Heldigvis dør de fleste,
før det koster samfundet penge

TV2 lavede velgørende og fri dokumentation i aften på bonelock cementen. De løse hofter var emnet, skønt enhver ved, at vi for længe siden er kommet forbi det tidspunkt, hvor bonelock (boneloc) overhovedet burde kunne være et emne i fjernsynet.

Vi havde endnu engang troet, at politikeres ord stod til troende. Når de siger, at de vil have en undersøgelse af bonelock sagen, så tror vi, at vi får en undersøgelse. Men det er altsammen stemme-støvsugning, aldrig alvor. Fra partiet Venstre over Centrumdemokraterne til Enhedslisten lød de benstærke krav om undersøgelse til bunds. Det var alt sammen løst cement.

Der er først og fremmest grund til at rose TV2 - i dette tilfælde også Nordisk Film som produktions-selskab - for uhysterisk fremlæggelse af den dokumentation, der var tale om. Det var en aften velgørende fri for snu bongo-trommer og fastlåst dokumentar-stil. Det er gået for vidt med dum-dum-kugler i Rapporten på Danmarks Radio, selvom det er en enestående dygtig redaktion. På TV2 var der en enkelt lydgivende operations-lampe for meget, men ordvalget var stærkt og vredt - med god grund.

Vi så en kone i en kørestol, som var uegnet til udendørs brug. Hun var fejlopereret, men da hun bumpende kørte i Socialcentret for at få hjælp til en egnet kørestol, så tænkte de som Poul Nyrup Rasmussen. De troede, de kunne nøjes med alle de kendte ord, hele læsset af ligegyldigheder. Men da så TV2, Nordisk Film eller Fak2ren havde været i Socialcentret, så var der straks penge til en ny kørestol. Fy for satan!

I tre år fik hun afslag til en udendørs kørestol - men da fjernsynet dukkede op, så gik der kun  en uge, før kørestolen var bevilget. Nogen vil sige, at det viser fjernsynets magt. De tager fejl. Det viser systemets forræderi mod de svageste. Det er samme tankegang som den, at nu skal der skæres ned på dagpenge, netop som der er færre, som skal have dagpenge, fordi der er flere og flere i arbejde. Det er samme saltfri havregrød, som gav statsministeren det store nederlag på socialdemokratiets kongres.

Midt i hele udsendelsen stod sundhedsminister Carsten Kock, som minister flyttet til et område, han ikke har begreb om, og mente, at hele sagen om bonelock var sluttet.

Lige så slemt stod den i sammenhængen her følelseskolde Yvonne Herløv Andersen, centrumdemokraten uden nogen form for politisk vilje eller ansvar. Hun havde - som vi hørte - i folketinget lovet en undersøgelse af Rigshospitalets rolle i bonelock sagen. Nu krøb hun vellystigt ind under gulvtæppet, uansvarlig og tøset, fjollet. Et ord er ikke et ord for en centrumdemokrat, men bare en lyd, indtil vinden blæser fra en anden retning. Hvor skamfuldt.

Samtidig med, at nye folk i Rigshospitalets forvaltning sagde de ord, der var nødvendige indrømmelser i sagen.

Lars Nordskov Nielsen, den tidligere ombudsmand, blev sat til at undersøge bonelock sagen - men kun Sundhedsstyrelsens rolle. Han havde som vanligt mands mod til at sige, at hans undersøgelse selvsagt ikke var en fuldstændig undersøgelse af de ansvarlige i denne sag. Lars Nordskov Nielsen står mere og mere som en af de fremmeste, der har klædt ombudsmands-stillingen - og som i hverdagen fastholder den ansvarlighed og det mod, der hører embedet til. Sådan hørte man ham i hvert fald her.

Mer end 3000 danskere er opereret med bonelock cementen. Af de patienter, der på Rigshospitalet er opereret med bonelock cement, er allerede 30 procent døde. På Esbjerg Sygehus, der sammenlignet med snuheden på Holstebro Sygehus viste sig at være et fornuftigt og menneskeligt sted, formentlig fordi der er så mange læger og sygeplejersker uden for lægemagtens hjemlige system, er det 25 procent, som er døde siden deres bonelock operation. Det er sådan, det danske samfund viser sin menneske-kærlighed. Træk ansvaret i langdrag, så mindsker døden erstatnings-beløbet.

Pludselig så vi lyset fra Fyn. Amtsborgmesteren, Karen Nøhr fra Det radikale Venstre, fortalte om, hvordan de fynske patienter, som er blevet ramt af den hæslige skalten og valten med folks sundhed, får erstatning. Hendes ord giver et helt gib i een. Et ordentligt menneske på en politisk post! Carsten Koch og hans billedskønhed blegner over for redeligheden hos denne fynske kvinde.

Og hvad  siger så den fejlplacerede minister, Carsten Koch, som hele tiden siger noget om det, han ikke ved noget om. Jo, jo, jo, ministeren siger: - Det er trist!

Det triste er, at et menneske som Carsten Koch har nosser så løse som bonelock cementen. Hvorfor smider han dog ikke tøjlerne og indrømmer, at han - fordi minister-kabalen skulle gå op - er sat til at forvalte, hvad han er aldeles uden evne til eller forudsætning for at tage sig af. Ikke at han skulle være socialt uddannet for at være minister på den post, tværtimod. Men han skulle have mod til at kunne vælge kanter for glathed, vrede for pjattede ord, harme for løs snak, medfølelse for taktik og strategi.

© Poul Erik Søe 22. september 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside