Valgaftenen 19,40
Vælgerne er i 1700-tallet
Da TV2 Nyhederne i 19,30-udsendelsen på valgdagen kunne bringe meningsmåling fra selve dagen, så dukkede den deling op, som er født af meningsmålinger. Meningsmåling skaber i sig selv meninger.

Valget er blevet en tipskupon mere end noget andet. Det gælder for et stort tal vælgere om at være på den side, der vinder. De er vant til at skulle finde vinderen - og glemmer deres egne holdninger, hvis de har nogen. Derfor er næsten alle valg på vippen - indtil tallene foreligger.

Det, der giver kampen - noget at vælge imellem - er modsætninger, som er hentet nede i 1700-tallet, hvor mange vælgere stadig befinder sig. Ikke mindst på grund af medierne, der elsker enkle modsætninger.  Derfor har man kaldt det præsident-valgkamp. Det er hørt mange gange før, men aldrig sandt i et flerparti-demokrati som det danske. Kun et løgnagtigt vrangbillede.

I virkeligheden er det ikke præsidenter, men blokke, der afgør mange vælgeres holdninger. Det er ideer fra 1700-tallet, hvor både socialismen og liberalismen har deres udspring, der gør det til fodboldkamp.

Skønt det sker ved hvert valg, så er det alligevel en overraskelse for mange, at det kun er de vælgere, der får indflydelse, som holder sig uden for kampen om at vinde 1700-tallet.

Det er de små partier, der afgør valget. Partier, der har valgt at gøre op med socialismen og liberalismen. Det er her, man skal færdes med sit kryds, hvis man vil have indflydelse. De første tal fra valgdagen taler netop dette sprog.

© Poul Erik Søe 11. marts 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

[../../../hojskolen/inserat.htm]