EUrublen
Statsministeren trækker euroen ud af dansk EU-valgkamp

Den ny EU-mønt euroen er på kun fire måneder blevet Europas rubel. Som den syge russiske møntenhed svækkes euroen dag for dag. Euroen kan ikke klare sig over for dollar. Den russiske mønt rublen har egentlig sit navn fra et stykke, der er hugget af en sølvbarre. Det passer lige så godt på den syge euro, der dag for dag må se verdens børser hugge stykker af dens værdi.

Danmark har uden nogen som helst forudgående folkelig drøftelse erklæret at ville binde sig til euroen, så den danske krone følger euroen på 2½ procents afstand. I den jubel, der hovedløst så væk fra euroens fremtid som rubel, satte regeringen en dansk krog i euroen. Man var faldet for sin egen lovsang. Regeringen og EU-partierne havde læberne så indsmurt i lovtalernes levertran, at euro-ordene gled ind i politikerne selv som sandhed.

Nu er pengemarkedet en anden virkelighed end middage på EUs regning. EU-kommissionens kontor i København skriver bare andre navne på værtshus-regningen, hvis middags-gæsterne ikke passer til EU-reglerne. Men sådan spiser man ikke kirsebær med de store på børserne. Her har EU mødt en virkelighed, som man ikke kan svindle sig uden om.

I den europæiske investeringsbank er der fejlet og svindlet for fem milliarder af skatteydernes kroner, røbede Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag. Der går ikke en dag uden nye meldinger om svindel i EU. Men den EU-kommission, der nylig fik et fælles ansvar for svindlen, sidder godt og trygt endnu - også med dansk velsignelse.

Men euro-mønten skal trives sammen med den øvrige verden, og den har ikke haft godt at komme uden for EUs mure, hvor svindel og lovtaler ikke gør det alene. Følgen er, at euroen er tærsket på plads dybt nede efter et frit fald dag for dag. Ja, pengemarkedet spår endda, at det med sikkerhed går værre endnu.

Følgen er, at de EU-lande, der står uden for euroen, har værdi-fremgang, England, Sverige og Norge. Mens Danmark har taget elevatoren ned med EUs rubel. De fleste husker sikkert, hvordan Danmarks udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, med maven i skulderhøjde jublede over, at Danmark som det eneste land "havde fået tilbudt" aftalen om at følges med euroen.

Andre husker, hvordan Danmarks økonomiminister, Marianne Jelved, 29. marts 1999 var ude at sige, at når danske aktier faldt i kurs, så har det ikke sammenhæng med, at Danmark ikke er medlem af euroen. Marianne Jelved har ret på sin egen vrangvendte måde. Aktie-dykket skyldtes ikke Danmarks manglende medlemsskab af euroens møntunion, men at vi trods det manglende medlemsskab meddelte, at vi ville binde os til euroen. Det er gået ganske anderledes i Sverige, som står frit.

Andre husker, hvordan vi fra marts i år skulle have været udsat for det, Marianne Jelved kalder for "folkeoplysning" om euroen. Der skulle bruges 18 millioner kroner til propagandaen. Hensigten var på intet tidspunkt at "folkeoplyse" om euroen, men at gøre den ny mønt til del af de danske EU-partiers valgkamp forud for valget til EU-parlamentet 10. juni.

Nu har statsministeren så meddelt, at regeringen står af. Det vil tage mindst tre år, før danskerne får en euro i hånden, hævder Nationalbanken. Og statsministeren siger så, at regeringen standser forberedelserne til en overgang til euroen. Han mener, at politikerne kan komme for langt forud for folket.

Det havde han ikke ment, hvis euroen havde klaret sig som mønt og ikke var endt som EUrubel. Statsministeren har læst meningsmålingerne. Ikke engang halvdelen af danskerne går ind for euroen. Den ny mønts søsætning er sket samtidig med de daglige svindel-meddelelser fra EU. Der er en sammenhæng, som folkene i EU-landene og på børserne udmærket indser, men som statsministeren har været længe om at få øje på.

Tilmed kan EU og den danske regering ikke ligge i ly af Kosova-krigen. Den er ingen forklaring på euroens skæbne som ny rubel. For amerikanerne, der er ikke så lidt mere i krig i Jugoslavien end europæerne, har samtidig fremgang for dollaren.

Hensigten med statsminister Poul Nyrup Rasmussens tilbagetog fra euroen er klar. Euroen er ikke brugbar i valgkampen før EU-valget 10. juni. Tilbage er kun to emner til den valgkamp, EUs svindel og bedrageri.

© Poul Erik Søe 21. april 1999, trykt i Aalborg Stiftstidende 25. april 1999.

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside