Løbsk
Liberal drøm om Danmark som del af "demokratiernes politi"

Også partiet Venstre har opdaget, at valget til EU-parlamentet er overstået. Nu kan partiet skifte kurs - eller vende tilbage til den gamle. Partiets nye formand, Anders Fogh Rasmussen, havde ellers med megen klogskab og åbent sagt, at Venstre gik væk fra den vej, partiet havde fulgt under Uffe Ellemann-Jensen. Man måtte få det indtryk, at selv Venstre ikke længere så alt fra EU som guddommeligt.

Men nu er vi tilbage, hvor gyngestolen kom fra. Nu siger Anders Fogh Rasmussen, at Danmark skal af med mer af sin selvråderet. Vi skal give de folkelige rettigheder i hænderne på EU og NATO endnu mer end før.

Anders Fogh Rasmussen har fået lavet sig en drage med et fint formet budskab, der siger, at menneskeret skal stå over statsret. Det skal lyde som noget splinternyt. Men man må da gå ud fra, at Venstre som frisindet parti altid har ment, at menneskeret står over statsret. Måske partiformanden ikke lige har tænkt på, at det er den tankegang, man finder hos de danskere, der skjuler flygtninge. Måske var det slet ikke meningen, at hans ord skulle fremkalde den slags sammenligninger.

Men Venstre bruger jo ikke ordet frisind mer. Nu pynter partiet sig i stedet med fremmedordet liberal. Grundtvig oversatte ordet liberal til dansk og sagde, at tydningen var løbsk.

Og det er netop indtrykket, at Venstre er løbet løbsk, når partiformanden nu siger, at Danmark bør støtte den nye NATO-strategi, hvor NATO bliver en slags "demokratiernes politibetjent".

USA så længe sig selv som verdens politibetjent. Det har der været megen sund amerikansk indsigelse imod, og også præsident Clinton har taget afstand fra tankegangen. Nu skal NATO så overtage politistaven fra USA. Det er en falsk lære af Kosova-krigen. Det gale var, at krigen ikke havde FN som ramme. Det blev ved med at være galt, og derfor kunne krigen ikke - som NATO også nu selv siger det - vindes med bomberne. Det var forhandlingerne, ikke i EU og ikke i NATO, men mellem verdens syv største industri-lande plus Rusland, der fik standset krigen.

Anders Fogh Rasmussen får undervejs sagt til os, at Danmark som stat ikke udtrykker menneskeret, men det gør EU og NATO. Mon han rigtigt har fået det snakket igennem med - Frankrig! Franskmændene har just fået dom for, at de franske myndigheder har brugt tortur mod fanger. Den slags domme er Frankrig og Tyrkiet ene om i Europa. Men vi har jo lige lavet fælles politi-aftale med franskmændene. Det er dem, vi virkeliggør menneskeretten sammen med i EU. Skal der slet ikke siges noget fra dansk side om den franske tortur? Skal der være tavshed, som da fransk hemmeligt politi optrådte som stats-terrorister og sprængte en Green Peace båd i luften i New Zealand med mord til følge?

Det er ikke nogen overraskelse, at Anders Fogh Rasmussen vil af med de danske undtagelser, som hans parti har været med til at gennemføre og vedtage, inden det danske folk blev spurgt i en folkeafstemning. Ganske vist pralede Uffe Ellemann-Jensen af, at selve opfindelsen af de fire forbehold var hans og sket i hans ministertid, som blev standset af sagen om Erik Ninn-Hansens lovbrud. I virkeligheden havde Venstre blot skrevet forbeholdene af fra Socialistisk Folkepartis EU-program, som Uffe Ellemann-Jensen ophøjede til et såkaldt nationalt kompromis, men som blot var fodnoter af den slags, han tidligere kæmpede imod.

Venstre har redeligt nok hele tiden sagt, at partiet vil af med de undtagelser, partiet selv har opfundet og stemt for gennemførelsen af. Nu hedder det hos Anders Fogh Rasmussen, at fjernelsen af de danske undtagelser skal ske gennem velannoncerede folkeafstemninger. Der er ingen grund til at lægge onde tanker ind i Fogh Rasmussens ordvalg. Med udtrykket velannoncerede folkeafstemninger tænker han ikke på de statsbetalte hverve-annoncer for et ja, men det gør vi andre. Fogh Rasmussen vælger udtrykket for at sende en hilsen til statsministeren, der udskyder datoen for folkeafstemningen i håb om, at hans egne meningsmålinger og euroens kurs vil stige.

Men ordet velannoncerede bringer også tanken hen på dagens alvorligste udsagn om Kosova-krigen. Krige vindes med ord og billeder. Det er det velannoncerede, der griber masserne. Ikke fordi det er noget nyt. Sådan arbejdede den nazistiske propaganda-minister Goebbels med radio og billeder, da massehysteriet skulle kaldes frem. Vi har set det i mange krige siden. Alle krige vindes med ordmord. Alligevel er det grumt i dag i Berlingske Tidende at læse, hvordan snuhed og propaganda-tilrettelæggelse var afgørende for Kosova-krigens udfald.

NATO-talsmanden Jamie Shea forklarer, at da NATOs fejlbombninger fremkaldte indsigelse og drøftelse i NATO-landene mellem almindelige mennesker, så valgte man den trykte og elbårne presse som våben. Han skildrer, hvordan man bestilte NATOs stærkeste politiske ledere, amerikanernes Clinton, englændernes Blair, tyskernes Schröder og franskmændenes Chirac, til dagligt at træde frem med det enkle budskab, at NATO ville vinde og Milosevic tabe. Alle kan huske, hvordan de politiske ledere herhjemme også pludseligt mistede enhver lyst til demokratisk drøftelse og i stedet blev førte dukker, der blot gentog de stores ord.

Udtrykket "demokratiernes politibetjent" forudsætter, at der er demokratier. Og demokratier forudsætter, at der er åben og fri drøftelse, alsidig og redelig oplysning. Måske er det rigtigt, som nogen siger, at krige aldrig kan vindes. I hvert fald er det sandt, at demokratiet tabte, blev gjort ubrugelig just af dem, der skulle værne demokratiet, og afløst af den velannoncerede propaganda.

© Poul Erik Søe 8. august 1999

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside