i gang med palmerne, så den var fin nok så langt, selvom de kun havde været tyve minutter om det.

Så kom der et spørgsmål fra den mandlige hyggeonkel, som svarer til ham, vi i min barndom kaldte "Onkel Oplæser". Han spurgte et af børnene, hvordan man nu kan vide, at ham Jesus Krist havde fuldskæg.

Hyggeonklen pegede nu på en voksen mand ved fuldskæg midt i julekrybben. Vi var flere barnlige sjæle, der hviskede til ham, at det var  da Josef. Men han var klogere, vel forberedt og havde ikke brug for at blive hvisket til. Han kørte frem med det hersens fuldskæg midt i julekrybben.

Et af børnene forklarede så, at Jesus var ham i vuggen. Det gik hyggeonklen let hen over, som om det var en forsvundet nyhed i tekst-tv. Han spurgte bare, "hvordan det var muligt at omsætte noget så komplekst som en bibeltekst til enkle billeder" i papirklip.

Barnet lod sig ikke slå ud af ordet komplekst. Barnet svarede ligefrem og stilfærdigt: - Først læser vi jo teksten og sætter os ind i den!

Hvor er børn dog blevet frække.

© Poul Erik Søe 2. december 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside