Israels lebensraum
og dansk ytringsfrihed

"Operation dagsværk" er som navn på en hjælpeform en sær blanding af sprog fra militæret og husmandsbevægelsen. Tanken i "Operation dagsværk" er, at gymnasie-elever yder et stykke praktisk arbejde, som de får en modydelse for, og de penge går så til et formål, der skifter fra år til år, men altid er en mellemfolkelig hjælp til trængende ude i verden.

I tidsmæssigt nedkortet form ligner det den praktiske hjælp, som også mange danske unge gav til det ny Israel, da staten var oprettet efter anden verdenskrig. De unge havde ikke penge, de kunne støtte Israel med, men de gav en hånd med i en israelsk kibbutz, en gruppe-lejr, hvor indbyggerne var fælles om arbejdet og havde fælles ejerskab.

Det er på afstand indlysende, at mange unge blev lokket til den indsats af en særlig idealistisk, nogen vil sige propagandistisk fremstilling af den nye stat. Få af de lande, der var medansvarlige for oprettelsen af staten Israel, var dog i tvivl om, at der var på det tidspunkt var gemt en politisk nødvendighed både i idealismen og den ensidige oplysning, der helt glemte hensynet til det palæstinensiske folk, som var forjaget fra det ny Israels område.

I dag er det så om ikke omvendt, så i hvert fald sådan, at mange også har øje for de lidelser, der er påført palæstinenserne. Og der er for få danskere tvivl om, at palæstinenserne selvsagt har ret til deres egen stat.

Det er lige så indlysende, at igen må det være unge, som med de stærkeste ord og den stærkeste vilje kæmper for nødvendige ændring. Det ville ganske enkelt være flovt, om den hjælpeform, der kalder sig "Operation dagsværk" år efter år overså det palæstinensiske folks lidelser, blot fordi Danmark historisk har været en af staten Israels fremmeste støtter.

Så i november arbejder danske unge for at skaffe penge til fem uddannelses-steder for palæstinensisk ungdom i Gaza og på Vest-bredden. Det er et rimeligt mål, skønt et dagsværk måske ikke er nok, og det er ikke en tøddel mer ensidigt, end da unge danske myldrede til Israel for at række den ny stat en hånd - dengang uden tanke for palæstinenserne.

Israels ambassade i Danmark har gennem en engelsk-sproget tals-kvinde gjort indsigelse mod indsamlingen og især den oplysning, unge danske får om palæstinenserne og den israelske stat. Til nu er der dog ikke peget på oplysninger, der ikke svarer til virkeligheden. Ambassaden kan ikke lide billeder af pigtråd, og den slags billeder er da også nemme at undgå - ved at fjerne pigtråden.

Ambassaden er selvsagt i sin gode ret til at gøre politisk indsigelse mod danske synspunkter, der efter ambassadens mening byder staten Israel imod. Og det er tilmed velgørende, at ambassadens folk - bortset fra sproget - deltager i denne drøftelse næsten som borgere i Danmark og ikke officielt gennem det danske udenrigsministerium.

Det er mere overraskende, at Mosaisk Troessamfund helt ensidigt er gået ind i den samme drøftelse. Mosaisk Troessamfund ser jeg som et dansk tros-samfund på linje med andre danske tros-samfund, og om ingen af dem ville jeg vente, at de var talerør for udenlandske stater.

Jeg går ud fra som givet, at Mosaisk Troessamfund ikke hyppigt udtaler sig imod den nuværende israelske regerings voldsmetoder, krænkelser af FNs vedtagelser og ulovlige bosættelser, der i sin fremdrift ikke kan have andre forbilleder end tredivernes tyske drømme om "Lebensraum", og at den tilbageholdenhed skyldes, at tros-samfundet ikke ser sig som en politisk bevægelse og da slet ikke som en bevægelse uden for det danske samfund.

Mosaisk Troessamfund siger ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens tekst-TV på TV3 (11.9.1998), at Operation dagsværk har gode intentioner, men folkene bag det ved ikke nok om, hvad de beskæftiger sig med. Mosaisk Troessamfund kalder undervisnings-materialet "anti-israelsk og til tider direkte propagandistisk i både form og indhold".

Mosaisk Troessamfund kunne, når det vælger det politiske sprog, have føjet til, at der i dag ikke er bedre måde at forsvare staten Israel på end at støtte palæstinenserne, deres krav om en selvstændig stat, fri fra besættelsesmagten, og da især at give unge palæstinensere håb. Adskillige medlemmer af Mosaisk Troessamfund har, når de ytrer sig uden for trossamfundet, været på linje med denne tankegang.

Det vil om enhver politisk ytring om andre folkeslag kunne siges, at man aldrig ved tilstrækkeligt. På den måde standser muligheden for demokratisk drøftelse. Dansk tankegang ville være, at måske ved de unge i "Operation dagsværk" ikke nok her ved indledningen til årets indsats, men at de netop vil lære af den drøftelse, som årets hjælpe-emne sætter i gang. De unge skal altså ikke standses i deres indsats og drøftelse, men takkes, fordi de tager emnet alvorligt. Israels ambassade og Mosaisk Troessamfund burde i stedet for at slå stor-alarm tilbyde drøftelse og oplysning.

Det danske samfund og dansk ungdom har ikke brug for en særskilt belæring om, hvordan der retteligt bør tages stilling til mellemøstlige spørgsmål. Ikke at danskere skal hævde en særlig ret til at tage stilling i disse spørgsmål. Vel omkring 7000 unge danskere meldte sig som soldater på nazismens side, og modsat ved vi, at danskerne gjorde en indsats for at redde danske jøder, selvom nogen tog sig godt betalt for det.

Men der er i Danmarks forhold til staten Israel intet, der spærrer for retten til selvstændig dansk stillingtagen, heller ikke til ønsket om at give bedre uddannelses-vilkår til unge palæstinensere - og til at få den israelske pigtråd fjernet.

Den israelske stats synspunkter har i Danmark heller ikke andet end gode muligheder for at komme til orde, også de propagandistiske. "Operation dagsværk" er kun et meget lille modstykke til, hvad der ellers siges om staten Israel i Danmark. Spørgsmålet er, om det i det hele taget er et modstykke. Indholdet og standpunktet i "Operation dagsværk" er ikke Israel-fjendsk, men er den bedste støtte til de kræfter, der i staten Israel vil en anden vej til freden end det voldsstyre, som flertallet ved seneste valg i Israel bragte til magten.

Det må for en dansker, uanset tros-samfund, være vigtigt, at den politiske støtte gælder de demokratiske kræfter, der findes i Israel og blandt palæstinenserne, og som i øjeblikket har meget ringe vilkår, mens pigtråden afløser de bånd, der historisk og menneskeligt knytter palæstinensere og israelere sammen.

© Poul Erik Søe 12. september 1998
Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Læs også fortsættelsen i artiklen 24. september 1998:
Mosaisk Troessamfund støtter
indsamling til palæstinensere

Enmandsavisens forside