Forældet vikingetid i TV2
Der er grund til at glæde sig, når Klaus Hagen Petersen har udsendelser i fjernsynet. Og en ny udsendelses-række om Danmark i tusind år kan sagtens undervejs indfri de forventninger, man har til ham.

Men vikingetiden synes ikke at være et emne, han følger meget med i. Ellers også mangler han mod til at vælge mellem de vitterligt mange tolkninger, som nye fund muliggør. Det var indtrykket af udsendelsen i aften (12.10.1998).

Grunden til, at det hele virker noget forældet, kan være, at Klaus Hagen Petersen måske er ude i et ærinde, som endnu er ukendt for os. Vi fik at vide, at den danske stat er 1000 år, den danske nation endnu yngre, hvad han ville vende tilbage til.

Jeg skal ikke foregribe udsendelserne, men der kan være en hensigt med ikke at tale om det danske folk og dets alder, hvad der ellers var lejlighed til i Jelling. Her hilste vi nok på Haralds sten, der mindes staten Danmarks tilblivelse, men hvor Gorms sten over Thyra blev så hastigt forbigået, at vi ikke fik at vide, at den bærer den ældste gengivelse af ordet Danmark - endnu før staten blev til.

Hedeby, der filmisk er det mest spændende vikinge-område at gæste, blev fremstillet som den største vikingeby, hvad der nok er tvivlsomt efter de nyeste fund i Ribe. I hvert fald er Ribes vikingeby omkring hundred år ældste end Hedeby. Vikingebyen i Ribe er Nordeuropas ældste.

Når jeg går op i de ting, skyldes det Klaus Hagen Petersens indledning. Vi var i hans gamle skole, og vi bladede i en Danmarkshistorie - alt for at skildre, hvor gammeldags Danmarkshistorien og vikingetiden blev skildret i Klaus Hagen Petersens barndom.

Vil man hænge den nærmeste fortids historiesyn ud som forældet, skal man selvsagt vogte sine egne ord. Men Klaus Hagen Petersen værnede ikke sig selv. Han fortalte om vikinge-broen over Vejle Ådal, men nævnte ikke det nyeste fund, vikinge-broen fra slutningen af 700-tallet - altså ved vikingetidens indledning. Broen er fundet ved Nybro vest for Varde og langt ældre end den over Vejle Ådal.

Udsendelsen nævnte og viste billeder af vikingetidens ringborge, men det nyeste fund af ringborgen i det gamle danske Skåne var glemt eller gemt.

Vikingetidens togter blev omtalt som dansk udvandring til England og Normandiet. Men ikke et ord om de mange byer, der i Irland er grundlagt af danske vikinger, blandt dem Irlands hovedstad Dublin.

Vi fik helt traditionelt fremstillet det sådan, at danskerne tog sig af England og Normandiet, nordmændene af Færøerne, Island og Grønland. Et nordligt færøsk fund viser, at vikinger, bosiddende i Irland, togtede til Færøerne og grundlagde en bygd.

Vikingeskibene blev, nok fordi der var flest billeder at hente her, mest vist som norske, hvorimod Vikingeskibs-museet i Roskilde og de fine fund herfra næsten blev forbigået, og det var sært, da udsendelses-rækken nu hedder Danmark i tusind år. Men ved at vælge den løsning går seerne glip af de spændende sammenhænge mellem vikinger fra flere lande, for eksempel fundet i Roskilde-fjorden af et vikinge-skib, bygget i Irland, formentlig af danske vikinger derovre.

Danske vikingers indkaldelse til at opbygge den russiske Novgorod-stat var der intet om, selvom fundene forlængst er frigivet under Gorbatjov. Danmarks Radio har for længe siden skildret disse enestående fund, der ændrer opfattelsen af bredden i dansk vikingetid. Helt sært var fraværet af fundene fra dansk vikinge-tid i Coppergate i York.

Når udsendelsen nu har som udgangspunkt, at historie-fortællere lige før os selv tog så grundigt fejl, så må det undre, at den historie-ændrende nyopfattelse, som ses på museet Ribes Vikinger, slet ikke var omtalt. Her er opfattelsen, at vikingerne i langt højere grad end antaget først og fremmest var håndværkere og handelsfolk, ikke så meget krigere som vi har troet. Det er nøjagtig de synspunkter, der også vinder frem på Nationalmuseet i Dublin og på det arkæologiske center i Coppergate.

Det må siges rent ud, at de dejlige billeder ikke kunne skjule, at her fik vi en forældet vikinge-tid og en fortælling uden dristighed og personlig indlevelse.

© Poul Erik Søe 12. oktober 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside