Socialdemokratiet
er en stat i staten

Partiet har påført danskere, der mente noget andet end socialdemokraterne, alvorlige lidelser og hårde skæbner
Uhyggen risler ned ad ryggen ved tanken om, at EU bortset fra to stater er under socialdemokratisk ledelse. Det er tilstanden, netop som politi-samspillet i Schengen-aftalen inden for EU muliggør overførsel af oplysninger om de enkelte borgere fra det ene land til det andet.

Det er historien, der viser, hvor alvorligt det er, og hvor uhyggeligt landets største parti ikke bare er indblandet i, men har været ledende i ulovlig virksomhed. Socialdemokratiet i Danmark har haft sin egen efterretningstjeneste, der har ladet oplysninger om danske borgere sive til den amerikanske efterretningstjeneste CIA og til politiets efterretningstjeneste.

Danmarks Radio har i udsendelse efter udsendelse og senest ved en dybtgående emne-udsendelse på fjernsynets DR-2 i aften (24.10.1998) vist, at Socialdemokratiet har drevet ren forbryder-virksomhed, altså selvstændig, privat efterretnings-virksomhed uden retsligt grundlag.

Med to ledende socialdemokrater i spidsen, Københavns overborgmester Urban Hansen og kulturminister Niels Mathiaessen, havde den socialdemokratiske del af fagbevægelsen 6000 meddelere ud over landet. De stak almindelige mennesker til ulovlige registre på grund af deres lovlige politiske og faglige virke. Tilmed blev disse ulovlige oplysninger givet videre til Politiets Efterretningsvæsen og til den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Når regeringen af socialdemokrater og radikale netop nu prøver at undgå en undersøgelse af mere end en lille del af Politiets Efterretningstjeneste, så er det for at sløre, at de ulovlige tilstande er sammenhængende og går op til vor egen tid. Man har ikke lært af det demokratiske Norge, som står uden for EU, og hvor viljen til at fastholde demokratiet sejrede over først og fremmest socialdemokratisk modstand mod en bred undersøgelse.

Det var et uhyggeligt billede på magten lørdag aften i DR2 at se forskellen på holdningen hos to socialdemokrater, den ene tidligere forbundsformand for specialarbejderne og folketingsmedlem Hardy Hansen, den anden tidligere undervisningsminister og nuværende folketingsmedlem Dorte Bennedsen.

Hardy Hansen turde næsten ikke tænke til ende, hvad der har været følgerne af den stikker-virksomhed,. der er foregået i arbejderbevægelsen. Han vidste, at folk var blevet fyret, og man måtte forstå på ham, at der kan have været politiske baggrunde for fyringerne med udgangspunkt i de ulovlige registre.

Vi andre kan tænke tanken til ende og indse, hvordan landet største parti, der bærer ordet demokratiet i sit navn, har påført almindelige mennesker frygtelige lidelser og en hård skæbne, alene fordi de havde en anden politisk opfattelse end Socialdemokratiet, vurderet af 6000 socialdemokrater, der hemmeligt har optrådt som folkedomstol. Altsammen skinhelligt for at værne socialdemokratiet mod kommunisterne, skønt det netop var Sovjetunionens midler, der blev brugt i Socialdemokratiets overvågning af danskerne. Og det hele fortsatte bare, skønt det danske folks afstandtagen til kommunisterne ikke kunne være tydeligere end ved valget så tidligt som 1960, da vælgerne smed kommunisterne ud af folketinget, og de kom aldrig tilbage.

Dorte Bennedsen pjankede på DR2 med et standpunkt, der var hentet lige i justitsministeriet, og som vil efterabe det skamfulde - med hensigt forsinkende - pjatteri med Nørrebro-sagen og lave en snæver undersøgelse, alene af Politiets Efterretningstjeneste og uden bred sammensætning af undersøgerne. Hun ville skam gerne undersøge til bunds, men for hende er udgangspunktet alene politiets efterretningsvæsen, som har været presseomtalt i år. Som om der ikke er presseomtalt andet i år. Socialdemokratiet sammen med de radikale udvælger et snævert område for at sløre, hvordan landets største parti har del i forbrydelserne mod demokratiet.

De senere afsløringer af forsvarets efterretningsvæsen og nu senest af den socialdemokratiske bevægelses private stikker-virksomhed gled Dorte Bennedsen  tøsepjanket hen over med henvisning til, at dengang var hun 15 år. Hvad har det dog at gøre med en retslig og historisk undersøgelse af ulovligheder, hvor gammel Dorte Bennedsen var, da ulovlighederne tog fart?

Det handler ikke om Dorte Bennedsens ungpige-erindringer, men om et dansk socialdemokrati, der blev så forlovet med statsmagten, at partiet endte som en stat i staten, hvor partiets og statens interesser efter eget skøn ikke var til at skille ad.

Socialdemokratiet står for indførelsen af overvågnings-samfundet, sat i system uden om de lovlige efterretningstjenester. Det er en fortsættelse af den forbrydelse, som den socialdemokratiske statsminister H C Hansen begik, da han uden at spørge folketinget eller et eneste medlem i sin regering tillod amerikanerne at have atomvåben i Grønland. Og det på trods af socialdemokratisk modstand mod atomvåben på dansk jord, hvad partiet hentede mange stemmer på.

Nogen vil hævde, at H C Hansens ja til atomvåben på dansk jord, for Grønland er jo med grundlovens ord en "integreret" del af Danmark, kan undskyldes med hans fremragende rolle under den tyske besættelse, hvor politikere og embedsmænd var tvunget til at handle uden retsgrundlag. Men det er en klar undervurdering af H C Hansen, som mere end så mange havde sans for demokratiets danske tradition. Og som kendte forskel på en tysk besættelse og dansk hverdag.

Andre mener, at registreringerne af danske borgere for deres politiske holdninger kan undskyldes med den kolde krig og frygten for Sovjetunionen. Den undskyldning findes også, hvor danskere har været aktive forrædere mod deres eget land. Men undskyldningen er demokrati-undergravende, når den bruges til at forsvare registrering af folk, blot fordi de havde en anden politisk opfattelse end socialdemokraterne, fordi de var aktive i fagligt arbejde eller i politik.

I Norge bed undersøgelses-kommissionen ikke på falske undskyldninger. Man undersøgte, om der var et lovligt, retligt grundlag for registreringerne. Er der ikke et sådant grundlag, så er de ulovlige. Det er da også den eneste mulige fremgangsmåde og ikke en partipolitisk tilbagetænkning af den skuffe, som Erhard Jakobsen hev frem i aftenens udsendelse.

Norge har i høj grad gjort op med den tankegang, at demokratiets regler kan overtrædes på grund af en eller anden undskyldning ud fra tidens politiske forhold. Hvis tidens politiske vilkår tilsiger registrering af folk, så må der skaffes lovgrundlag for at gøre det. Ellers er selve demokratiet i skred, så bliver efterretningsvæsenerne - politiets, forsvarets og socialdemokraternes - hurtigt den politiske magts redskab mod anderledes tænkende.

Der er ingen vej uden om den brede undersøgelse uden tidsmæssige grænser af den ulovlige efterretnings-virksomhed. Der er heller ingen demokratisk vej uden om en bredt sammensat undersøgelses-kreds, som justitsminister Frank Jensen prøver at undgå.

Får vi den ikke brede undersøgelse nu, så får vi den - som med Nørrebro-sagen - med et par års forsinkelse. Politikerne prøvede efter Tamil-sagen at spise os af med undersøgelser, der ikke skulle ledes af en dommer. Højesteret var endda ude i et sært politisk ærinde, da rettens førstemand advarede mod den slags løsninger. Nu får vi dommer-undersøgelsen tilbage, så vidt vi da kender forslaget fra justitsministeren, der endnu ikke har givet det til folketinget. Måske hans første forslag blot er en prøveballon.

Den, der nu tænker, at demokratiets dage er talte med disse afsløringer af grove ulovligheder, bør tænke sig om. Det er netop et sundhedstegn, at afsløringerne kommer frem, og at de bliver undersøgt. Demokratiets værdi og omdømme vil kunne kendes på, at det gør op med forbrydelserne, selvom de er foregået i og blevet styret fra landets politiske top og det største parti.

© Poul Erik Søe 24. oktober 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside