Lav selvstyre-fond for Færøerne
af overskydende bloktilskud

Statsministeren smisker med truende velvilje, der latterliggør Danmark

Pludselig er der meget om Færøerne i den skrevne og elbårne presse. Grunden er ikke en særlig optagethed af det færøske folk i den danske presse. Men statsminister Poul Nyrup Rasmussen er gæst på øerne, og alt mens Nyrup taler om globalisering over for færøsk selvstyre, fejrer pressen den selvsamme globalisering ved at sætte Færøerne på landkortet, fordi historierne lige nu kan gøres danske på grund af minister-gæsteriet. Op og ned ad den globaliserede Algade.

Poul Nyrup Rasmussen er dybt skyldig i forhold til færingerne. I første del af halvfemserne bidrog den danske stat, omhyggeligt skjult for færøske folkevalgte, til en armod, der på Færøerne satte en folkevandring i gang, som forholdsmæssigt kun kan sammenlignes med anglernes udvandring fra Sydslesvig til England i jernalderen og danske bonde-sønners flugt til Amerika i forrige sekel.

Nu går det godt på Færøerne, men det vil være utilgiveligt at glemme, at tusinder af færingerne blev ramt af en vilkårlig skæbne, blev hjemløse og fattige og måtte drage udenlands, for hvor der er arbejde, er der altid en færing.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen skjulte den danske stats handlinger i krisen selv over for sin partifælle, den daværende landsstyreformand på Færøerne. Danmarks bod for Nyrup Rasmussens vilkårlighed blev på over en milliard. Men pengene endte oftest andre steder end i de slægter, som den politisk fremkaldte krise havde ramt.

Poul Nyrup Rasmussen har siden brovtet sig af, at han under de pinlige drøftelser i Torshavn gik ud på vejen og spurgte deltagerne i færingernes tavse krævegang mod ham, om der var nogen, der ville tale med ham. Det var der ikke. Han må åbenbart mene, at det var en mægtig sejr, han vandt i det øjeblik. Måske så danske fjernsyns-kiggere det sådan. I virkeligheden fik han det svar, han selv tidligere havde givet færøsk politiks førstekvinde og det færøske folk - tavshed. Færingernes tavshed var værdig, statsministerens brovten uværdig. Især da han siden for åben skærm spillede på helte-gerningen.

Nu er den danske statsminister pludselig meget snakkesalig i Torshavn. Han taler som sædvanlig om penge, ikke om folkelighed og friheds-følelser, og så siger han hele tiden globalisering, som om hans døde livord har noget at gøre i den sammenhæng. Hjemme vil hans indenrigsminister, kulturminister og undervisningsminister i kampen om Dansk Folkepartis stemmer have folk til at være mere danske, med indenrigsministerens ord som et modtræk mod de fremmedes kultur. Mon ikke statsministerens udgangspunkt burde være, at færingerne først og fremmest skal være færinger og færøske - ikke som et modtræk som det danske, men som en opmuntring til danskernes og til alle folks selvstændighed.

Statsministeren siger ganske vist, at færingerne selv skal vælge deres grad af selvstyre, og det er selvfølgeligt, da friheden er ethvert folks ret. Men hans velvilje er altid truende. Og hans trusler er altid smurt med levertran. Han taler ikke om færøsk selvstyre i eller løsrivelse fra rigs-fællesskabet som en åndelig og folkelig frigørelse, men som drejeknap for det pengemæssige bloktilskud til Færøerne. "Bloktilskuddets størrelse vil afhænge af, hvor meget selvstyre færingerne ønsker," siger Poul Nyrup Rasmussen ifølge Danmarks Radios tekst-tv i dag.

Det er mer håndgribeligt, når direktøren for Den færøske Landsbank Sigurd Poulsen og den færø-sagkyndige professor Martin Paldam i Århus samstemmende siger, at bloktilskuddet kan standses i hvert fald i øjeblikket, hvor færingernes pengetilstand er bedre og velfærden god på ny. De har begge den viden, at færingernes vilkår er kraftigt svingende - som fisketallet i Atlanterhavet omkring øerne.

Selvsagt skal der være sammenhæng mellem færingernes egen indtjening og de tilskud, færingerne som mange andre også hernede modtager fra statskassen. Men der skal også være sammenhæng i ordene. Hvis bloktilskuddet skal fjernes alligevel, latterliggør statsministeren Danmark ved at rende rundt og tale om, at tilskuddet skal væk i takt med udviklingen af det færøske selvstyre eller en endelig løsrivelse.

I stedet for pludselig og voldsomme ændringer i bloktilskuddet vil den lempelige fremgangsmåde være, at bloktilskuddet værnes, men kun udbetales i forhold til færingernes egen indtjening. Resten sættes i et fond, der kunne kaldes selv-styrefonden. Her vil der så være midler til at modstå de pludselige dyk, som den særligt følsomme færøske indtjening er udsat for. Men mere væsentligt vil der være midler til rådighed i den vanskelige overgangs-stilling, øerne kommer i ved egentlig selvstyre eller løsrivelse. Vi skal da ikke svække færingerne, just som de vælger frihedens vej, men styrke dem. Sådan gør vi da ved alle folk uden for rigsfællesskabet, i østlandene og andre steder i verden.

Danmark skal ikke gøre sig lille ved at hævne sig på folkelig selvstændighed blandt færinger. Vi skal ikke truende stille os op med tegnebogen som våben mod folk, der vil deres frihed. Vi skal indse, at det tjener Danmarks ære og omdømme, hvis vi ivrigt og hjælpsomt stiller os til rådighed for den friheds-drøm, der jo grundlæggende også er vor egen.

© Poul Erik Søe. 6. august 1999

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside