EU-tilskud til bådene
Tivoli-søen
Møldrups borgmester ny direktør for Carstensens gamle have

Hvad vi sætter til gyngerne, det vinder vi ind på karrusellen. Den hidtil alvorligste krise i dansk efterkrigs-historie er lykkeligt overstået. Partiet Venstre vil sikre Tivoli på danske hænder.

Dannebrog er blevet blåt med gule stjerner, de danske jenser har fået spansk general, den danske krone skal afløses af euroen, og velfærdsstaten omdannes til siciliansk mafia med alles kamp mod alle.

Men Tivoli vil blive reddet. Danmark opløses og bliver del af EU-kommissær Prodis forenede Europæiske Stater. Hvad gør det, når bare Tivolis italienske Pantomimeteater, den amerikanske hotdog og cola, Det kinesiske Tårn og haremspaladset nær indgangen bliver værnet?  

Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen har udsendt et ugebrev, hvor han rørende indleder med ordene "Mon ikke det gav et stik i hjertet på mange danskere, da det kom frem, at Carlsberg ville sælge sin aktiepost i Tivoli? Mange spørger sig selv, om Tivoli nu vil blive solgt til en stor udenlandsk koncern. Det er forståeligt, at så mange mennesker bekymrer sig om Tivolis fremtid. Tivoli er ikke blot en virksomhed. Tivoli er en del af alle danske familiers liv, ja, Tivoli er en del af den danske identitet."

Når Venstres formand ligefrem mærker et stik i hjertet og når op til højdepunktet, at Tivoli er del af den danske identitet, så skyldes det sikkert Tivolis madsteder, hvoraf nogle har de danskklingende navne Aladdin, A Hereford beefstouw, Bodega Tivoli vinstue, Hard Rock Café, Hercegovina, Italia, La Crevette og Mantra.

Tivoli selv er opkaldt efter den italienske by af samme navn, i hvilken Villa d'Estes have er præget af springvand og blomster. Tivoli er et af de gode eksempler på, at danskerens åbenhed over for det fremmede er ældgammel og aldeles ikke har noget at gøre med den EU-pjattede internationalisering og globalisering. Tivoli er og har altid været et mødested for det fremmede og det danske.

Men Anders Fogh Rasmussen som de fleste partiledere har ikke andet at tænke på end at få dæmpet Dansk Folkepartis fremgang. Pludselig skal alle være så danske, at det ligner grov liderlighed. Men med danskernes folkelige fællesskab har det intet at gøre. Man har sat Danmark til salg gennem 25 år, og nu skal vi fælde en tåre, fordi Tivoli går samme vej som virksomhederne, lovgivningen og selvstændigheden.

Undervejs kommer så Venstres formand i tanker om, at hans parti egentlig hedder Danmarks liberale parti, så når Tivoli skal sælges, så er det nøjagtig del af den økonomiske frihed, Venstre kæmper for. Måske husker han også, at Carlsbergs og Tuborgs presserådgiver i mange år er venstremanden Ole Andreasen, der nu sidder som Venstre-parlamentsmedlem i EU. I hvert fald skriver Anders Fogh Rasmussen:

"Egentlig er dette er jo ikke et politisk  spørgsmål. Det er Carlsbergs ret at sælge aktieposten i Tivoli, akkurat som Carlsberg eller enhver anden virksomhed frit kan købe og sælge andre aktier ud fra en forretningsmæssig interesse. Og hverken politikere eller andre skal blande sig i, hvem Carlsberg sælger til. Betragt derfor dette ugebrev mere som mit personlige hjertesuk end som et politisk budskab."

Nu er der jo alligevel et politisk budskab også i Venstre-formandens ugebrev om det stakkels Tivoli, der måske skal ejes af de væmmelige udlændinge, som ellers gerne må eje alt andet end lige netop Tivoli. Der er jo i hvert fald eet politisk budskab, Tivoli er kendt for. I restaurant Grøften i Tivoli stiftede Mogens Glistrup Fremskridtspartiet med syv af sine medarbejdere i advokat-firmaet som de første medlemmer. Man indser gerne, at det er vigtigt for Venstres formand just at værne om det minde. 

Jeg har forstået det sådan, at Carlsberg vil sælge Tivoli for at blive et af de fem største bryggerier i Europa eller verden. Det skal formentlig ske på markedskræfternes vilkår og må medføre, at små bryggerier ud over Europa skal nedkæmpes af Carlsberg for de penge, der bliver fri i Tivoli. Så sidder der nok en hel masse andre mindst lige så liberale politikere i Europa, som er noget så ivrige for EUs indre marked og harmoniseringen, men som synes, det giver et stik i hjertet, fordi netop deres lille bryggeri hører til deres folkelige identitet.

Venstre stod jo af finanslov-forhandlingerne og har lært os, at det ikke altid er vigtigt at sidde med om bordet. Men finansloven savner jo også ganske den oplagthed, spændstighed og lystige igangsætter-ivrighed, som Anders Fogh Rasmussen lægger for dagen i kampen om Tivolis redning på danske hænder. Hør bare:

"Som dansker vil jeg udtrykke det håb, at der kan findes en løsning, som bevarer Tivoli på danske hænder. Personligt tror jeg, at der er basis for at sætte Tivoli på folkeaktier. Rent praktisk er det nok nødvendigt, at en stor investor eller et konsortium af investorer køber Carlsbergs aktiepost samlet. Dette må selvfølgelig foregå på ganske almindelige forretningsmæssige betingelser. Hvis den eller de pågældende investorer ikke ønsker at beholde aktieposten, er der formentlig basis for at afhænde det hele eller dele af den som folkeaktier, d.v.s små aktieposter som sælges til ganske almindelige småinvestorer. En sådan spredning af aktiebesiddelsen ville også vanskeliggøre fremtidige forsøg på udenlandsk overtagelse."

Hvor var Anders Fogh Rasmussens iver, da Hafnia gik ned, da EU-svindelen fældede EU-kommissionen, og hvordan ligger det med de milliarder, som de svageste i Danmark er blevet snydt for? Hvor er Venstres storslåede planer? Men Tivoli! Han siger selv:

"Normalt ville jeg ikke gå så højt op i, hvem der er ejerkredsen bag et aktieselskab. Det vigtigste er, at selskabet får tilført den kapital, som kan sikre det en fortsat udvikling. Det gælder selvfølgelig også Tivoli. Men med Tivoli spiller der også en masse følelser ind. Ikke et ondt ord om Anders And. Men Tivoli er nu engang noget unikt dansk. Ikke på grund af forlystelserne alene, ikke på grund af haven alene, men på grund af den samlede atmosfære, hvis lige jeg ikke har fundet noget sted i verden. På ét sted får vi i Tivoli præsenteret det lille eventyrland, som Danmark jo i grunden er. Derfor siger mit hjerte mig, at det ville være godt at bevare Tivoli på danske hænder."

Tivoli er altså efter Venstre-formandens syn et billede på eventyrlandet Danmark. Er Tivoli ikke et sted, hvor iskagerne er for dyre, hvor de enarmede tyveknægte og rouletterne er bærende, og hvor man betaler for bliver hejset op i luften for at falde brat ned for egen regning?

Men hvorfor skulle jeg dog bidrage til at gøre den tåreramte Venstre-formand endnu mere ked af det. Inderst inde er jeg jo heller selv i tvivl. Det er Venstre - og Venstre alene, der kan redde Tivoli. Jeg læser Fogh Rasmussen sådan, at inden nytår er Venstre-borgmesteren i Møldrup kommune gjort til direktør for Tivoli. Han ved virkelig, hvordan man redder danskheden. Det er ham, der har godkendt en kommunal ansøgning om EU-tilskud til to robåde, der skal fremme turismen i Møldrup kommune. Med ham som formand vil bådene på Tivoli-søen kunne få EU-tilskud, pantomime-teatrets medvirkende kan blive sendt på sprogskole i Brüssel, gevinsterne i lykkeboderne blive udbetalt i euro og rutschebanen som nemt som ingenting gøres til sponsoreret sindbillede på møntunionens valutaen. I hvert fald ender den da på bunden.

Nå, det er jo ikke noget, jeg bestemmer. Og her er jeg enig med Venstres formand, som slutter sit ugebrev: "Nå, til syvende og sidst er det jo ikke noget, jeg bestemmer - og det skal jeg heller ikke. Jeg ville blot som borger i Danmark
komme med dette lille hjertesuk. Tivoli spiller en rolle i næsten alle danske familiers liv. Vi er vokset op med Tivoli. Som børn kom vi der med forældrene i hånden. Som unge kom vi der med den elskede i hånden. Og som forældre og bedsteforældre kommer vi der med børnene og børnebørnene i hånden. Og sådan følger Tivoli os livet igennem. Oplevelsen forandrer sig med årene. Men den særlige blanding af pantomime og pandekager, karruseller og kammermusik, skydetelte og skipperlabskovs, blomster og baljebane, revy og radiobiler, Carlsberg og candyfloss er noget enestående, som ingen andre steder i verden kan byde på. Jo, jeg så gerne, at Tivoli blev bevaret som den danske perle,den gamle have er."

Nej, hvor bliver de bange i Dansk Folkeparti, når de læser det. Tivoli for danskere! Men ærligt talt, Danmark går ikke under, fordi Tivoli kommer på udenlandske hænder.

Mister vi Tivoli, så har vi jo Venstre, som byder på det selvsamme som Tivoli. Venstre spiller en rolle i næsten alle danske familiers liv. Vi er vokset op med Venstre. Som børn hørte vi Knud Kristensen sige A uden at stemme på det. Venstres Ungdom havde de bedste baller, da vi sværmede med den elskede. Som forældre og bedsteforældre tager vi børnene ved hånden og peger på Anders Fogh Rasmussen, Tivolis redningsmand. Den særlige blanding af pantomime og de Luze cognac med dens strejf af egetræ og rosenblomst, Ivar Hansen med den særligt danske kinesiske krukke, Bertel Haarder med sine uselviske, godt lønnede dobbeltposter, Brixtoftes pensionist-rejser til syden og Helge Sanders kultur-drømme om Hamburg som Hernings venskabsby i kamp mod det København, som er løbet med operahus, skuespilhus, bibliotekshus og musikhus.

Ja, nu slår det mig. Flyt Tivoli til Herning! Så kan man lave seksdagesløb i Tivolis koncertsal, og Møldrups borgmester kan sælge pandekager formet som tilskudsberettigede robåde ved indgangen med gult marmelade og blåt flormelis. Venstre ved man, hvor man har. I Tivoli.

© Poul Erik Søe 7. december 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside